|
'''Frankfurterskolen''' er betegnelsen for en af de mest originale retninger indenfor [[Marxisme|nymarxistisk]] kultur-, sociologi- og samfundsteori i det [[20. århundredeÃ¥rhundrede]]. Centralt i Frankfurterskolen stårstÃ¥r begrebet om [[Kritisk teori]]. Gruppens navn kommer af, at den opstod ved universitetet i [[Frankfurt am Main]], da [[Max Horkheimer]] i 1931 blev udnævntudnævnt til leder af "Institut fürfür Sozialforschung".
Frankfurterskolen samlede nogle af de marxistiske dissidenter, der føltefølte at den politiske marxisme som den praktiseredes i f. eks. [[KPD]] fortolkede MarxMarx´ tanker for snæversynetsnæversynet. De ville forsøgeforsøge at applicere Marx påpÃ¥ de tendenser og udviklinger han aldrig selv havde kunnet opleve.
I den mest produktive fase, i [[1930'erne]] og [[1940'erne]], udgjorde Frankfurterskolen en eneståendeenestÃ¥ende kreds af samfundskritikere: foruden [[Max Horkheimer]], kredsens ledende [[ideolog]] og samlingspunkt, bestod den af [[Theodor W. Adorno]] ([[filosofi]], [[sociologi]], [[æstetikæstetik]]), [[Herbert Marcuse]] (filosofi), [[Leo LöwenthalLöwenthal]] ([[litteratursociologi]]), [[Walter Benjamin]] ([[litteraturteori]]), [[Erich Fromm]] ([[psykoanalyse]]), [[Friedrich Pollock]] ([[økonomiøkonomi]]), [[Henryk Grossmann]] (økonomiøkonomi), [[K.A. Wittfogel]] ([[økonomiskøkonomisk historie]]), [[Franz Borkenau]] ([[historie]]), [[Otto Kirchheimer]] ([[retssociologi]]) og [[Franz Neumann]] (retssociologi).
Vigtigst blandt skolens senere repræsentanterrepræsentanter fra [[1960'erne]] til i dag er [[JürgenJürgen Habermas]] (filosofi, [[videnskabsteori]], sociologi), [[Oskar Negt]] (filosofi og [[politisk teori]]) og [[Axel Honneth]] (etik, sociologi).
== Ekstern henvisning ==
|
