Oluf Skotkonung: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ktp72 (diskussion | bidrag) oversat første del fra sv:wiki |
Ktp72 (diskussion | bidrag) udvidet med oversættelse fra sv:wiki |
||
Linje 6:
==Krig med Danmark og Norge==
I begyndelsen af sin regeringstid lå Olof Skötkonung i krig mod den [[Danmark|danske]] konge [[Svend Tveskæg]], hvis rige Olofs far, Erik Sejrsjæl, havde regeret over i en kort periode, og som Olof derfor gjorde krav på. Krigen sluttede dog med, at Olof anerkendte Svend som retmæssig konge over Danmark. Svends ægteskab mod Olofs mor [[Sigrid Storråde]] førte til yderligere tilnærmelser mellem de to konger, og Olof blev derfor allieret med Svend i de følgende krig mod Norge, der blev afgjort i [[slaget ved Svold]] omkring år 1000. Den norske konge [[Olav Tryggvason]]s nederlag og død betød at Norge blev delt mellem sejrherrerne. [[Bohuslän]] og den sydlige del af [[Trøndelagen]] blev tildelt Olof Skötkonung. Disse lande tabte han dog atter få år senere til nordmændene.
==Kristning==
{{Uddybende|Religionsskiftet i Norden}}
[[Billede:Husaby_kyrka_k%C3%A4llan.jpg|thumb|Skt. Sigfrids kilde ved [[Husaby kirke]], hvor Olof Skötkonung ifølge traditionen blev døbt.]]
Olof Skötkonung var den første svenske konge som blev [[dåb|døbt]] og som forblev kristen resten af sit liv. Hans far Erik Sejrsjæl havde også taget dåben, men var senere vendt tilbage til [[Nordisk religion|hedenskabet]]. Ifølge traditionen blev Olof Skötkonung døbt i [[1008]] i [[Husaby]] nær [[Kinnekulle]] i den [[kilde (vandløb)|kilde]], der kaldes Skt. Sigfrids i [[Västergötland]], af den engelske [[missionær]] og [[ærkebiskop]] [[Sigfrid (missionær)|Sigfrid af York]]. Han skal også have været [[Skara stift|Skaras]] første biskop.
Kildegrundlaget er dog problematisk, og der findes ikke mindre end tre forskellige personer, om hvem det er blevet hævdet at de døbte kongen. Det er ’’Sigfridslegenden’’ fra omkring [[1200]], som angiver at det var Sigfrid. Problemet med ’’Sigfridslegenden’’ er at det er en tendentiøs kilde, skrevet med det formål at fremstille Sveriges på det tidspunkt yngste [[stift]], [[Växjö stift|Växjö]], som det ældste.<ref name=Harrison>Harrison (2002), sid. 447</ref> Der findes derudover ingen anden kilde, der kan bekræfte hændelsesforløbet, fx findes der ingen spor, der bekræfter eksistensen af en ærkebiskop Sigfrid af York.<ref name=Harrison />
Ifølge [[Adam af Bremen]] skal det i stedet have været [[Thurgot]], der grundlagde Skara stift [[1014]] og som døbte Olof Skötkonungs dronning og børn. En missionær ved navn Sigfrid skal være kommet til Sverige, men først [[1016]].<ref>Hagerman (1996), side 188</ref> Derimod nævner Adam intet om, hvem der døbte kongen selv. Hvilket har ledt til antagelser om, at det måtte være sket tidligere, og være gjort af en engelsk missionær, der ikke repræsenterede Adams eget stift i [[Hamborg-Bremen|Hamborg]]. [[Saxo]] udpeger en engelsk missionær ved navn Bernhard. Han havde virket i Skåne, men var først ankommet til Danmark sammen med [[Knud den store]] i [[1019]]. [[Snorre Sturlasson]] skrev i [[Heimskringla]] at den som døbte Olof Skötkonung var den engelske missionær Sigurd, der havde med i [[Olav Tryggvasson]]s hird inden han trådte i svensk tjenste efter slaget ved Svold. Hverken Saxo eller Snorre går i detaljer omkring hvordan havde fundet sted, og det er måske grunden at den mere indholdsrige ’’Sigfridslegende’’ har vundet mere popularitet.
Det eneste som kilderne tilsyneladende er helt entydige om, er at det var en engelsk missionær som døbte Olof Skötkonung. Navnene Sigurd/Sigfrid hos Snorre Sturlasson og ’’Sigfridslegenden’’ har desuden stor lighed. Det er kun i ’’Sigfridslegenden’’ at selve lokaliteten angives, årstallet 1008 kommer derimod fra en helt anden kilde end de ovennævnte. [[Bruno af Querfurt]] berettede at en kristen fyrste blev døbt dette år. At det var Olof Skötkonung er blot et gæt, men det kan ikke udelukkes, at det Bruno omtalte måske var en i dag ukendt [[vendisk]] fyrste. Allerede i slutningen af 10. århundrede var der præget mønter i hans navn med tydelige kristne motiver, måske havde han derfor allerede antaget kristendommen på et langt tidligere tidspunkt.
