Augustus' religiøse reformer: Forskelle mellem versioner

'''Augustus’ religiøse reformer''' var et forsøg på at revitalisere den traditionelle [[Romersk religion|romerske religion]] efter at [[Augustus]] og kredsen omkring ham havde taget magten i [[Romerriget]]. De var del af de reformer, der ifølge det nye regime skulle føre til genetableringen af den romerske stat efter den ødelæggende [[Romerske borgerkrig|borgerkrig]].

 

Augustus beskrev i sit politiske testamente, [[Res Gestae Divi Augusti]], reformerne på denne måde:

:''Med udstædelsen af flere nye love fornyede jeg vore slægters forsvindende skikke og jeg var selv forbilledlig på mange områder, for at de efterfølgende (slægter) således kan efterligne (mig)''.<ref>Oversat fra Res gestae Divi Augusti kap 8: ''Legibus novis latis complura exempla maiorum exolescentia iam ex nostro usu revocavi et ipse multárum rérum exempla imitanda posteris tradidi''. Teksten er udgivet i Loeb Classical Library, 1924 </ref>

Augustus fejrede etableringen af sit nye regime med afholdelsen af [[Ludi Saeculares]] i 17. f.v.t., men hvor man tidligere havde fejret de underjordiske guder som [[Dis Pater]] og [[Proserpina]], var det nu [[Apollo (gud)|Apollo]] og [[Venus (gudinde)|Venus]], som blev centrum for festen. Dette skulle understrege at det var fremtiden og begyndelsen på en ny gylden epoke som blev fejret.

 

De religiøse reformer var et vigtigt led i etableringen af Augustus’ [[Principatet|principat]], da de havde propagandamæssig stor betydning for legitimeringen af det nye regime. Formålet var at vise at, Augustus med sin [[Søslaget ved Actium|sejr]] over [[Antonius]] havde bragt fred og ordnede forhold tilbage og genrejst riget i dets tidligere form. Det var en udbredt opfattelse blandt romerne at de mange sejre, som Rom havde vundet også havde svækket byen og åbnet for nye, fremmede og især uromerske skikke. Derfor var byen næsten bukket under, fordi dens ledere havde fået ”græske” idéer såsom [[demagog]]i og [[tyranni]], resultatet havde været en borgerkrig.<ref>Ronald Syme: The Roman Revolution, Oxford University Press, 1939. ISBN 0-19-881001-6 pp. 440-441</ref>

 

Under det nye regime skulle romerne genoptage fortidens skikke og kontakten til den guddommelige verden skulle genoprettes ved at revitaliseringen af de traditionelle ritualer både indenfor statens og den private kult. Borgerkrigen havde været et resultat af romernes svigt af deres religion, for den [[Guddommelig lov|guddommelige lov]] (''ius divinum'') mellem guder og mennesker var brudt og gudernes fred ''([[pax deorum]])'' var ude af kraft. Derfor blev det et vigtigt element i det nye regimes propaganda at give udtryk for, at den gamle orden ville blive genskabt, når de [[Romerske republik|republikanske]] rituelle skikke var genoplivet. Og Augustus skulle stå som garanten for dette.<ref>H. H. Scullard, Form the Gracchi to Nero; A History of Rome 133BC to AD68, 5. ed, Routledge, 1982. ISBN 0-415-02527-3 pp. 335-336</ref>

 

[[Horats]] beskriver allerede i 35 f.v.t., fire år før [[Søslaget ved Actium|Actium]], Augustus som en mand, der bekymrede sig for Italien og dets guders helligdomme.<ref>Horats: Satirae I.6.35: http://www.thelatinlibrary.com/horace/serm1.shtml#1.6</ref> Augustus stod under sin krig mod Antonius for en linje der i højere og højere grad blev fremstillet som et forsvar for de vestlige, dvs. italiske og græske, værdier overfor de indtrængende og dekadente østlige skikke. Deres fremtræden blev personificeret ved Antonius, der havde allieret sig med den egyptiske dronning [[Kleopatra]]. I krigen havde Augustus stået sammen Italiens guder overfor Egyptens bestialske gudehob.

 

På grundlag af en konservativ strømning, der længtes efter et fortidigt idealsamfund, iværksatte Augustus en række reformer, som i navn og form genetablerede de gamle institutioner. Indholdet derimod blev brugt som understøttelse af det nye regimes [[legitimitet]] og dermed garanti for dets overlevelse. Denne konservative strømning ydede derved et væsentlig bidrag til fundamentet under en reel nyskabelse i den [[Romerrigets historie|romerske historie]]: Augustus principtat.

 

<div class="references-small">

</div>

 

[[Kategori:Religionen i det gamle Rom]]