Bruger:Anders Bager/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 58:
[[James Connolly]], leder af [[Irish Citizen Army]] (ICA), en gruppering af væbnede mænd og kvinder i socialistiske fagforeninger, var totalt uvidende om IRB´s planer og såfremt andre parter bakkede ud af opstanden truede han med at sætte opstanden igang prompte. Da ICA imidlertid kun rådede over en styrke på knap 200 mand ville en opstand utvivlsomt have været et håbløst foretagende. Det er dog tænkeligt at såfremt at ICA havde valgt alene at indlede en opstand, så var IRB og Volunteers sandsynligvis kommet dem til undsætning<ref>Eoin Neeson, ''Myths from Easter 1916'', p. ?</ref>. De blev istedet enige om at gennemføre opstanden sammen den kommende påske og Connolly blev gjort til det sjette medlem af den militære komité (siden ville Thomas MacDonagh blive det syvende og sidste medlem af komitéen).
I et forsøg på at modarbejde angivere, og faktisk IRB´s ledelse, beordrede Pearse i de tidlige Aprildage Volunteers til tre dages "Parader og Manøvrer" på Påskedag (hvilket han havde autoritet til at gøre som bestyrelsesmedlem). Ideen bag en sådan manøvre var at republikanerne i organisationen nøjagtigt ville vide hvad det betød, mens folk som MacNeill og de britiske myndigheder på [[Dublin Castle]] ikke ville tage det for mere end det umiddelbart gav sig ud for. Imidlertid fandt MacNeill ud af hvad der var under opsejling, hvorpå han truede med "at gøre alt hvad der stod i hans magt for at underrette Dublin Castle" for at forhindre en opstand.
Kortvarigt lykkedes det at overbevise MacNeill til at gå med til handling på et vist niveau idet at Mac Diarmada afslørede for ham at IRB sammen med Roger Casement havde planlagt en skibsladning af tyske våben der snart ville blive indsmuglet i County Kerry; Selvom han støttede Volunteers ret til modstand (inklusive de oprindelige manøvrer), frygtede han at såfremt de engelske myndigheder fik nys herom ville det uundgåeligt føre til at Volunteers ville blive nedkæmpet<ref> Michael Tierney, ''Eoin MacNeill'', pp. 199, 214</ref>. Skuffet over den tyske assistance returnerede Casement til Irland i en tysk ubåd, han blev imidlertid fanget under hans landsætning i ved Banna Strand nær Traleebugten. Våbenladningen, der var ombord på det tyske skib ''[[Aud]]'' - maskeret som en norsk fisketrawler - var blevet torpederet efter den var blevet afvist af den britiske flåde efter at de lokale Volunteers havde forfejlet møde dem på aftalt sted.
Da MacNeill den følgende dag fandt ud af at den tyske våbenladning var blevet sænket indtog han sit oprindelige kritiske synspunkt. Med støtte fra andre ligesindede ledere som [[Bulmer Hobson]] og [[O´Rahilly]], udstedte han en kontraordre til alle Volunteers om at indstille alle handlinger for søndagen. Dette var kun med til at udskyde opstanden med en dag, men til gengæld var det med til kraftigt at reducere det samlede antal af fremmødte Volunteers.
Den britiske maritime efterretning havde haft mistanke om såvel mulige våbenladninger, Casements tilbagevenden samt datoen i påske da de havde opsnappet radiobeskeder mellem Tyskland og dets amerikanske ambassade som var blevet dechifreret i marineministeriets [[rum 40]]<ref>Ó Broin, Leon, ''Dublin Castle & the 1916 Rising'', p. 138</ref>. Disse informationer blev 17.april bragt videre til den irske departementschef, sir [[Matthew Nathan]], men da man ikke afslørede dets kilder forblev Nathan mistænksom overfor deres nøjagtighed<ref>Ó Broin, Leon, ''Dublin Castle & the 1916 Rising'', p. 79</ref>. Da nyhederne om torpederingen af Aud og tilfangetagelsen af Casement nåede Dublin, konfererede Nathan med kongens irske stedfortræder [[Lord Wimborne]]. Nathan foreslog et angreb på [[Liberty Hall]], Citizen Armys hovedkvarter, Volunteers ejendomme ved Father Matthew Park og ved Kimmage, men Wimborne gik ind for en massearrestation af lederne. Det blev besluttet at udskyde enhver handling til efter 2.påskedag, i mellemtiden telegraferede Nathan til førsteministeren i London, [[Augustine Birrell]] for at få hans godkendelse<ref>Ó Broin, Leon, ''Dublin Castle & the 1916 Rising'', pp. 81-87</ref>. Da Birrell svarede godkendende på kabeltelegrammet ved middagstid 24.april 1916, da var opstanden allerede gået i gang.
== Opstanden ==
| |||