===Skara stift===
En vigtig begivenhed for religionsskiftet i Sveriges var at Olof Skötkonung tillod at landets første bispesæde blev oprettet i [[Skara]] 1014. Västergötland var blevet kristnet under i løbet af anden halvdel af 10. århundrede, og området fungerede derfor som de kristne præsters indgangsport til Sverige. Rejser over Østersøen blev i reglen undgået af Hamburg-stiftets præster på grund af det omfattende sørøveri dér. man valgte derfor helst den omstændelige landvej langs det nuværende Sveriges vestkyst og derfra gennem Väster- og [[Östergötland]] for at nå frem til Mälardalen (de dybe skove i [[Tiveden]] og [[Kolmården]] var også yderst farlige). Valget af Skara som [[stiftsstad]] fremfor Sigtuna, som havde været en kristen by siden grundlæggelsen i [[970’erne]], behøver ikke kun at være fordi Västergötland var det første [[landskap]]et som blev kristnet. En mulig forklaring kan også være, at Olof Skötkonung ville gøre Hamborg-bispens indflydelse så lille som mulig, og dermed også den tysk-romerske kejser. Áf samme grund fik de engelske missionærer støtte.{{kilde mangler|uge 1 2009}}
==Mønt og bygrundlæggelse==
Olof Skötkonung er også den første som slog [[penge|mønt]] i Sverige. Det skete omtrent samtidig med de første mønter i Norge. Ligesom de første danske mønter bar de kongebilleder og indskrifter. Det var sandsynligvis den samme mester, [[Godwine]], der udformede mønterne i de tre lande. Han stammede oprindeligt fra England. På Olofs første mønter omtales han som "Olof, konge i Sigtuna", men senere som "Olof sveernes konge". Samtidigt blev der grundlagt nye byer i alle de tre nordiske riger. Byer som i reglen lå i udkanten af kongens magtområde, og muligvis bl.a. med det formål at understøtte de kristne kongers ambitioner i ellers hedenske områder. Den by som Olof (eller muligvis hans far Erik) grundlagde var [[Sigtuna]], hvor også møntværkstedet lå – man har bl.a. fundet møntstempler dér. De stempler, der blev benyttet i dette værksted, bar dog ikke indskriften Olof, men derimod Knud, hvilket har ledt til spekulationer om at Knud den store en tid regerede over byen, men intet andet støtter denne påstand.<ref>Hagerman (1996), sid 119-121, 133-135</ref>
==Olof Skötkonungs afsættelse og sidste år==
Ifølge kirkehistorikeren Adam af Bremen skulle Olof Skötkonungs kristne tro have ført til utilfredshed i blandt de stadigt hedenske sveer. De afsatte ham derfor, og indsatte i stedet hans (ligeledes kristne) søn [[Anund Jakob]] som konge. De sidste år af sit liv fungerede han derfor kun som [[vassal]]konge i Västergötland, efter eget valg. Snorre Sturlasson angiver et andet motiv til sveernes beslutning. Årsagen skulle i stedet have været utilfredshed med Olofs langvarige krig mod Norge, som også havde medført at landene på den anden side af Østersøen havde frigjort sig fra svensk overhøjhed. Snorre skrev at, Olofs uvilje mod at lytte til gode råd, var anledningen til at Upplands lovmand Torgny sammen med sin vestgøtiske kollega Emund og Västergötlands jarl Ragnvald på sveernes [[ting (folkeforsamling)|ting]] fik afsat Olof, og valgt sønnen i stedet.<ref>Henrikson (1963), sid.79-82</ref> Olof fik derpå Västergötland og lov til at bibeholde sin kongetitel som kompensation. Anund Jakob var dog hans overkonge. Det varede imidlertid ikke længe før far og søn var blevet så forsonede, at Olof kunne regere som medkonge frem til sin død i vinteren 1021-22. Adam af Bremen skriver, sandsynligvis fejlagtigt, at Olof først døde i 1030’erne.
En oplysning om at Olof skulle ligge begravet i Husaby i Västergötland stammer fra 1740’erne, mens 100-200 år ældre kilder oplyser at det er i Skara eller [[Linköping]]. Den udpegede grav i Husaby er dertil ikke gammel nok til at kunne være hans.{{kilde mangler|uge 1 2009}}
==Ægteskab==
Line 21 ⟶ 43:
==Litteratur==
*{{
*{{
*{{
===Referencer===
{{reflist}}
{{Arvefølge|[[Sveriges regenter|Konge i Sverige]]<br>995-1022|[[Erik Sejrsæl]]<br>ca 970-995|[[Anund Jakob]]<br>1022-1050}}
[[Kategori:Svenske regenter]]▼
[[Kategori:Født i 980]]
[[Kategori:Død
[[de:Olof Skötkonung]]
| |||