Johan Ernst Gunnerus: Forskelle mellem versioner

[[ImageBillede:Johann Ernst Gunnerus.jpg|thumb|200 px|Johann Ernst Gunnerus]]

'''Johan Ernst Gunnerus''' ([[26. februar]] [[1718]] i [[Christiania]] - [[23. september]] [[1773]] i [[Kristiansund]]) var biskop i [[Trondhjem]] og naturforsker, kendt som en af stifterne af [[Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab]]. Faren, Erasmus Gunnerus (død 20. november 1732 som stadsfysikus), synes at have været nordmand; moren, Anna født Gerhard, var fra [[Skotland]].

Gunnerus kom 1729 i Christiania Skole, hvorfra han dimitteredes i 1737. Han glimrede ved [[eksamen artium]], og det kan ikke undre, når der - efter hans egne ord - næppe var nogen klassisk autor (ophavsmand, kan også staves [[Auktorbetegnelse|auktor]]),<!-- se http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=Autor&submit=S%F8g --> han ikke allerede i skolen havde læst foruden en hel del ældre filologiske skrifter. Hans dygtige lærere, rektor [[Jacob Rasch]] og konrektor (medforstander) <!-- se http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=konrektor&submit=S%F8g --> [[Erik Nicolai Arbien]], fritog ham for at læse den tids "usle filosofiske Lærebøger", og allerede som skolediscipel kunne han holde filologiske forelæsninger for kammerater. I [[København]] blev han kun kort, da han snart måtte vende tilbage til sin fattige mor, informere, prædike og på egen hånd studere [[filosofi]] og [[teologi]] til 1740, hvor han atter kom til København og blev [[Bachelor|baccalaureus]]. <!-- http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=baccalaureus&submit=S%F8g -->

Han var tidlig blevet bekendt som en af de dybere [[Christian Wolff (filosof)|Wolffianere]], man satte ham i klasse med [[Alexander Gottlieb Baumgarten]], Reusch<ref>muligvis:[http://www.manchester.edu/kant/Lectures/lecturesListDiscipline.htm <u>Reusch, Johann Peter (1691-1758)</u>]</ref>, Meier <ref>muligvis [[:de:Joachim Meier]] eller [http://www.manchester.edu/kant/Bio/BioUniFrames.html <u>Meier, Georg Friedrich (1718-1777)</u>]</ref> og flere, og man tør efter hans litterære produktion antage, at det er de filosofiske studier, der har fængslet ham her i de mange år, og at han måske har håbet på denne vej at gøre lykke. Her har vel imidlertid fattigdommen været ham en hindring, da det ellers er vanskeligt at forstå, at han ikke tog doktorgraden. 1747 optrådte han som forfatter med to latinske traktater, hvori han ville bevise, at de nyere filosoffers lære om friheden stemte overens med teologernes. Forelæsninger havde han hidtil ikke holdt, men i begyndelsen af 1748 blev J. E. Schubert, præst i [[Stadthagen]] og privatdocent i Jena, kaldet til professor i [[Helmstedt]], og Gunnerus påtog sig da at tilendebringe et af ham påbegyndt kollegium.

Det anfægtede ham dog ikke, og han begyndte straks en forelæsningsvirksomhed, som vistnok på den tid var enestående i København. Han læste over teologi, logik, metafysik, natur- og folkeret &ndash;– holdt fire kollegier om dagen foruden sine akademiske forelæsninger. Det klinger næsten utroligt, men hans arbejdskraft må have været lige så stor som hans polyhistoriske viden. Ved siden af denne betydelige akademiske gerning gik også her en forfattervirksomhed, der ikke ved sit omfang alene måtte vække den største opmærksomhed, og fra nu af have også de lærde tidender nok at fortælle om ham.

Endnu før han havde tiltrådt sin lærestol, udkom hans ''Institutiones theologiæ dogmaticæ'', hvori han efter [[Christian Wolff (filosof)|WolffWolffs]]s metode søger at forklare de gamle teologer, navnlig Baier, medens han dog også vil have fremført originale tanker, navnlig til klargørelse af [[Helligånden|den Helligånds]] vidnesbyrd og måden, hvorpå det opkommer i sjælen. Målet for verdensstyrelsen sætter han ikke i Guds forherligelse, men i menneskenes lyksalighed, som han dog vil forlige med læren om helvedestraffenes evighed.

