Hulelignelsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m Overskriftfix; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 18:
Platon er ikke tilfreds med bare at antyde tingene, så han fortolker lignelsen: “Dette billede, [[hulelignelsen]], må vi bruge i dets helhed overfor alt, hvad der er blevet sagt". Det vil sige, at det kan bruges til at fortolke de foregående sider, som drejer sig om de to lignelser, [[sollignelsen]] og [[den delte linje]].
I særdeleshed sammenligner Platon
:med vilkårene i fængslet og bålets lys med solens styrke. Og hvis man antager, at opstigningen og betragtningen af tingene udenfor er sjælens opstigning til forståelsens egn, så vil du ikke misforstå min antagelse…Min drøm er, som det forekommer mig, at den sidste ting, man kan forstå, og som sjældent bliver forstået, er ideen om det gode. Når den er forstået, tvinger den os til konklusionen, at dette i sandhed er årsagen til alle ting, til alt som er rigtigt og smukt, som føder den synlige verdens lys, som er lysets
Den strålende sol udenfor hulen står for det Godes væsen, og i denne som i andre passager kan man få det indtryk, at Platon betragter dette som en skabende Gud. Vi holdes normalt fanget og ser blot skygger af bestemte figurer, som ikke engang selv er den ægte ting, der kun kan findes “udenfor hulen” i en forståelig verden af former, der genkendes af fornuften og ikke af de (relativt ”tågede”) sanser.
| |||