Byggeren: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Kort over Byggeren.png|thumb|300px|Kort over Byggeren og [[barrikade]]r under kampen om Byggeren {{byline|Søren Dyck-Madsen}}]]

 

Byggeren og det nærliggende [[Folkets Hus]] opstod i kølvandet på de store [[bysanering]]er på Nørrebro. Ved forskellige saneringer i slutningen af [[1960'erne]] og starten af [[1970'erne|'70erne]] var der opstået et kæmpe bart område i den sorte firkant. I 1971 var Folkets hus blevet oprettet på hjørnet af ''Prins Jørgens gade'' og ''Stengade''. I 1972 blev endnu et ejendomsområde saneret, men byggeplanerne for en genopbygning trækker ud og i mellemtiden bliver området omdannet til parkeringsplads for handlende bilister i kvarteret [[Nørrebros Beboeraktion]] afholder en søndag i [[juni]] [[1973]] en fest på tomten. Midt under festen kører en [[lastbil]] med materialer ind på pladsen, og i løbet af [[søndag]]en rejste beboerne en byggelegeplads for kvarterets børn. Det blev Byggeren, Firkantens Byggelegeplads. Byggeren bliver snart et meget besøgt sted blandt kvarterets børn. Efter pres fra forældrene til børn på Byggeren bliver denne i [[maj]] [[1974]] anerkendt som kommunal institution, men med en klausul om, at den må vige for det planlagte byggeri, [[Slotsgadehus]].<ref>'''Bbw''' s. 5</ref>

 

For at håndværkerne kunne komme til gav kommunen besked til Byggerens medarbejdere og forældrekreds om, at man, ultimo [[marts]] [[1980]], ville halvere byggelegepladsen. Resten af pladsen ville kunne bruges et år endnu.

 

[[Billede:Første storm.jpg|thumb|Den første storm af Byggeren.{{byline|Søren Dyck-Madsen}}]]

Den [[24. marts]] 1980 mødte kommunens mandskab op for at fjerne den del af Byggeren, der stod i vejen for nybyggeriet. Imidlertid havde [[Nørrebros Beboeraktion]] arrangeret en beboerblokade foran byggelegepladsen. Dette fik borgmester [[Pelle Jarmer]], hvis ansvarsområde bl.a. omfattede børneinstitutionen, til at miste tålmodigheden. Under et stort politiopbud blev Byggeren rykket hen på den ene halvdel af området, som tidligere bestemt. Men knap var betjentene forsvundet, før beboerne strømmede til og flyttede legeredskaber og huse tilbage. En uge senere rykkede kommunen så ind med [[bulldozer]]e og ryddede hele pladsen og det kom til slagsmål og tumulter mellem [[Dansk politi|politi]] og beboere.

Tidligt om morgenen gik håndværkerne i gang med at rejse et plankeværk omkring den grund, hvorpå Byggeren havde ligget. Der blev forsøgt nye forsøg på blokade, men få dage senere startede udgravningen til det nye boligkompleks. Kampen for byggeren var tabt. <ref>'''KH6''' s. 292-296</ref> Aktivister fra byggeren lagde senere grunden til [[bz-bevægelsen]].

 

I dag er der boligblokke på den grund der tidligere husede byggelegepladsen. <ref>[http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/mn_6474.nsf/VisNyhedInternet?open&serial=14794030 Byggeren overgiver sig aldrig]</ref>

 

{{Commons|Category:Byggeren}}

* Per Bregengaard, Ulla Søgaard Thomsen: Erfaringer fra Byggeren. Forlaget Mjølner 1982. ISBN 87-87721-09-0

* [http://www.pladstilosalle.dk/frabaggrd/saner8/index.html Plads til os alle]

 

 

{{coor title dms|55|41|16.75|N|12|33|23|E|type:landmark_region:DK}}