Christiansborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Heje (diskussion | bidrag) m Indsættelse af referencer og fodnoter; korrekt orientering af verdenshjørner - endnu ikke færdigt |
Heje (diskussion | bidrag) Udvidet noter og tilføjet et billede |
||
Linje 41:
===Indretning===
Slottet havde samme 6 etages inddeling som det første Christiansborg<ref name=tvsnit/>. Igen blev kongeboligen indrettet på kongeetagen som i grove træk fik en opdeling med dronningens private gemakker i
[[Christiansborg Slotskirke|Slotskirken]] blev også genopført ud fra de gamle mure selvom der havde været planer om at nøjes med et mindre kapel<ref>[[#lund|Lund]], p.114</ref>.
Linje 64:
===Planer om genopbygning===
[[Billede:Det tredje Christiansborg opføres 1914.jpg|thumb|200px|Opførelsen af det tredje Christiansborg. Fotografi fra 1914.]]
Umiddelbart efter branden skulle der skaffes alternative hjemsteder til Christiansborgs institutioner, men man regnede med at det blev kortvarigt og midlertidigt da der hurtigt sendt bud efter den danskfødte arkitekt [[Theophilus Hansen]] som blev bedt om et forslag til et nyt slot<ref>[[#lund|Lund]], p. 144</ref>.
[[Landstinget]] afviste imidlertid Hansens forslag, og på trods af at han forsøgte at modificere det, blev han sat ud af spillet da man i [[1887]] vedtog en lov om en åben konkurrence. Theophilus Hansen havde svært ved at acceptere dette afslag og han indsendte de følgende år flere oplæg som blev stadig mere urealistiske.
Der indløb dog ikke nogen tilfredsstillende forslag og man prøvede derfor endnu en konkurrence med mindre stringente krav. Et forslag af [[Ferdinand Meldahl]] og [[Albert Jensen]] var ganske lovende, men af forskellige praktiske årsager blev anlægsloven ikke vedtaget før systemskiftet i [[1901]] hvor Venstre dannede regering. Nu stod genopbygningen højt på dagsordnen og den 6. oktober [[1903]] vedtog man en lov hvori det hed at ''Christiansborg Slot bliver at genopføre således, at der navnlig tilvejebringes, enten samlet eller adskilt, de fornødne bygninger dels til brug for kongen for repræsentation og lignende øjemed, dels til brug for rigsdagen''<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 31</ref>. Der blev nedsat en kommission og iværksat endnu en konkurrence
Trods kritikken blev tre deltagende arkitekter bedt om at komme med mere detaljerede planer. Det endte med at man i april [[1906]] vedtog et forslag som var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], på trods af mange højlydte protester mod både bygningens udseende og indhold.
Resultatet var at slottet skulle indeholde de samme funktioner som før branden: [[Rigsdagen]], [[Højesteret]] og den omdiskuterede kongebolig. Kongens lokaler var først tænkt til repræsentative formål, men det ændrede sig da [[Christian 10.]] efter sin kroning i [[1912]] meddelte at han gerne ville have en egentlig residens og flytte ind. I [[1922]] da opførelsen var i gang ændrede kongen dog mening - formodentlig som efterspil til [[Påskekrisen]] - og besluttede nu at han alligevel ville blive boende på Amalienborg.
Line 76 ⟶ 78:
Den første tid gik med at nedrive de dele af ruinen som ikke skulle genanvendes og den [[15. november]] [[1907]] blev grundstenen lagt. Derefter begyndte murerarbejdet, men det betød ikke at projektet var fastlagt. Dels fandt man ruinerne fra [[Københavns Slot]] som man besluttede at overdække, og dels kom rigsdagen med nye krav om f.eks. [[centralvarme]]. Thorvald Jørgensen selv ændrede også mening om mange detaljer undervejs, og specielt den indre indretning kom ud i stormfulde diskussioner. Også kongens skiftende holdninger til sin residens gav ændringer i projektet.
Efterhånden som projektet skulle planlægges og tegnes i detaljer, kom man ganske langt bort fra det opringelige forslag<ref>[[#lund|Lund]], p. 166</ref>. Stilen endte med at blive [[nybarok]], og bygningens tyngde og soliditet skulle understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt.
Bygningen blev formelt overdraget til staten den [[16. december]] [[1927]], men var da langt fra færdigt. Der blev også snart foretaget ændringer som da man i [[1934]] satte to ekstra kroner på tårnet og i [[1937]] udskiftede det sorte [[tegl]]tag med [[kobber]].
==Nuværende indretning==
Slottet er i grove træk delt på midten med de kongelige lokaler i
I rigsdalsfløjen er der en gennemgående Vandrehal som afsluttes i nord af Folketingssalen og i syd af den tidligere Landstingssal. Langs Vandrehallen er der forskellige lokaler såsom formandens værelse og Folketingets sekretariat.
Line 112 ⟶ 116:
Oprindelig var det kongehusets egen kirke hvor den kongelige [[konfessionarius]] havde ansvaret for at afholde [[gudstjeneste]]r og andre kirkelige handliger for kongefamilien, hoffet og ansatte ved Det Kongelige Teater og andre kongelige institutioner. Det ændrede sig omkring [[1930]] hvor kirken efter nogle år uden fast præst, blev en - i princippet - almindelig sognekirke. I [[1964]] blev sognet dog nedlagt og siden er kirken kun blevet brugt ved særlige anledninger.
[[Billede:ChrBrg-Ridehuset-20090104.jpg|thumb|300px|Ridehuset]]
===Ridehuset===
Ridehuset ligger i den vestlige ridebanefløj, modsat Hofteatret. Indretningen er stort set ikke ændret siden det blev opført sammen med det første
I dag bruges rummet til forskellige kulturelle arrangementer. ===Staldene===
| |||