Pave Cornelius: Forskelle mellem versioner

'''Pave Cornelius''' (død [[253]]) var [[pave]] i den [[romersk-katolske kirke]] og blev kåret som [[helgen]]. Han blev valgt som pave i marts [[251]] i en periode, hvor den [[rom]]erske kejser [[Decius]] ikke var så aktiv med forfølgelserne af de kristne. Hans valg blev modarbejdet af [[Novatian]], som fastholdt synspunktet om, at ikke engang paverne kunne forlade alvorlige synder som [[mord]], [[utroskab]] og frafald fra kristendommen, men at disse kun kunne forlades ved [[dommedag]]. Cornelius mente modsat, at paverne kunne forlade disse alvorlige synder. Med støtte fra [[Cyprianus]] vandt hans tilhængere striden, og han blev valgt som pave. Novatian flygtede fra Rom, men hans tilhængere dannede en sekt ([[novatianisme]]), der blev betragtet som [[kætteri|kættersk]] af resten af kristenheden.