Førromersk jernalder: Forskelle mellem versioner

'''Før-romersk jernalder''' eller '''keltisk jernalder''' betegner perioden fra ca. 500 f.v.t. til ca. 1 e.v.t. og omfatter den ældste del af [[jernalder]]en i [[Skandinavien]], [[Nordtyskland]] og [[Nederlandene]] i området nord for [[Rhinen]]. I hele dette område er der gjort arkæologiske fund, der viser at overgangen fra [[Bronzealder|yngre bronzealder]] skete uden et afgørende kulturelt brud, men også at indflydelsen fra de [[keltisk]]e [[hallstattkultur|Hallstatt]] og [[La Tène kultur]]er i [[Centraleuropa]] var meget stærk. I det 1. århundrede f.v.t. begyndte den [[romersk]]e indflydelse at blive stærk også i det nuværende Danmark. <ref>Dina P. Dobson, "Roman Influence in the North" ''Greece & Rome'' '''5'''.14 (February 1936:73-89). </ref> Perioden deles i tre eller fire: I (500-300 f.v.t.), II (300-150 f.v.t.), IIIa (150- 50 f.v.t.) og IIIb (50 f.v.t. – 1 e.v.t.) Områderne i Nordtyskland og det sydlige Danmark tilhørte [[Jastorfkulturen]] mens det øvrige Norden tilhørte den Nordiske gruppe. <ref>[http://museum.odense.dk/Arkaeologi/Perioder/Foerromerskjernalder.aspx Odense museum; Førromersk jernalder]</ref>

 

Adskillelsen af den tidlige jernalder i en før-romersk og [[Romersk jernalder|romersk]] periode blev første gang foreslået af [[arkæolog]]en Emil Vedel. I 1866 gjorde han en række fund på Bornholm, der i modsætning til fund fra de første århundreder e.v.t. ikke bar præg af en stærk romersk indflydelse. På det grundlag konkluderede han at dele af [[Nordeuropa]] endnu ikke var kommet i kontakt med Romerriget i begyndelsen af jernalderen. <ref>Vedel, ''Bornholms Oldtidsminder og Oldsager'', (København 1886).</ref> Brandgravsskikken, som den kendes fra den tidligere [[Urnemarkskulturen|Urnemarkskultur]], blev fortsat benyttet.

 

En væsentlig samfundsforandring i overgangen til jernalderen er de samlede og indhegnede landsbybebyggelser. Efterhånden bliver jernalderens huse både større og mere specialiserede, gårde med forskellige hustyper tilknyttet indhegnes separat indenfor landsbyområdet. Gradvist kan man også spore forskelle på husenes størrelse internt i landsbyfællesskaberne, hvilket sandsynligvis er resultatet af en social stratificerings proces. Gravpladserne bliver også mindre monumentale, de blev anlagt i meget mindre tueformede gravhøje og på større fælles gravpladser nær landsbyerne. Ligbrænding var dominerende, hvor asken ofte var anbragt i en urne.<ref>[ http://www.kongehojen.dk/bogen/ Kongehøjen]</ref>

Den kulturelle forandring, der betød afslutningen på den Nordiske bronzealder, var påvirket af udbredelsen af [[Hallstattkulturen]] mod syd og en [[klimaændring]] med lavere temperaturer og forandringer i [[flora]]en. <ref>[http://odin.dep.no/odin/english/norway/environment/032005-990402/dok-bn.html].</ref> I Skandinavien har denne periode ind i mellem fået tilnavnet ’den fundløse periode’, da fundmængden flere steder falder drastisk i forhold til den foregående periode. Dette er blevet tolket som et tegn på en generel befolkningsnedgang i Skandinavien, modsat den sydlige Jastorfkultur, der i samme periode ekspanderede mod syd. Klimaet kan derfor måske have spillet en afgørende rolle for den germanske ekspansion i Centraleuropa. [http://www.stanford.edu/~moore/Boon_To_Man.html]. I dag er dette synspunkt dog blevet nuanceret af undersøgelser, der viser at et befolkningstal der rent faktisk var i vækst, selvom klimaet blev både koldere og mere fugtigt omkring 500 f.v.t. <ref>[http://museum.odense.dk/Arkaeologi/Perioder/Foerromerskjernalder.aspx Odense museum; Førromersk jernalder]</ref>

 

Den før-romerske jernalderbefolkning i Nordeuropa talte sandsynligvis [[Germanske (sprog)|germansk]]; der er dog intet overleveret af dette sprog, som måske kan have været det hypotetiske [[protogermansk]]e sprog. I den sene fase af den før-romerske jernalder begynder germanske stammer for første gang at optræde i skriftlige kilder, primært gennem [[teutoner]]ne og [[kimbrer]]nes invasion af Romerriget. Dette togt er ofte blevet betegnet som et forvarsel til den turbulente [[folkevandringstiden|Folkevandringstid]] mange hundreder år senere. Efterhånden blev kommunikationsvejene mellem Nord- og Sydeuropa genetableret, hvilket fx kan afspejles direkte gennem den kraftige romerske påvirkning i udviklingen af de materielle levn fra hele Nordeuropa. <ref>[ http://www.kongehojen.dk/bogen/ Kongehøjen]</ref> Omkring vor tidsregnings begyndelse er påvirkningen så stor, at perioden nu betegnes som [[Romersk jernalder]].

 

<!--This article uses the Cite.php citation mechanism. If you would like more information on how to add references to this article, please see http://meta.wikimedia.org/wiki/Cite/Cite.php -->

<div class="references-small" style="-moz-column-count:2; column-count:2;">

</div>

*J. Brandt, ''Jastorf und Latène''. Internat. Arch. 66 (2001)

* W. Künnemann, ''Jastorf - Geschichte und Inhalt eines archäologischen Kulturbegriffs'', Die Kunde N. F. 46 (1995), 61-122.

*Herwig Wolfram, ''Die Germanen'', Beck (1999).

*[http://www.homeatfirst.com/prehisto.htm "Tracing Prehistoric man in Scandinavia"]

 

 

[[de:Jastorfkultur]]

[[en:Pre-Roman Iron Age of Northern Europe]]

[[es:Cultura de Jastorf]]

[[nds:Jasdörpkultur]]

[[pl:Kultura jastorfska]]

[[sv:Jastorfkulturen]]