Danske Magazin: Forskelle mellem versioner

'''''Danske Magazin''''' er det ældste eksisterende [[Danmark|danske]] [[tidsskrift]]. Det udkommer uregelmæssigt, men har siden januar [[1745]] været udgivet af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]. Indholdet er hovedsageligt [[kilde (historievidenskab)|kilder]] til [[Danmark|dansk]] [[historie]] forsynet med noter og kommentarer, men til tider drejer det sig også om kildenære [[artikel (skrift)|artikler]].

== ''Danske Magazin'' i skønlitteraturen ==

<blockquote>''Faldt det dig da ei paa Sinde,''<br />

''At jeg paa den vilde Hede''<br />

''Havde vandt mig til det Brede?''<br />

''Det paa Alt sig mærke lod,''<br />

''Allerbedst dengang jeg stod''<br />

''Graadig for et Pulterskrin:''<br />

''For det danske Magasin.''<br />

''Alt jeg slugde, som der laa:''<br />

''Præst Johan og [[Tycho Brahe|Tyge Brahe]],''<br />

''Gamle Skøder ovenpaa,''<br />

''Dronning Dorthe, Tage Thott,''<br />

''Messedøden, Stort og Smaat!''<br />

''Tærskersult og Tærskermave''<br />

''Man til slig en Kost maa have,''<br />

<blockquote>''Denne Aften var der ingen Comedie, og Hansen læste høit i dansk Magasin, læste om Mester Brockmann, Kong Christian den Andens Secretair, der i sin Ungdom havde studeret i Tydskland og blev der Magister, eller, som han kaldtes, Mester.''<br />

== ''Danske Magazin''s rækker ==

== Vignet ==

Hvert bind af ''Danske Magazin'' har fra begyndelsen været forsynet med en [[vignet]], der gennem tiderne har undergået mindre forandringer. Det grundliggende udseende har dog altid været det samme. Det centrale motiv er [[Aks (plante)|aksakssamling]]samling på en afhøstet [[ager|mark]], en efterhøst. I forgrunden sidder en person i skygge og ser på. Omkring motivet er anbragt forskellige genstande, der hentyder til selskabets samlinger, der i de første mange år var en central del af selskabets virksomhed: [[bog|bøger]], dokumenter med hængende segl, [[mønt]]er og [[medalje]]r. På et enkelt dokument ses ordene "''Spici legium''", der dog nok skal læses som ordet ''spicilegium'' delt på to linjer, hvilket også antydes af, at ordet ''legium'' er indrykket på anden linje. Spicilegium (af [[latin]] ''spica'', aks, og ''legere'', samle) blev ofte brugt i ældre bogtitler i betydningen akssamling, efterhøst eller udvalg, hvorfor det har været naturligt at forsyne vignetten med netop disse ord. Det må dog bemærkes, at [[Anders Monrad Møller]] i sin lille afhandling om vignetten skriver, at "''Spici legium''" skal oversættes som ''aksbuket'', resultatet af en efterhøst. Øverst er anbragt et bånd med teksten "''TIL FLERES NYTTE''" og nederst ses et hoved.

Den oprindelige vignet blev vedtaget ved et møde i selskabet [[5. marts]] 1745, hvor Jacob Langebek fremlagde den som tegning. Den blev udført af [[kobberstik]]keren [[Odvardt Helmoldt von Lode]] (ca. [[1726]] &ndash;– [[1757]]) og fandt anvendelse i 1. række. Det sidste bind i denne række blev udgivet 1752, og det første bind i 2. række var først klar i [[1794]]. På det tidspunkt var det oprindelig kobberstik ikke længere til rådighed, hvorfor kobberstikkeren [[Andreas Flint]] ([[1767]] &ndash;– [[1824]]) lavede et nyt. I forhold til det oprindelige skete der nu nogle mindre ændringer. Fx havde det oprindelige stik havde en høstvogn i baggrunden, der ikke kom med i 1794. Vignettens format blev også et par millimeter mindre i højden og en halv centimeter mindre i bredden.

Det nye stik blev anvendt i de tre bind, der udkom frem til [[1810]]. Det næste bind lå først færdigt i [[1823]] og tilsyneladende havde man nu igen mistet stikket. Et nyt stik blev bestilt hos [[H.G.F. Holm]] ([[1803]] &ndash;– [[1861]], der atter lavede en række mindre ændringer. På flere måder kom vignetten nu tættere på det oprindelige udseende, men høstvognen manglede stadig. Der blev føjet skygger til, både på hovedmotivet og på båndet foroven.

Holms stik blev anvendt på den resterende del af 2. række samt 3. og 4. række. Så var det til gengæld også slidt op. Trykketeknisk havde man nu også andre muligheder end kobberstik, der efterlod en trykrand og en lettere smudsig firkant omkring vignetten (Holms kobberplade kan således nemt måles til at have været 10x8 centimeter). [[Magnus Petersen]] ([[1827]] &ndash;– [[1917]]) udførte en "chemitypie", der kunne anvendes som [[kliche]]. Udseendet blev i højere grad som den oprindelige vignet &ndash;– høstvognen dukkede op igen &ndash;– men i mindre detaljer er der også afvigelser.

Petersens kliche blev benyttet i perioden [[1889]]&ndash;–[[1995]]; fra [[1943]] også i alle andre publikationer fra selskabet. Eneste lille ændring var, at der fra 7. rækkes 4. bind ([[1948]]) blev tilføjet teksterne "''Facs. efter O.H.Lode''" og "''Chem. af M.Petersen''" med spejlskrift nedenunder. Da første bind af 9. række blev fuldendt i [[2004]] valgte selskabet at gå tilbage til Holms version.

== Henvisninger ==

== Litteratur ==

== Eksterne henvisninger ==