Christiansborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Heje (diskussion | bidrag) Udvidet noter og tilføjet et billede |
Heje (diskussion | bidrag) Bygningsbeskrivelse; udbygget noteapparat |
||
Linje 50:
Men kongen udviste ikke den store interesse for slottet. Efter det brændende slot måtte evakueres, havde kongefamilien fået bolig på [[Amalienborg]] og der følte man sig vel tilrette. Heller ikke [[Frederik 6.]], som formelt blev konge i [[1808]], eller [[Christian 8.]], som var vokset op på Amalienborg, havde lyst til at flytte permanent til Christiansborg<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 21</ref>. På trods af det, gjorde indretningen dog slottet til et kongeslot og det blev da også brugt til repræsentation og indkvartering af gæster. Det blev først [[Frederik 7.]] som rigtig tog Christiansborg i brug efter han blev konge i [[1848]]; blandet andet samlede han hoffets administration på slottet. Slev flyttede kongen dog ofte rundt og brugte mest Christriansborg som vinterresidens.
Det var på den tid, at begivenhederne ved landets overgang fra enevælde til folkestyre udspillede sig. I marts 1848 samledes et folketog foran Christiansborg, der resulterede i, at Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Da [[enevælde]]n ophørte forsvandt også kongens fuldstændige ret til at benytte statens ejendom og indtægter, og slottet blev derefter ved lov overdraget til [[Indenrigsministeriet]]<ref>{{cite web| title=Den kgl. civilliste 1848-1924| url=http://oldwww.sa.dk/brug_arkivet/rasaml/foer1848/kongehus/B0210.htm| publisher=Statens Arkiver| accessdate=2009-01-13}}</ref> da det ikke kunne vedligeholdes indenfor rammerne af kongens privatbudget. Overdragelsen krævede mange overvejelser fordi der måtte tages hensyn til praktiske og økonomiske forhold for både kongen og staten. Herefter var slottet altså statens ejendom, men kongen havde brugsret og skulle betalte den indre vedligeholdelse. Det endte med at Kongen afstod en stor del af slottet til [[Rigsdagen]], som begyndte sin virksomhed i januar 1850 i den samme fløj af Christiansborg som den, hvor Folketingssalen i dag ligger.
[[Billede:Christiansborg 1908-2.jpg|thumb|300px|Ruinen efter det andet Christiansborg, 1908]]
Linje 83:
Bygningen blev formelt overdraget til staten den [[16. december]] [[1927]], men var da langt fra færdigt. Der blev også snart foretaget ændringer som da man i [[1934]] satte to ekstra kroner på tårnet og i [[1937]] udskiftede det sorte [[tegl]]tag med [[kobber]].
==Bygningsbeskrivelse==
==Nuværende indretning==▼
Slotsbygningen er trefløjet og gennemskæres af to porte: Kongeporten og Dronningeporten, som forbinder den indre slotsgård med henholdsvis Slotspladsen og Prins Jørgens Gård. Kongeporten har ikke så megen funktion da ingen af slottets hovedafsnit har indgang herfra; dog har kongeporten indgangen til den underjordiske udstilling af de gamle slotsruiner. Dronningeporten er hovedindgang til de kongelige lokaler i nordfløjen.
Slottet er i grove træk delt på midten med de kongelige lokaler i nordfløjen og rigsdagens lokaler i sydfløjen. De to fløje har hver sin indgang i henholdsvis Prins Jørgens Gård og Ridsdagsgården. Der er seks etager, ligesom de tidligere slotte, men de er anderledes fordelt. Hovedetagen er 1. salen, Bel étagen, som i begge fløje indeholder de mest betydelige rum.▼
Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen. Indgangen til Folketinget er placeret i Rigsdagsgården.
I rigsdalsfløjen er der en gennemgående Vandrehal som afsluttes i nord af Folketingssalen og i syd af den tidligere Landstingssal. Langs Vandrehallen er der forskellige lokaler såsom formandens værelse og Folketingets sekretariat.▼
Facaderne er beklædt med granit; dog med undtagelse af de nedre etager i Prins Jørgens gård, hvor man har valgt at bruge sandsten som blev genanvendt fra det tidligere slot. Granit har den fordel at det er meget vejrbestandigt og stort set vedligeholdelsesfrit, men samtidig medfører det dog at de dekorative elementer er ret grove, da denne sten ikke egner sig til udhugning af finere detaljer<ref>[[#lund|Lund]], p. 168</ref>. På stue- og kælderetagen er der anvendt sten som på opfordring blev samlet og indleveret fra over 700 forskellige sogne i Danmark<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 46</ref>. De mange forskellige sten giver et vist farvespil som understreges af, at ydersiden af stene ikke er behuggede og derfor har en naturlig ru overflade.
Tårnet er med sine 106 meter det højeste i København (knap en meter højere end tårnet på [[Københavns Rådhus]]). Skelettet er støbt i [[jernbeton]]. Formen udstrålede oprindelig en massiv tyngde, men udtrykket ændreres noget i [[1934]] da man tilføjede en vindfløj og to ekstra kroner<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 47</ref>.
Det meste af stenhuggerarbejdet til facadens ornamentering er frembragt af billedhuggeren [[Anders Bundgaard]]. Over hvert vindue i det meste af stueetagen (Prins Jørgens Gård undtaget) er placeret granitmasker af fremtrædende mænd i den danske historie (heriblandt bl.a. [[Absalon]], [[Tycho Brahe]], [[Grundtvig]], [[Steen Steensen Blicher|Blicher]], [[C.F. Tietgen|Tietgen]] og [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]]). I flokken finder man også grundlovsfædrene som alle er placeret omkring Folketingets indgang i Rigsdagsgården. Over indgangen til Folketinget finder man fire [[Atlas (mytologi)|atlanter]] i granit som bærer balkonen ovenover; dette indgangsparti betegnes folkeligt som ''"Smertens Port"''<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 52</ref>. Figurrækkens oprindelige navn var ''"Det Daglige Slid"'' og skulle udgøre en stærk komposition som modspil til det tunge granitslot. Men de fortvivlede stenansigter skabte så stor forfærdelse ved deres afsløring, at der blev indsamlet penge til deres borthugning. Figurerne eksisterer dog endnu og er i folkemunde blevet navngivet som ''"Ørepine"'', ''"Hovedpine"'', ''"Mavepine"'' og ''"Tandpine"''<ref>[[#lund|Lund]], p. 173</ref>.
▲Slottet er i grove træk delt på midten med de kongelige lokaler i nordfløjen og rigsdagens lokaler i sydfløjen
▲I rigsdalsfløjen er der en gennemgående Vandrehal som afsluttes i
Kongefløjen indeholder de kongelige repræsentationslokaler. Desuden er der højesteret, som ligger i stueetagen, samt [[statsministeriet]], som er placeret i de lokaler, som oprindelig var tænkt som monarkens private lejlighed oven over repræsentationslokalerne. Der er to hovedtrapper i kongefløjen: Dels Kongetrappen, som via Drabantsalen udgør hovedadgangen til repræsentationslokalerne. Dels Dronningetrappen som er mindre og som fører videre op til de øvre etager.
| |||