Versionen fra 31. jul. 2008, 14:22 redigér Alexbot (diskussion \| bidrag) 32.385 edits m robot Tilføjer: et:Anders Sunesen ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. jan. 2009, 18:25 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Billede:Anders Sunesen.jpg\|thumb\|1800'tals fremstilling af Anders Sunesen i [[Slaget ved Lyndanisse]]]] '''Anders Sunesen''' (cirka [[1167]]~~–~~–[[1228]]), [[ærkebiskop]] og [[skolastiker]], hørte til [[Skjalm Hvide]]s slægt. Han var søn af [[Sune Ebbesøn]] (d. 1186), en af de gæveste høvdinger på vendertogene og [[Valdemar 1. den Store\|Valdemars]] tro rådgiver. Bror til [[Peder Sunesen]], som var [[biskop]] af [[Roskilde]] fra [[1191]] til [[1214]]. Ungdomsårene tilbragte han efter [[Absalon]]s tilskyndelse med filosofiske og teologiske studier i [[Paris]], fortsatte dernæst med at studere retsvidenskab i [[Italien]] og [[England]]. Efter sin hjemkomst blev han (senest [[1194]]) Kong [[Knud 6. \|Knuds]] [[kansler]] og [[domprovst]] i [[Roskilde]]. [[Saxo Grammaticus]] fremhæver i forordet til sin ''[[Gesta Danorum]],'' at Anders Sunesen ved sin overlegne dygtighed hævede kanslerembedet til noget langt højere, end det før havde været. Linje 14: På et sjællandsk kirkemøde fik han vedtaget love om bod og kirkeorden, i sit ærkestift fik han gennemført [[tiende\|bispetiende]], der havde kostet Absalon hårde kampe, og ved mild formaning og sit eget rene eksempel fik han præsternes [[cølibat]] stærkere gennemført. Særlig betydning fik Anders Sunesen som korstogsprædikant og leder af missionen i de baltiske lande; Fra [[1203]] prædikede han [[korstog]] mod [[Estland\|esterne]], der havde dristet sig til landgang i [[Blekinge]], og [[1206]] fik han af [[pave]]n tilladelse til at indsætte en biskop over de folk, han måtte omvende. I [[Riga]], holdt han teologiske forelæsninger for de tyske missionspræster og rådede dem til mildhed mod hedningerne. Senere var Anders Sunesen med paa Valdemar 2.'s store tog til Estland [[1219]]. [[Sagn]]et fortæller senere, at ærkebispen under kampen havde knælet på en høj med oprakte arme; men da han ikke mægtede mere at hæve dem, veg de danske; hans præster støttede ham nu, og pludselig dalede [[Dannebrog]] ned fra himlen og blev sejrsmærke for Kong Valdemar og hans mænd. Anders Sunesens forfattervirksomhed er ikke banebrydende, og i verdenslitteraturen indtager den ikke nogen høj plads, men dog er han Danmarks eneste store [[middelalder]]lige [[teolog]]. Hans vigtigste værk er ''[[~~Hexaëmeron~~Hexaëmeron (Anders Sunesen)\|~~Hexaëmeron~~Hexaëmeron]],'' et teologisk skabelsesdigt skrevet på [[heksameter]], bestående af 8.040 [[vers]]. Ramt af [[spedalskhed]] vendte han tilbage til Danmark, i håb om at at trække sig tilbage. Da paven ikke godkendte valget af hans efterfølger, styrede han embedet til [[1223]]. Han var en af landets mægtigste og rigeste mænd og skænkede rige gaver til Lunds [[domkapitel]]. På en af sine gårde i Lund havde han grundlagt det første [[dominikanerkloster]] i Danmark ([[1222]]). Sine sidste år levede han, næsten som eneboer, på [[Ivø]] i det nordøstlige [[Skåne]] hvor han døde i [[1228]], og begravedes i det nordre sidekor af [[Lund Domkirke]]. Ved sin død efterlod han sig et bibliotek på mellem 30 og 40 værker, hvilket i samtiden blev betragtet som meget stort. {{start boks}} Linje 31: }} {{slut boks}} == Kilder/henvisninger == * [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0769.html Salmonsens Leksikon] * [http://runeberg.org/dbl/16/0587.html Dansk Biografisk Leksikon] Linje 39: {{DEFAULTSORT:Sunesen, Anders}} [[Kategori:Danskere fra før år 1500]] [[Kategori:Nordisk middelalder]]

Anders Sunesen: Forskelle mellem versioner