Andamanerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Korrigerer fodnoter; kosmetiske ændringer
Linje 5:
Der dyrkes [[te]], [[mango]], brødfrugt og [[Kokospalme|kokos]] på øerne. Turistindustrien er voksende.
 
== Historie ==
[[ImageBillede:Andaman ross is.jpg|thumb|right|Ross Island – under det britiske styre var det hovedmilitærbasen.]]
I 1788-1789 gik det britiske styre i [[Bengalen]] i gang med at undersøge muligheden for at etablere en [[straffekoloni]] på Andamanerne. I 1789 grundlagde man Port Cornwallis (nu Port Blair) men mange døde af sygdomme og man flyttede derfor nordpå. Det viste sig for dyrt at holde kolonien og den blev opgivet i 1796. I 1857 prøvede englænderne igen at etablere en koloni på øerne og valgte at ligge hovedbyen samme sted som oprindeligt men gav den nu navnet Port Blair.
 
Linje 13:
Andamanerne var et af de områder, der ramtes af [[jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004]].
 
== Befolkning ==
[[ImageBillede:Andamanese comparative distribution.png|thumb|right|Befolkningsudvikling]]
Øerne har en oprindelig [[negrito]]befolkning, der lever som jægere og samlere. Negritoer er mennesker med sort hud, kruset hår og lav eller meget lav vækst. Mange negritoer er lige så små som Afrikas [[pygmæ]]er, men de er ikke i slægt med disse.
 
Andamanernes negritoer er efter al sandsynlighed efterkommere efter den første bølge af udvandrere fra Afrika for mindst 50.000 år siden <ref>Spencer Wells (2002): The journey of man. 224 pp. Penguin Books</ref>. På dette tidspunkt sejlede mennesker fra Afrika hen langs sydkysten af Asien og nåede frem til Ny Guinea og Australien. Disse mennesker har formentlig levet tæt ved kysterne og har ikke i første omgang trængt længere ind på kontinenterne. Der er bevaret samlinger af skeletter af andamanere indsamlet i 1800-tallet, og disse er nu blevet analyseret genetisk <ref name=autogenerated2>http://www.dna.gfy.ku.dk/course/papers/B2.endicott.pdf</ref>. Desuden har man analyseret prøver fra nogle af de få tilbageværende nulevende andamanere <ref name=autogenerated1>http://www.krepublishers.com/02-Journals/IJHG/IJHG-03-0-000-000-2003-Web/IJHG-03-1-001-067-2003-Abst-PDF/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap.pdf</ref>. Analyserne omfatter både kerne-DNA samt [[haplotype]]r, d.v.s. DNA der nedarves uforandret enten fra moderen ([[mitochondrie-DNA]]) eller fra faderen (DNA i [[Y-kromosom]]et). Samstemmende viser alle disse analyser, at Andamanernes urbefolkning er en del af den stamlinje, der sejlede ud langs Sydasiens kyst. De viser også, at øernes beboere efter at de slog sig ned på stedet har været isoleret fra andre mennesker i titusinder af år. De har således udviklet visse [[allel]]er som ikke findes andre steder, og de har mistet mange alleler som følge af at de igennem lang tid har levet i små populationer. Den genetiske sammensætning af deres kerne-DNA viser ikke slægtskab med nogen anden folkegruppe i verden. Analysen af mitochondrier og Y-kromosomer viser at de tilhører to forskellige grupper, som formentlig har koloniseret øerne uafhængigt af hinanden. Dette stemmer overens med, at urbefolkningen stadigvæk fordeler sig på adskilte stammer, som er hinandens fjender og ikke omgås, og at disse to stammer dels har forskelligt udseende, og dels tilhører forskellige sproggrupper. Fælles for sprogene er at de har en ganske svag lighed med sproget hos nogle isolerede folk i det østlige Indonesien og på Papua Ny Guinea. <ref>http: name=autogenerated2 //www.dna.gfy.ku.dk/course/papers/B2.endicott.pdf</ref>
 
I 1858 kunne man opgøre antallet af stammer på øgruppen. De nordlige områder var beboet af 10 forskellige stammer af "store andamanesere", mens de sydlige dele var beboet af små mennesker, dels Jarawa-folket, og dels nogle isolerede stammer på øerne Sentineli og Onge.<ref>http: name=autogenerated2 //www.dna.gfy.ku.dk/course/papers/B2.endicott.pdf</ref>
 
Man skønner at den samlede befolkning var på ca. 10.000 mennesker i 1779. Briterne etablerede i 1857 en straffekoloni ved Port Blair, og på det tidspunkt skønnes det at den oprindelige befolkning var faldet til det halve.<ref>[http: name=autogenerated1 //www.krepublishers.com/02-Journals/IJHG/IJHG-03-0-000-000-2003-Web/IJHG-03-1-001-067-2003-Abst-PDF/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap.pdf]</ref> Efter etablering af straffekolonien var der en kraftig stigning i antallet af indere og [[Karen (folkeslag)|karen]] (folkeslag fra Burma). Antallet af de oprindelig folk gik kraftigt tilbage i samme periode blandt andet pga. de sygdomme, indvandrene bragte med sig. I dag omfatter den oprindelige befolkning ca. 400 mennesker. <ref>[http: name=autogenerated1 //www.krepublishers.com/02-Journals/IJHG/IJHG-03-0-000-000-2003-Web/IJHG-03-1-001-067-2003-Abst-PDF/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap.pdf]</ref>
 
Nogle stammer er helt uddøde. Der er meget få store andamanere tilbage (se kortet over befolkningsudvikling). Af de små andamanere har der overlevet nogle af Sarawa-folket og befolkningen på Onge. Den eneste helt upåvirkede befolkning er dem der lever helt isoleret på øen [[ Sentineli]]. Når nogle forsøger at komme i nærheden af øen, bliver de beskudt med pile. Det er et af de eneste tilbageværende stenaldersamfund. Sentineli-folket og Sarawa-folket er nogle af de få folkeslag i verden, der stadig lever som jægere og samlere.
 
== Eksterne henvisninger ==