Richard H. Anderson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nis Hoff (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 20:
Richard "Fighting Dick" Anderson blev født i High Hills of Santee på Hill Crest, i Stateburg, South Carolina, søn af Dr. William Wallace Anderson og hans kone Mary Jane Mackensie.<ref name=roots>[http://www.rootsweb.ancestry.com/~scdacudc/ UDC website]</ref>
Anderson fik sin eksamen fra West Point i 1842 og blev udnævnt til midlertidig [[sekondløjtnant]] i 1st U.S. Dragoons. I 1845 deltog han i ekspeditionen som gennemførte en militær besættelse af [[Texas]]. I den [[Mexicansk-amerikanske krig]] deltog han i [[Belejringen af Veracruz]] og de forskellige operationer til og med erobringen af [[Mexico City]], [[12. september]] til [[14. september]] [[1847]]. Han blev [[premierløjtnant]] i 2d Dragoons den [[13. juli]] [[1848]] og kaptajn den [[3. marts]] [[1855]]. Han gjorde ofte tjeneste ved den praktiske kavaleriskole på [[Carlisle Barracks]], og gjorde tjeneste i [[Kansas]] under kampene mellem tilhængere og modstandere af slaveri (Bleeding Kansas) i 1856-57. Han gjorde tjeneste på [[Fort Kearny]], [[Nebraska]], fra 1859 til 1861.▼
▲1st U.S. Dragoons. I 1845 deltog han i ekspeditionen som gennemførte en militær besættelse af [[Texas]]. I den [[Mexicansk-amerikanske krig]] deltog han i [[Belejringen af Veracruz]] og de forskellige operationer til og med erobringen af [[Mexico City]], [[12. september]] til [[14. september]] [[1847]]. Han blev [[premierløjtnant]] i 2d Dragoons den [[13. juli]] [[1848]] og kaptajn den [[3. marts]] [[1855]]. Han gjorde ofte tjeneste ved den praktiske kavaleriskole på [[Carlisle Barracks]], og gjorde tjeneste i [[Kansas]] under kampene mellem tilhængere og modstandere af slaveri (Bleeding Kansas) i 1856-57. Han gjorde tjeneste på [[Fort Kearny]], [[Nebraska]], fra 1859 til 1861.
== Borgerkrigen ==
Den [[3. marts]] [[1861]] tog Anderson sin afsked fra den amerikanske hær og tiltrådte som oberst i 1st South Carolina Infantry [[regiment]]. Han fik kommandoen over området omkring Charleston havn efter erobringen af [[Fort Sumter]]. Han blev forfremmet til [[brigadegeneral]] den [[19. juli]] og overført til [[Pensacola]] i [[Florida]], hvor han blev såret i armen under [[Slaget ved Santa Rosa Island]]. I februar 1862 kom han (Sydstaternes) [[Army of the Potomac (Sydstaterne)|Army of the Potomac]], som blev indkorporeret i [[Army of Northern Virginia]] senere samme forår, og her blev han [[brigade]]
I det [[Andet slag ved Bull Run]], iværksatte Anderson et angreb som gennembrød Unionens linjer og sendte hæren på tilbagetog til [[Washington, D.C.]] I [[Slaget ved Antietam]] havde han den overordnede kommando ved hulvejen "Bloody Lane", i centrum af Sydstaternes forsvarslinie. Han blev såret i låret og forlod slaget hvilket fik hans division til at gå i stå og senere sendt på flugt af et angreb i flanken. I [[Slaget ved Fredericksburg]] var hans division ikke kraftigt engageret i kampen. I [[slaget ved Chancellorsville]] var han ikke under Longstreets kommando (Longstreet var sendt på en opgave nær Suffolk i Virginia) men lagde pres på Unionens venstre fløj mens [[Stonewall Jackson|Thomas J. "Stonewall" Jackson]] angreb den højre. Han og [[Lafayette McLaws]] forlod hovedkamplinien den [[3. maj]] [[1863]] og rykkede mod øst for at opfange Unionens VI Korps, som under Johns Sedgwick var på vej bagom Army og Northern Virginia. Efter Jacksons død reorganiserede Lee sin hær i tre korps. Andersen var tilstrækkelig beundret af Lee til at blive overvejet til en af posterne, men det endte med at hans division i stedet blev tildelt det nye korps under [[A.P. Hill]].
Line 30 ⟶ 29:
I [[Slaget ved Gettysburg]] var Andersons division den tredje i en række, som nærmede sig byen vestfra den 1. juli, og kom derfor så sent at de ikke havde meget at gøre med de første kampe. Lee havde beordret Anderson i bivuak for at hans division kunne være udhvilet til næste dag, hvilket kunne betegnes som en taktisk fejl. Hvis Anderson havde fået ordre på at angribe [[Cemetery Hill]] vest fra og hvis Lee kunne have fået [[Richard S. Ewell]] til også at angribe nordfra kunne Unionens linje være blevet brudt og slaget - ja selv krigen - kunne have været vundet. På slagets anden dag angreb Andersons division nær centrum af Unionens linjen som opfølgning på angreb fra Longstreet (Hood's og McLaws divisioner) på hans højre side. Andersons højre fløj havde succes med at angribe [[Andrew A. Humphreys]]'s division i III Korps langs Emmitsburg Road. Hans centrum, under [[Ambrose R. Wright]], gennemborede den let forsvarede [[Cemetery Ridge]], og gjorde bedre fremskidt end Pickett's angreb den følgende dag. Hans venstre fløj kunne ikke opretholde det nødvendige momentum. [[Carnot Posey]] rykkede tøvende frem og [[William Mahone]] rykkede slet ikke frem fra [[Seminary Ridge]]. Unionsforstærkninger hastede frem i et modangreb mod Wright og han blev slået tilbage. Anderson fik kritik for sin ledelse under denne dags kampe. Han havde ikke meget effektiv kontrol over sine brigader og hans angrebsplan, som indebar at alle hans brigader angreb på linje uden nogen reserve, som kunne udnytte en succes var ikke vel udtænkt. Den 3. juli deltog Andersons brigader under [[Cadmus M. Wilcox]] og [[David Lang (oberst)|David Lang]] i de sidste minutter af Pickett's angreb, men begge blev drevet væk.
Næste forår i [[Slaget ved the Wilderness]] blev Longstreet såret og Anderson tog over som
Da Longstreet vendte tilbage fra sin reconvalescens i oktober førte Anderson det nyoprettede Fjerde Korps i [[Army of Northern Virginia]] gennem [[Belejringen af Petersburg]] og [[Slaget ved Appomattox Courthouse|retræten til Appomattox]]. Som bagtrop udkæmpede korpset [[Slaget ved Sayler's Creek]] den 6. april og resterne af korpset blev slået sammen med Første Korps den [[8. april]]. Dette efterlod Anderson uden en kommando og han fortsatte hjem til South Carolina. Anderson blev benådet den [[27. september]] [[1865]].<ref name=Eicher105>Eicher, p. 105.</ref>
| |||