Bruger:Anders Bager/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 73:
Volunteers division i Dublin var organiseret i fire bataljoner. På grund af kontraordren var fremmødet langt mindre end først planlagt. 1.bataljon under ledelse af [[Ned Daly]] mønstrede ved Blackhall Street omkring 250 mænd. Deres mission var at okkupere [[Four Courts]] og områderne i nordvest af hensyn til at sikre sig mod angreb der kom fra vest, primært Royal og Marlborough barakkerne: undtagelsen var det særlige D-kompagni, en gruppe på 12 mand under ledelse af [[Seán Heuston]] der havde til opgave at besætte Mendicity Institution, der lå overfor Four Courts ved Liffeyfloden. 2.bataljon der bestod af godt 200 mænd under ledelse af [[Thomas MacDonagh]] samledes ved [[St.Stephens Green]] og havde som mål at besætte Jacob´s kiksefabrik i den sydlige del af byen, samt et mindre antal mænd der mødtes ved Fairview, i den nordøstlige del af byen, og som senere direkte havde kurs mod General Post Office<ref>McNally, Michael and Dennis, Peter, ''Easter Rising 1916: Birth of the Irish Republic'', p. 39</ref>. Ï sydøst stod 3.bataljon under ledelse af kommandant [[Éamon de Valera]] omkring 130 mænd der skulle besætte Bolands brødfabrik samt et antal omkringliggende bygninger for at omringe Beggars Bush Barrakker samt hovedvejen og jernbanen fra havnen i Kingstown (idag Dún Laoghaire). 4.bataljon under kommandant [[Eamonn Ceannt]] mønstrede på Emerald Square i Dolphin´s Barn; de skulle erobre arbejdsanstalten kendt som det sydlige Dublins fagforening i sydvest for at sikre det mod angreb fra [[militærbasen Curragh]]<ref>McNally, Michael and Dennis, Peter, ''Easter Rising 1916: Birth of the Irish Republic'', p. 40</ref>. Derudover samledes en fælles styrke på 400 mand bestående af Volunteers og ICA ved Liberty Hall under James Connollys kommandantur. Ud af disse sendte man cirka 100 mand under ledelse af kommandant [[Michael Mallin]] hen for at forsvare St.Stephens Green, samt en lille afdeling af ICA og kommandant Séan Connolly blev sendt afsted for at bemægtige sig området omkring Rådhuset, lige ved siden af Dublin Castle, hvilket også inkluderede kontorbygningerne til ''[[Daily Express]]''<ref>[http://www.irelandforvisitors.com/articles/castles_of_ireland2.htm Castles of Ireland: Part II - Dublin Castle] at irelandforvisitors.com</ref>. De resterende havde som formål at erobre [[General Post Office]]. Det var bataljonernes hovedkvarter og udover Connolly omfattede det yderligere fire medlemmer af militærrådet; [[Patrick Pearse]], præsident og chefskommandant, [[Tom Clarke]], [[Seán Mac Dermott]] og [[Joseph Plunkett]]<ref>McNally, Michael and Dennis, Peter, ''Easter Rising 1916: Birth of the Irish Republic'', p. 41</ref>.
Omkring klokken 12.00 til middag angreb en lille gruppe af Volunteers og Fianna medlemmer det befæstede magasin i [[Phoenix Park]] hvor de fik afvæbnet vagterne. Man iværksatte en eksplosion der ikke lød højere end at den blev overhørt i byen, dog uden resultat da det ikke lykkedes at anskaffe sig nogle våben derved<ref>Caulfield, Max, ''The Easter Rebellion'', pp. 48-50</ref>. Samtidig foretog Citizen Army og Volunteers sig bevægelser rundt i byen for at erobre og sikre sig deres positioner. Sean Connollys enhed lavede et angreb på [[Dublin Castle]], hvor de såvel skød en politivagtmand som overmandede soldaterne i vagtstuen, men angrebet blev ikke ført fuldt igennem. Departementschef, Sir [[Matthew Nathan]], der var på sit kontor sammen med oberst Ivor Price, fra den militære efterretningstjeneste, A.H.Norway, chefen for postkonteret, blev alarmeret over de hørte skud og hjalp efterfølgende med til at lukke slottets porte<ref>Foy and Barton, ''The Easter Rising'', pp. 84-85</ref>. Oprørerne besatte Dublins Rådhus og dets nærliggende bygninger. Mallins afdeling, der blev forenet med [[Constance Markiewicz]] (grevinde Markiewicz), besatte St.Stephens Green hvor de gravede skyttegrave og beslaglagde køretøjer til at bygge barikader med. De erobrede adskillige bygninger, bl.a [[Royal College of Surgeon]], men afstod fra at gøre et erobringsforsøg mod [[Shelbourne Hotel]], en høj bygning med udsigtspunkt over hele parken<ref>Foy and Barton, ''The Easter Rising'', pp. 87-90</ref>. Daly´s mænd, der opsatte barrikader ved Four Courts, var de første der gik i kamp. En eskadron fra 5. og 12.lansener, del af 6.kavalleris reserveregiment, ledsagede en ammunitionskonvoj langs den nordlige kaj da de kom under beskydning fra rebellerne. De måtte søge dækning i en af de nærliggende bygninger da de var ude af stand til at bryde igennem<ref>Caulfield, Max, ''the Easter Rebellion'', pp. 54-55</ref>. Hovedkvarterets bataljon, der blev anført af Connolly, marcherede den korte afstand til O´Connellstreet. De stormede det centrale posthus, GPO, uddrev kunder og personale og tog et antal af britiske soldater til fange. Man hejste to forskellige flag i flagstængerne i hver ende af taget på GPO: På hjørnet af Henry Street hejste man den irske trikolore mens der på hjørnet af Princess Street blev hejst et grønt flag med den gule indskrift ''Irish Republic''. [[Proklameringen af den irske republik]] blev udråbt af Patrick Pearse uden for GPO kort tid efter<ref>Foy and Barton, ''The Easter Rising'', pp. 192, 195</ref>.
