Forskel mellem versioner af "Disputats"

10 bytes fjernet ,  for 12 år siden
m
Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
m (→‎Disputatens historie i Danmark: rettet stavefejl til: Disputatsens ...)
m (Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer)
En '''disputats''' – også kaldet doktordisputats eller doktorafhandling – er en [[afhandling]], der ligger til grund for tildelingen af en [[doktorgrad]]. Er der tale om en [[ph.d.]]-grad taler man ikke om en disputats, men om en ph.d.-afhandling. Disputatsen skal forsvares ved en [[disputation]].
 
I ''Bekendtgørelse om doktorgrader'' fra [[14. august]] [[1996]] hedder det:
nævnes [[Niels Bohr]]s ''Studier over Metallernes Elektrontheori'' fra [[1911]] på 120 sider og [[Henry Bruun]]s ''Birger Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik omkring 1500'' fra [[1959]] på 155 sider, der begge i omfang ikke er meget længere end det speciale, der normalt afslutter en [[kandidat]]uddannelse. De længste disputatser kan omvendt brede sig over mere end 1.000 sider. Som eksempel kan nævnes [[Carsten Porskrog Rasmussen]]s ''Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770'' fra [[2003]], der består af et bind på 685 sider med selve fremstillingen og et bind på 484 sider med godsoversigter og altså i alt er på 1.169 sider.
 
== Disputatsens historie i Danmark ==
Disputatser blev oprindelig skrevet på [[latin]]. [[Martin Hammerich]] fik som den første i [[1836]] godkendt en disputats skrevet på [[dansk (sprog)|dansk]], ''Om Ragnaroksmythen og dens Betydning i den oldnordiske Religion'', hvormed han blev [[magister]], der dengang næsten svarede til doktorgraden ved Det Filosfiske Fakultet (nu [[Det Humanistiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Humanistiske Fakultet]]) ved [[Københavns Universitet]]. Det var dog først fra [[1854]], at der blev givet almen tilladelse til at benytte det danske sprog i disputatser, og først i [[1866]] blev det påbudt, at disputationen skulle foregå på dansk.
 
Ved [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Medicinske Fakultet]] blev [[Cornelius Hamsfort]] i [[1544]] den eneste i [[1500-tallet]], der blev promoveret som doktor, og det skete uden disputation. De to næste, [[Villads Nielsen Adamsen]] i [[1603]] og [[Christen Lauridsen Bording]] i [[1611]], forsvarede teser forfattet af [[Thomas Fincke]]. Heller ikke [[Chr. Stougaard]] i [[1640]] skrev selv "afhandlingen", der var ''libri 2 sectio 3'' af [[Ole Worm]]s ''Institutionum medicarum epitome''. Først [[Frederik Arnisæus]], der blev doktor i [[1654]], forfattede selv disputatsen, hvilket herefter blev den faste fremgangsmåde.
 
Doktorgraden ved Det Filosofiske Fakultet kom først til i [[1824]] og magistergraden fungerede indtil da som den højeste grad. Også her forsvaredes normalt ''theses'' skrevet af promotor, men da man i [[1775]] indførte en magistergrad i [[filologi]], som gav adgang til skoleembeder, skete der visse ændringer. Magistergraden i filosofi blev næppe uddelt ved disputation før magistergraden i filologi forsvandt i [[1788]]. Og ved den nye magistergrad skulle kandidaten – efter bestået ''examen philologicum'' med godt resultat – i dekanens hus forfatte en afhandling om emne givet af dekanen med et godt latinsk [[leksikon]] som eneste tilladte hjælpemiddel. Denne afhandling har i sagens natur næppe haft den store lighed med en disputats, men man kunne få dispensation fra ''examen philologicum'' mod at man lod afhandlingen trykke og forsvarede den offentligt som en disputats. Det valgte bl.a. [[Rasmus Nyerup]] i [[1784]].
 
Først med universitetsfundatsen af 1788 blev det udtrykkeligt slået fast, at doktoranden ved alle fakulteter skulle forsvare en disputats, han selv havde forfattet. Allerede i [[1782]] finder man dog i en [[kabinetsordre]] af [[10. august]], der findes i en [[kancelli]]skrivelse af [[15. august]], formuleringer, som må betyde, at en disputats forfatter også var doktoranden.
I 1900-tallet blev grundlagt nye universiteter i Danmark. Det første var Aarhus Universitet i 1928. Efter forhandlinger med Københavns Universitet (dengang Universite''tet'') og kongeligelig anordning fandt det første disputatsforsvar ved Aarhus Universitet sted 19. oktober 1940. Museumsinspektør, cand.mag. Helge Søgaard forsvarede afhandlingen "Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden" for den filosofiske doktorgrad. Ugen efter forsvarede Wolmer Clemmensen"De religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse".
 
== Litteratur ==
*Fritze Smith: ''Bidrag til doktordisputatsens historie ved Københavns Universitet'', Ejnar Munksgaard:København 1950
 
== Ekstern henvisning ==
* [http://www.au.dk/uhu/showroom/oversigter/disputatser/disputatsliste Excelfil med oversigt over disputatser fra Aarhus Universitet]
 
60.454

redigeringer