Gunnerus drog til [[Norge]], medens B. Riisbrigh, J. Wøldike, [[Christian Gotthold Seydlitz]] og J. Sivertsen på en måde fortsatte hans gerning ved foredrag og disputatser over hans filosofiske kompendier. Selv havde han begyndt på kirkehistoriske forelæsninger, og han trådte frem for sit stifts gejstlighed med kirkehistoriske tanker i sit hyrdebrev (1758), mod hvis rettroenhed der intet er at bemærke, om det end kan ses, at dets forfatter ikke hører den gamle tid til. Han anbefaler sine præster [[Johann Arndt]] og [[Philipp_Jacob_SpenerPhilipp Jacob Spener|Spener]], medens han indtrængende lægger dem på hjerte at vedblive med videnskabelig, navnlig filosofisk, syssel.

Han ville skaffe universitetet en fastere styrelse ved en vicekansler, afskaffe professorernes corpora<ref>''Corpora'' er flertal af ''corpus'': (Meyer: ''Fremmedordbog'', 6. udg. 1884): "ved det kjøbenhavnske Universitet kaldtes forhen ''Corpus'' de de ordentlige Professorer tillagte Boliger, Bønder etc." I dag ville man vel kalde dem "ben"? <br /> "... Det var nemlig fra <u>corpora, en andel af universitetets jordegods</u>, at de normerede professorer blev aflønnet, så nye lærestole ville under det eksisterende system betyde ringere lønforhold for professorerne..." [http://www.ivh.au.dk/dvh/dvh2_1.pdf Naturvidenskab som nytte og ånd, 1728-1848] hvor den omtalte omlægning til pengeløn behandles</ref>, rangordningen mellem fakulteterne og disputerøvelserne (debatøvelser)<ref>Læs om "... Spisningen og de <u>dertil knyttede latinske disputereøvelser</u> ..." under årtallene 1569 og 1749 på [http://www.regensen.dk/historie/historie.php Regensen.dk - Regensens historie]</ref> ved [[kommunitetet]], medens forelæsningerne skulle ophjælpes. Der indløb en mængde breve til ham om, at han skulde arbejde for et universitet i Norge, og han udkastede da også en plan til et sådant, der skulle have sit sæde i Christianssand. Hertil ville han i så fald have videnskabsselskabet flyttet og ønskede selv her at være vicekansler. Sin amanuensis i København, [[Johan Henrik Tauber|J. H. Tauber]], ville han have til professor i Norge og, da der herom ikke blev tale, til konrektor i Trondheim og sekretær i videnskabsselskabet. Hans inderlige tilslutning til denne repræsentant for den begyndende rationalisme synes at betegne hos ham en opgiven af den gamle [[Luthersk ortodoksi|ortodoksi]]. Universitetsplanen faldt med begivenheden 17. januar 1772, men meget af den kom op i en følgende tid.

Ved sine to afhandlinger om [[brugde]]n (Sqvalus maximus), som "efter al Formodning har været den Fisk, som opslugede Profeten Jonas", leverede han værdifulde bidrag til denne interessante hajfisks endnu på mange punkter uopklarede naturhistorie og navnlig sådanne oplysninger om dens mærkelige gællebarder, at det, om end først 100 år senere ved [[Japetus Steenstrup|SteenstrupSteenstrups]]s undersøgelser, lykkedes at fastslå den rette tydning af disse organer ved hjælp af hans meddelelser. I ''Det kjøbenhavnske Selskabs Skrifter'' X (1770) findes en ret værdifuld afhandling af Gunnerus med titlen ''Nogle smaa rare og mestendelen nye norske Sødyr'' og forsynet med en tavle. - Det var dog ikke zoologien alene, der fængslede Gunnerus’ interesse. Også på [[botanik]]kens og [[mineralogi]]ens områder gjorde han undersøgelser (jvfr. ndfr.). Han udgav således "Adskillige Anmærkninger, fornemmelig i Henseende til Mineralier i Nordland og Finmarken" (1761). Hvad der endnu eksisterer af Gunnerus’ naturhistoriske samlinger, findes i det trondheimske museum.