Frederik Schiern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Historiske arbejder: wikilink |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Frederik Eginhard Amadeus Schiern''' ([[22. november]] [[1816]]
Schiern var født i [[København]]. Hans forældre var litteraten [[Jens Kragh Høst]] og Susanne Margrethe Oxholm (hun skiltes senere fra faderen og ægtede kammerråd [[Niels Frederik Bernhard Schiern]] hvorefter børnene antog stedfaderens efternavn). Han var bror til [[departementschef]] [[Einar Theodor Immanuel Schiern]]. Først da Schiern var 16 år gammel blev det bestemt, at han skulle studere, og han sattes i [[Københavns åbne Gymnasium|Borgerdydskolen på Christianshavn]], hvorfra han [[1834]] dimitteredes til [[Københavns Universitet]]. Som [[student]] viste han sin interesse og evne for historiske studier, idet han vandt universitetets [[prisafhandling|guldmedalje]] for en [[afhandling]] om [[gallerne]]s indvandring til [[Lilleasien]]. Imidlertid fortsatte han sine [[Retsvidenskab|juridiske]] studier og tog [[1839]] juridisk [[embedseksamen]]. Skønt han begyndte på praktisk juridisk virksomhed, gik hans hovedinteresse dog mod [[historie]]n, og efter at han havde [[disputere]]t for [[magistergrad]]en om [[Cimbrerne]] (''Origines et migrationes Cimbrorum'', [[1842]]), rejste han, delvis med offentlig understøttelse, til udlandet. Efter sin hjemkomst i [[1844]] holdt han forelæsninger ved Københavns Universitet og udnævntes [[1847]] til [[lektor]] i historie ved universitetet. [[1851]] blev han efter [[Laurids Engelstoft]]s død ordinær [[professor]], hvilken stilling han beklædte til sin død, hvorefter [[Kristian Erslev]] overtog embedet.
== Historiske arbejder ==
Der var i Schierns historiske syn og arbejdsmåde meget som var beslægtet med Engelstofts. Han havde som denne vide felter for sig og så ud over hele [[verdenshistorie]]n. Han havde ikke tidsrum, som han studerede med forkærlighed, hvorimod der var emner og bevægelser i historien, til hvilke hans interesse uafbrudt vendte sig. Det var udviklingen og brydningerne, han havde for øje, idet han stræbte efter at se de forskellige virkende kræfters herkomst og værd, eller han ville skildre selve de øjeblikke, da kampen var brændende. Derfor var fra hans allerførste studietid hans blik vendt mod folkenes [[etnografi]]ske forhold og vandringer og mod nationaliteternes liv. Hans første
"Om den slaviske Oprindelse til nogle Stedsnavne paa de danske Smaaøer" ([[1855]]).
På grund af Schierns forkærlighed for studiet af nationaliteterne måtte de internationale forhold særlig tiltale ham
I øvrigt lod hans flittige læsning i fremmed litteratur ham jævnlig finde nye oplysninger til Danmarks historie. Om Schierns sans for brydningstider såvel som for sammensatte eller tvivlsomme karakterer vidner flere afhandlinger om [[Johann Friedrich Struensee]]s historie og revolutionen [[1772]] og om "James Hepburn, Jarl af Bothwell, hans Anholdelse i Norge og Fængselsliv i Danmark" i ''Historisk Tidsskrift'', 3. række, bind II ([[1863]]), s.
De vigtigste af disse og mange andre afhandlinger samlede Schiern i sine ''Historiske Studier'' (to
Det er således vidtspredte emner og forhold, som Schiern behandlede i sine studier, men de må dog siges at være mærket af tanker, som stadig kommer igen. Schiern var stærkt påvirket af den [[Hegel]]ske forestilling om verdenshistorien som en ideens udviklingsgang gennem tiderne, om han end vægrer sig mod enhver rent apriorisk opbygning, således som den ofte kom frem i den Hegelske skole. Han havde en afgjort tendens til at se ideen afspejlet i tiden, og selv hvor han undersøgte ret ubetydelige ting, stræbte han at se dem i verdenshistoriens lys. Han gav allerede som ung sine
Linje 18:
I øvrigt blev det snart den [[Frankrig|franske]] historieskrivning, som især påvirkede ham. Således havde [[Jacques Nicolas Augustin Thierry]] ved at drage nationalitetsprincippet frem i første linje under betragtningen af folkenes Historie megen indflydelse på ham, og Schiern havde i sin fremstillingsmåde, den klare, pointerede stil uden bredde, ret ofte med tilspidsede pointer, væsentlig franske forbilleder.
== Schiern som person ==
Det urolige og springende, der var over Schierns studier, stod i nøje forbindelse med uroen i hans private liv. Han var [[1852]] blevet gift med Fanny Maria Ophelia Beutner, datter af [[kaptajn]]
S.N. Beutner, men ægtefællernes samliv varede kun kort, og de blev skilt [[1859]]. Savnet af et hjem og hans uregelrette levevis lod ham daglig færdes i [[Athenæum (læseselskab)|Athenæum]] og på [[cafe]]er, hvor han imidlertid indsamlede mange af de notitser, som han fik anvendelse for i sine afhandlinger. I øvrigt var han en flittig læser i sin studerestue og på [[bibliotek]]er, og han besad en betydelig litteraturkundskab.
Linje 27:
valgbarhedscensus. Senere valgtes han til medlem af [[Rigsdagen]] som repræsentant for forskellige [[valgkreds]]e [[1853]], [[1855]] og [[1858]]. Han hørte ikke fuldt hjemme i noget parti, men stod de [[nationalliberal]]e nærmest, ligesom han var varm skandinav, dvs. tilhænger af [[skandinavisme]]n. Hans holdning var ofte uberegnelig.
Schiern var [[1859]] blevet medlem af [[Videnskabernes Selskab]] og [[12. juni]] [[1860]] af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]. Han var i omkring 40 år medlem af [[Den danske historiske Forening]]s [[bestyrelse]]
== Henvisninger ==
{{reflist}}
== Ekstern henvisning ==
* Frederik Schiern på [http://da.wikisource.org/wiki/Forfatter:Frederik_Schiern wikisource.org]
*[http://runeberg.org/dbl/15/0118.html Biografi] i ''[[Dansk biografisk leksikon]]'' 1. udgave
Linje 37:
{{DEFAULTSORT:Schiern, Frederik}}
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet|Schiern, Frederik]]
[[Kategori:Danske historikere|Schiern, Frederik]]
|