Det psykofysiske problem: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: fi, he, ru Ændrer: de, en |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Billede:Tænkeren tænker tænkeren-beskåret.jpg|243px|thumb|...kroppen der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen osv. osv.]]
'''Det psykofysiske problem''' er en af de store [[filosofi]]ske diskussioner under [[metafysik]]kens område. Problemet angår spørgsmålene: Hvad er forholdet imellem [[sjæl]]en og [[legeme (individ)|
== Standpunkter ==
Igennem tiderne har forskellige tænkere indtaget forskellige positioner. De 4 hovedteorier er de følgende fire:
Linje 14:
* [[Dobbeltaspektteori]]: At det fysiske og det ikke-fysiske bare er to [[aspekt]]er af den samme underliggende [[virkelighed]].
=== Dualismen ===
Dualismen er den første teori der fremstødes i snakken om det Psykofysiske problem. Her anses begge domæner
[[René Descartes]]
[[David Hume]] Relateres ofte ikke som Dualist, og typisk som Materialist, dog havde han en dualistisk teori om psykens eksistens, hvilket i høj grad gav ham status som Epifænomenalist (En underkategori af den Dualistiske teori), teorien [[Bundt-teorien]] bygger på ideen om at menneskets bevidsthedsliv udelukket eksisterer som et bundt af oplevelser. Epifænomenalismen optages typisk af materialister der ikke kan komme udenom eksistensen af Psykiske Fænomener.
=== Materialismen ===
Dette er den mest populære teori indenfor videnskabelige miljøer, da den netop bekræfter, at [[naturvidenskab]]en forsker indenfor den eneste virkelighed, som eksisterer (nemlig naturen). Problemet med denne teori er, at den må afskrive ethvert psykisk fænomen som dybest set en [[illusion]], f.eks. Smerte, Kærlighed, og lignende. Fx kan menneskets oplevelse af [[værdi]]
Det er dog vigtigt at pointere at Naturvidenskaben på ingen måde kan bakke op om denne position, for i sin enkelthed er det utroligt vanskeligt at argumentere for Materialismen med Videnskabs relationer, eller popularitet. Da disse to er har deres problemer i basisk [[Erkendelsesteori]] og argumentationsteknik, i forbindelse med Videnskabens induktive slutninger kan lede til angreb fra Skepticisme, da [[induktion]] lider under mangel på konkret evidens og sandhedsværdi, ligeledes gælder for [[populisme]].
Linje 28:
[[Positivisme]]n, grundlagt af [[filosof]]fen [[Auguste Comte]], repræsenterer en materialistisk filosofi, hvor kun målbare [[data]] har virkelighed.
=== Idealismen ===
Dette metafysiske standpunkt er den diametrale modsætning til materialismen, da den hævder at den fysiske virkelighed slet ikke eksisterer. Fx kan dette hævdes ud fra en [[socialkonstruktivisme]], der bemærker at al videnskab er et fælles [[kultur]]elt projekt, og at alle observationer altid er observationer i nogens [[bevidsthed]]. På samme måde er materialismen i sig selv overhovedet kun en teori i materialistens bevidsthed reflekterende en bestemt [[psykologi]]sk tendens, han/hun åbentbart har til at benægte sin egen bevidstheds eksistens. Problemet med denne teori er selvfølgelig, at den fysiske virkelighed faktisk ''lader'' som om, den eksisterer uafhængig af vores bevidsthed.
[[George Berkeley]] står for en idealisme, hvor ''esse est percipi'' ("at være er at blive sanset"), hvor tingene kun har eksistens, hvis og så længe nogen oplever dem. På denne måde opretholdes verden kun ved, at [[Gud]] til stadighed [[percipering|
[[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Georg W. F. Hegel]], hævder en '[[absolut idealisme]]', hvor alt er åndeligt, og hvor Gud (= [[Det Absolutte]]) er historiens endemål; dvs. at [[verdenshistorie]]n
=== Dobbeltaspektteorien ===
Til sidst har vi så dobbeltaspektteorien, der forsøger at udrede problemet med dualismen. I denne teori opfattes sjæl og legeme som aspekter af en og samme udefinerlige ting. Dette vil dog betyde, kommer det fra kritikerne, at virkeligheden så "i virkeligeheden" kun består af en ''tredje substans'', hvorved dobbeltaspektteorien faktisk må siges at være en slags monisme (se [[neutral monisme]]). Da den underliggende substans derudover, hverken er mental eller matriel, må alting derfor bestå af noget ''ingen kender til'', hvilket i følge mange ikke skulle udgøre et teroretisk fremskridt.
Linje 42:
== Se også ==
*[[Daniel Dennett]], [[Dialektisk materialisme]], [[Funktionalisme (bevidsthedsfilosofi)]],
{{Dagens_artikel | dato=6. juli 2005}}
Linje 49:
[[Kategori:Metafysik]]
[[de:Philosophie des Geistes#
[[en:Mind-body dichotomy]]
[[fi:Mieli–ruumis-ongelma]]
|