Den britiske hærs ledende kommandør, general [[Lovick Friend]], var på orlov i England. Da opstanden begyndte kunne den ledende officer i Dublins garnison, oberst Kennard, ikke lokaliseres. Hans adjudant, oberst H.V.Cowan, telefonerede til Marlboroughbarakkerne og spurgte efter at en troppeafdeling blev sendt til Sackville Street (datidens navn for O´Connellstreet) for at undersøge situationens alvor. Efterfølgende telefonerede han Richmond, Portobello og Royal Barracks og beordrede dem til at sende undsættende tropper til Dublin Castle. Endeligt kontaktede han Curragh og spurgte efter forstærkning der kunne sendes til Dublin<ref>Caulfield, Max, ''The Easter Rebellion'', p. 69</ref>. En eskadron fra det 6.kavalleris reserveregiment, sendt afsted fra Marlborough barakkerne, begav sig nedad O´Connellstreet. Da de havde passeret [[Nelson´s Pillar]], på omgangshøjde med GPO, åbnede oprørerne ild og dræbte tre kavallerimænd, to heste<ref>''Agony at Easter:The 1916 Irish Uprising'', Thomas M. Coffey, pages 38, 44, 155</ref> og sårede dødeligt en fjerde mand. Kavalleriet trak sig tilbage til barakkerne. Handlingen bliver ofte omtalt, lidt unøjagtigt, som ''Charge og the Lanceners'' (da:''Stormen på lansenerne'')<ref>Foy and Barton, pp. 197-198</ref>.
En afdeling fra 3.reserve bataljon i [[Royal Irish Regiment]] (RIR) nærmede sig byen fra Richmond barakkerne, hvor de stødte sammen med en forpost af Éamonn Ceannt´s styrke, der var under ledelse af kommandør John Joyce i Mount Brown, i det nordvestlige hjørne af South Dublin Union. En kommando på tyve mand under løjtnant George Malone blev beordret til at marchere til Dublin Castle. De begav sig ud på den korte distance med deres rifler i hvile og uladte før de kom under beskydning, hvor de mistede tre mænd modtagende den første salve, inden de fandt dække i et garveri. Malones mund blev ramt af en kugle netop som han kom ind. Den ledende officer, oberstløjtnant R.L.Owens, bragte de sidste af hans mænd frem fra Richmond barakkerne. Et kompagni med en [[Lewis Gun]] blev sendt til [[Royal Hospital]] (dengang endnu ikke et hospital men det britiske militære hovedkvarter) for at kunne overvåge South Dublin Union. Hovedparten af styrken indtog positioner langs den østlige og sydlige mur til South Dublin Union, hvor de besatte huse og boligblokke, hvorfra de åbnede ild mod oprørernes positioner, hvormed de tvang Joyce og hans tropper til at trække sig tilbage i en åben sårbar position. En lille afdeling under ledelse af løjtnant Alan Ramsey, brød igennem en åben dør tæt ved Rialtoporten, men Ramsey blev skudt og dræbt og angrebet afvist. Et andet angreb under Kaptajn Warmington førte til at døren blev erobret, men Warmington blev dræbt. De resterende tropper der forsøgte at bryde ind gennem døren blev beskudt i længderetningen fra [[Jameson´s Destilleri]] i [[Marrowbone Lane]]. I sidste instans viste briternes overlegenhed i antal og våben at blive afgørende; de kæmpede sig ind gennem døren og de små rebelstyrker i tinbarakkerne i den østlige ende af South Dublin Union overgav sig<ref>Caulfield, Max, ''The Easter Rebellion'', pp. 76-80</ref>.
=== Tirsdag til Søndag ===
| |||