Charles de Foucauld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: hu:Charles de Foucauld
m småret
Linje 1:
[[billede:Charles de Foucauld.jpg|thumb|Charles de Foucauld]]
[[Image:Tombefoucauld.jpg|thumb|Charles de Foucaulds grav i [[El Meniaa]], [[Algeriet]]]]
 
'''Charles de Foucauld''', født ([[15. september]] [[1858]] i [[Strasbourg]], [[Frankrig]], død [[1. december]] [[1916]] i [[Tamanrasset]], [[Algeriet]],) var en [[Katolicisme|romersk-katolsk]] [[præst]], [[eremit]] og [[orden (broderskab)|orden]]sgrundlægger.
 
==Biografi==
Line 15 ⟶ 16:
I [[1886]] bosatte han sig i Paris, hvor han fortsatte med at studere arabisk og islam. De Foucauld var i disse tider meget optaget af troens spørgsmål og besøgte flere kirker, hvor han bad Gud om at give et tegn på sin eksistens. I [[oktober]] [[1886]] opsøgte han [[abbé]] Henri Huvelin, [[præst]] ved Saint-Augustin kirken i [[Paris]]. De Foucauld bad om at få noget at vide om troen, men Huvelin beordrede de Foucauld til at knæle og bekende sig til Gud. De Foucauld svarede, at det ikke var det, han var kommet for, men Huvelin fortsatte: Bekend! De Foucauld har senere fortalt, at det var i det øjeblik, han kom til at tro på Gud og blive kristen. Senere fulgte tre vigtige begivenheder: Huvelin holdt en prædiken, hvor han sagde, at [[Jesus fra Nazaret|Jesus]] tog sidstepladsen. De Foucauld besluttede sig for at han ville være med Jesus på denne sidsteplads. Han besøgte et [[trappist]]–[[kloster]] og så en munk, der gik rundt i nedslidt tøj. De Foucauld besluttede sig for, at han også ville være så fattig. Endelig besøgte han i vinteren [[1888]]-[[1889]] [[Nazareth]] og besluttede sig for at han ville leve som Jesus, uden status og magt.
 
I [[1890]] indgik de Foucauld i trappist-ordenen – han havde ventet 3 år efter råd fra Huvelin. Tiden i trappist-ordenen var ikke uden problemer. Ordenen ønskede, at han skulle blive præst, mens de Foucauld drømte om at leve et liv som eneboer i ørkenen. 6Seks måneder efter at være indtrådt i ordenen blev han efter eget ønske sendt til et kloster i [[Syrien]]. Her blev han sat til at lede et vejarbejde, som munkene udførte. De Foucauld var utilfreds med denne stilling, da han netop ønskede at være "den sidste" og ikke en, der gav ordrer til andre. Han begyndte at nedskrive regler for, hvad han mente var korrekt kristen opførsel. Munke måtte ikke eje noget, men leve så simpelt som muligt.
 
I [[1897]] flyttede de Foucauld til Palæstina og gik til hånde som arbejdsmand ved et kloster i Nazareth. Endelig, i [[1901]] blev han ordineret som præst og rejste til Sahara, nær Marokko, for at leve som en eremit-[[missionær]] blandt ikke-kristne. Også her skrev han regler for et lille samfund af kristne, som han drømte, ville leve med ham i ørkenen. Sådanne fæller, skrev han, måtte være parat til at få deres hoveder skåret af, dø af sult og være villige til at adlyde ham ”trods hans ringhed”.
Line 27 ⟶ 28:
== Litteratur==
 
*Lille søster Annie af Jesus: ''Charles de Foucauld: I Jesus af Nazereths fodspor''. Steno Forlag. 2004
 
[[Kategori:Katolske munke og nonner|Foucauld, Charles de]]