Sociobiologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Raunhh (diskussion | bidrag) No edit summary |
Raunhh (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 4:
Sociobiologien undersøgte sociale adfærdsmønstre i samfundet både for dyr og mennesker. Det omhandlede mønstre som parring, territoriale kampe, flokjagt og indgående undersøgelse af samboende insekter, såsom myrer og bier. For at tilpasse sig deres omgivelser blev dyrene og insekterne så at sige ”social intelligente” gennem genetisk evolution. Dette er for mange helt logisk og acceptabel viden, men overført på mennesket bliver sagen pludselig belyst på en anden måde der straks blev kritiseret. Kritikken var baseret på, at sociobiologien sagde, at generne spiller en afgørende rolle for menneskelig opførsel. Uddybende forklares det, at for eksempel aggressivitet er bestemt ud fra generne og ikke nødvendigvis det sociale miljø, så hvis man har haft en sur oldefar, vil man kunne se et mønster, idet ens bedstefar og far dermed også har haft dette aggressive gen.
Et eksempel på dette kan findes i naturen. Når en hanløve har vundet dominans i en flok, vil den typisk dræbe alle nyfødte unger, der ikke er avlet af den selv. Dette gør den af den grund, at det giver dens egne unger en større mulighed for overlevelse og dermed garanter videreførelsen af dens gener. Rent evolutionsmæssigt ses det, at de løver, der har det gen, der gør, at de dræber andre hanløvers unger, har fået netop dette gen viderebragt fra forrige generation og kommer også selv til at videregive det til næste generation, mens en løve uden dette gen dør ud, da den er dårligere til at reproducerer sig. ▼
Der er flere eksempler på overstående inden for dyreverdenen, og det er en accepteret viden for mange biologer. Dog skal det siges, at overført på mennesket bliver teorien og holdningen til denne en hel anden. Det ekstremt kontroversielle i at sætte menneskets adfærdsmønstre i forbindelse med dyrets skaber megen diskussion.▼
▲
▲
| |||