Handelspladser i Danmark: Forskelle mellem versioner

En '''handelsplads''' var en type by, der havde ''nogle'' af de rettigheder, der ellers kun tilkom [[Købstad|købstæder]]. Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning, men hvor købstadsstatus ikke kunne komme på tale<ref>ODS: ''by ell. sted, hvor der drives handel; ogs. spec. om sted i uciviliserede ell. tyndtbefolkede lande, hvor handelen ml. de indfødte og fremmede handelsmænd foregaar (jf.-sted). LTid.1744.256. de danske Skibe (gik) til Ostindien . . for at erhverve Handelspladse. Mall.SgH.712. HandelsO.(1807).75. Som Forholdene er, vil Gøteborg blive Sverigs store Handelsplads. Bogan.II.183. || (emb.) betegnelse for en by (i Danmark), der i administrativ, kommunal og næringsretlig henseende indtager en mellemstilling ml. land og købstad (nu kun: Marstal, tidligere ogs.: Frederiksberg, -værk, Silkeborg, Løgstør og Nr. Sundby). Silkeborg Handelsplads. Regulativ 20/3 1855. Trap.4IV.668.'' </ref>. Nogle handelspladser er senere blevet købstæder. Undtaget er herfra er dog Marstal og Frederiksberg.

 

*Ordbog over det danske sprog

*''De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold.'' Betænkning nr. 161, 1956, s. 96-104

 

== Noter ==

{{Reflist}}

 

[[Kategori:Bebyggelsestyper]]