Spaniens erobring af Yucatán: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Linkrettelse |
epedemisk sygdom -> epidemisk sygdom ; edit |
||
Linje 2:
== Tidlig kontakt mellem spanierne og mayaerne fra Yucatán ==
De første spaniere ankom til [[Yucatán]] ved et tilfælde i [[1511]], da en lille båd med et dusin mænd blev blæst dertil under et kraftigt stormvejr. De blev taget til fange og flere af dem blev dræbt mens resten blev gjort til slaver. men efter at have lært sproget fik de deres frihed tilbage. Uden at vide det, havde de bragt en
Den næste kontakt fandt ikke sted før [[1517]] da [[Francisco Hernandez de Cordoba]] sejlede ud fra [[Cuba]] for at skaffe nye slaver som erstatning for den indfødte cubanske befolkning, der døde i massevis. Spanierne blev overraskede over at se stenbyer langs Yucatáns kyst. Cordoba gik i land ved flere byer; nogle bød spanierne velkommen som venner og tilbød at handle med dem (spanierne var især interesserede i de få [[ornament|guldornamenter]] de erhvervede sig ved
Ekspeditionen vendte tilbage til Cuba for at rapportere om opdagelsen af dette nye landområde. [[Diego Velázquez de Cuéllar|Diego Velázquez]], Cubas guvernør, beordrede en ny ekspedition med fire skibe og tohundrede mænd, anført af
hans nevø, [[Juan de Grijalva]]. Grijalva-ekspeditionen gjorde tilsvarende erfaringer med mayaerne, mens den i
vendte tilbage til Cuba med en beretning om at et velhavende rige fandtes længere mod vest. Dette medførte [[Hernán Cortés]]' ekspedition i [[1519]]. Cortes opholdt sig en tid på øen [[Cozumel]], hvor han med mere eller mindre held forsøgte at gøre den indfødte befolkning kristen, og hørte historier om andre skæggede hvide mænd, som var bosat i området. Han sendte budbringere til disse hvide mænd, de overlevende fra den skibbrudne båd i 1511. En af dem, Geronimo de Aguilar, sluttede sig til Cortés' ekspedition som en værdsat tolk. En anden, [[Gonzalo de Guerrero]], svarede pr. brev at han var tilfreds med at arbejde for [[Chetumal]]s hersker, samt at han havde en maya-hustru og børn
== Det første spanske erobringsforsøg ==
I nogle år var conquistadorernes opmærksomhed primært rettet mod Mexicos rige landområder, men i [[1526]] fik [[Francisco de Montejo]] (en veteran fra Grijalvas og Cortés' ekspeditioner) kongen af Spanien til at overdrage sig retten til at erobre Yucatán. Han ankom til det østlige Yucatán i [[1527]] og blev i begyndelsen fredeligt modtaget, og de fleste lokale ledere gik med til hans krav om at sværge troskab til kongen af Spanien, fordi de havde hørt om Spaniens erobring af [[azteker]]ne. Men efterhånden som spanierne rykkede frem, stødte de på byer der allerede var blevet forladt, mens de rejste blev de forfulgt og siden åbent angrebet. Selvom over 1200 mayaer blev dræbt i kamp ved Chauca, overgav de sig ikke, og Montejo vendte tilbage til kysten under konstante forstyrrelser. Spanierne opførte et lille fort på kysten ved Xamanha i [[1528]], men havde ikke yderligere held med at betvinge landet. Montejo drog til Mexico for at samle en større hær.
== Det andet spanske erobringsforsøg ==
Montejo vendte tilbage i [[1531]] med en styrke som erobrede maya-havnebyen [[Campeche (by)|Campeche]]. Mens han opførte en fæstning ved Campeche, sendte han sin søn Francisco Montejo den Yngre ind i landet med en ny hær. Lederne af nogle mayastater gav svor på at de ville være hans allierede. Han fortsatte til [[Chichén Itzá]], som han udråbte til sin royale hovedstad over det spanske Yucatán, men efter nogle få måneder gjorde de lokale oprør mod ham, spanierne blev konstant angrebet, og styrkerne flygtede til Honduras. Der gik rygter om at [[Gonzalo de Guerrero]], den spanske skibbrudne fra 1511 som valgte at blive i Yucatán, var blandt de ledende i modstanden mod den spanske krone. I mellemtiden blev den ældre Montejo hyppigt belejret ved sit fort i Campeche. Mange af hans soldater var trætte af en langvarig kamp uden resultater og sagde at de ønskede at finde steder som var lettere at erobre. I [[1535]] trak Montejo sine styrker til Veracruz, og overlod igen hele kontroller med Yucatán til mayaerne.
== Den tredje (succesrige) spanske invasion ==
Linje 19:
== Peten Itza ==
Itza-mayaerne fra [[Peten]]-området bør nævnes; selvom området nu tilhører [[Guatemala]], var det i kolonitiden en del af guvernøren af Yucatáns jurisdiktion. Itzaernes hovedstad var [[Flores, Guatemala|Tayasal]], en by på en ø i Peten-søen. Itzaernes område var adskilt fra det spanske Yucatán mod nord og det spanske Guatemala mod syd, af tætte jungler med få indbyggere. [[Hernán Cortés|Cortés]] havde været i området på sin march til Honduras i [[1525]], hvor itzaernes herskere aflagde troskabsed til Spanien, som derefter blev forsømt af de spanske myndigheder. I [[1618]] blev to [[
I [[1695]] drog tre
== Se også ==
|