Godfred af Bouillon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: hr:Godefroy de Bouillon |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Godfred af Bouillon''' (født ca. 1060, Baisy-Thy, ved Bruxelles, i det nuværende Belgien
== Tidlige liv ==
Han blev indsat som arving til Nedre Lothringen af sin onkel Godfred, der ikke selv havde arvinger. Men Godfred af Bouillon modtog i første omgang kun Antwerpen for forlening, da den [[tysk-romerske kejser]] [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik 4.]] inddrog i 1076 Nedre Lothringen. Begrundelsen var at den ældre Godfred ifølge [[Salisk lov]] ikke havde en lovlig arving og at hans arv derfor tilfaldt lensherren. Trods dette fulgte den yngre Godfred kejseren i flere felttog, og modtog, som tak for dette, forleningen af hertugdømmet Nedre Lothringen.
Godfreds landområder var under kraftig indflydelse fra [[Cluny]] og den [[Cluniakiske reformbevægelse|reformbevægelse]], der udgik derfra i 11. årh., og mange af hans handlinger tyder på at han selv var en meget from mand. Han støttede loyalt kejseren under [[investiturstriden]] mellem Henrik og pave Gregor VII, men fulgte pavens vej, da han og Cluny sejrede i striden. Efter Gregors efterfølger Urban II prædiken, der igangsatte 1. korstog, ved [[koncilet i Clermont]] i [[1095]] solgte han al sin ejendom for at sætte sig spidsen for en hær, der drog mod det [[Hellige land]].
== Første korstog ==
I august 1096 brød Godfred op fra Lothringen, sammen med sin bror Eustace III af Bou-logne og Balduin af Boulogne (den senere [[Balduin 1. af Jerusalem]]), i spidsen for 40.000 mand. Efter en lang rejse over land gennem Ungarn nåede Godfreds hær, som den anden gruppe af korsfarere, i november Konstantinopel. I Ungarn havde de mødt flere vanskelig-heder, da Godfred ikke kunne forhindre sine mænd i at plyndre lokalbefolkningen, og da de nåede Konstantinopel skabte Godfred flere vanskeligheder, fordi han i første omgang nægtede at sværge troskab til den byzantinske kejser [[Alexius 1. Komnenos]], sammen med størstedelen af de øvrige ledere af korstoget svor Godfred dog eden i januar 1097.
Linje 14:
I 1099 efter [[Belejringen af Antiokia|erobringen af Antiokia]] udbrød der uenighed om det næste skridt i felttoget; størstedelen af fodfolket ønskede straks at fortsætte mod Jerusalem, mens [[Raimond 4. af Toulouse]], som på dette tidspunkt var den mest magtfulde fyrste, det deltog i korstoget ønskede at se tiden an. Efter flere måneder ventetid blev Raimond presset til at bryde op og fortsætte mod Jerusalem og Godfred fulgte straks med. Da den resterende gruppe endelig nåede Jerusalem og indledte belejringen var Godfred blandt de mest aktive, og da byen faldt 15. juli 1099 var han blandt de første indenfor til at tage del i massakren på indbyggerne.
== Kongeriget Jerusalem ==
Godfred blev valgt som [[Kongeriget Jerusalem|fyrste af Jerusalem]] den 22. juli efter at Raimond havde afslået, Godfred afslog også at blive kronet som konge i den by, hvor [[Jesus]] døde, men accepterede at stå i spidsen for det nye kongerige. Det er usikkert hvilken titel Godfred brugte i stedet, noget tyder på at han betegnede sig selv son'' princeps'' (fyrste), mens han af andre blev kaldt ''Advocatus Sancti Sepulchri'' (Forsvarer af den [[Gravkirken|Hellige gravs kirke]]).
Udover de ydre fjender måtte Godfred også kæmpe mod pavens repræsentant i hans rige, den nye latinske patriark i Jerusalem, [[Dagobert af Pisa]], som havde allieret sig med en anden fremtræden korsfarer, [[Tancred]]. Det er i dag usikkert hvad baggrunden for kon-flikten var, men det var måske Dagoberts plan at gøre Jerusalem til et len direkte under pavestolen; [[William af Tyrus]] er den eneste som nævner dette. [[Albert af Achen]] og [[Ralf af Caen]] skriver i stedet at Godfred tvang Dagobert og Tancred til under ed at acceptere at en af Godfreds brødre eller nære slægtninge skulle være arving til riget. Da Godfred døde i 1100 var Dagobert i [[Haifa]], og kunne under ingen omstændigheder forhindre at Godfreds bror Balduin blev valgt som konge af Godfreds støtter, og den 25. decem-ber var Dagobert tvunget til at krone Balduin som konge af Jerusalem.
== Død ==
Den arabiske kronikør [[Ibn al-Khalanisi]] skrev at Godfred blev ramt af en pil, som han døde af, da han deltog i belejringen af Acre, denne begivenhed nævnes ikke i af nogen af de kristne kilder, [[Albert af Aix]] og [[Ekkehard af Aura]] skriver i stedet at han blev syg under et ophold i Caeserea, muligvis forgiftet af byens [[emir]], og William af Tyrus skriver blot at han døde efter lang tids sygdom i Jerusalem 18. juli 1100.
== Eftermæle ==
Godfreds rolle i korstoget fortælles først og fremmest af Albert af Aix, [[Fulcher af Chartres]], af [[Raimond af Aguiliers]] og af den anonyme forfatter til ''[[Gesta Francorum]]''. Men i den sekulære romantiske litteratur fra middelalderen kommer han til at spille en stor rolle som helt, han optræder flere gange i de franske ''[[chansons de geste]]'' som omhandler korstogene [[Le cycle de la Croisade]] og han blev her i sat i forbindelse med legenden om [[svaneridderen]].
Linje 31:
Siden 1848 har en rytterstatue af Godfred været placeret i Bruxelles foran kongeslottet.
=== Godfred i senere litteratur ===
*[[Dante]] placerer i sin [[Den Guddommelige Komedie|Guddommelige komedie]] Godfred i Mars’ himmel sammen med andre af troens krigere.
*[[Torquato Tasso]] gjorde Godfred til helten I sit heroiske digt [[Gerusalemme Liberata]].
Linje 37:
*I en række teorier som fremføres i bøger som [[The Holy Blood and the Holy Grail]] og [[The DaVinci Code]] spiller Godfred en fremtrædende rolle.
== Litteratur ==
{{commonscat|Godefroy de Bouillon}}
* [[William of Tyre]]
* Maalouf, Amin. ''The Crusades Through Arab Eyes'', 1984.
* Andressohn, John C. ''The Ancestry and Life of Godfrey of Bouillon'', 1947.
{{Link FA|cs}}▼
[[Kategori:Personer fra middelalderen]]
▲{{Link FA|cs}}
[[ar:جودفري]]
| |||