Versionen fra 18. nov. 2008, 17:04 redigér 87.59.77.99 (diskussion) →‎Sådan virker lavpasleddet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2008, 01:24 redigér fjern redigering 91.35.83.34 (diskussion) fjernede overflødigt ord Gå til næste forskel →
Linje 5: I feltet øverst til venstre på illustrationen til højre ses diagrammet for et lavpasled: Det består af modstanden <math>R</math> og kondensatoren <math>C</math>, koblet i [[Serieforbindelse\|serie]]. Indgangssignalet, i form af spændingen <math>u</math> indføres på terminalerne til venstre i diagrammet, og udgangssignalet "tappes" over kondensatoren i diagrammets højre side. Øverst til højre på illustrationen ses hvad der "sker" med et sinusformet signal i lavpasleddet: Omkring de tidspunkter hvor indgangssignalet er nærmer sig en "top" eller en "bund", søger strømmen <math>i</math> i kredsløbet at op- eller aflade kondensatoren. Hvis signalet har en høj frekvens, dvs. skifter retning hurtigt, "når" kondensatoren ikke at blive ladet til særlige store spændinger. Ved lavere frekvenser får kondensatoren derimod bedre "tid" til at nå op i nærheden af indgangssignalets spænding. Den lavere spænding over kondensatoren ved højere frekvenser skyldes, at kondensatorens reaktans (vekselstrømsmodstand) bliver mindre ved stigende frekvens. Spændingsfalder falder derfor over C, men bliver tilsvarende større over R, så der til sidst ligger hele indgangssignalet over R.

Lavpasled: Forskelle mellem versioner