Theodor Georg Schlanbusch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fjerner linjeskift
m linkfix
Linje 1:
'''Theodor Georg Schlanbusch''' ([[29. juli]] [[1756]] i [[Norge]]- [[13. august]] [[1829]]) var en dansk-norsk amtmand.
 
Theodor Georg Schlanbusch var søn af jagtjunker Frederik Leegaard Schlanbusch på [[Ejdsvold]] og Margrethe f. Sehested, studerede fra [[1774]] på [[Sorø Akademi]], siden ved [[Københavns Universitet]] og blev [[1779]] juridisk kandidat. Samme år blev han ansat som [[kammerjunker (titel)|kammerjunker]] hos [[Frederik 6.|kronprins Frederik]]. Som sådan hørte han til prinsens intimeste omgang, og denne mærkede, at han kunne stole på Schlanbusch. Det var derfor ret naturligt, at prinsen, da han [[1781]] besluttede at hidføre en forandring i de bestående regeringsforhold og derved tiltvinge sig den indflydelse, der svarede til hans stilling som tronfølger, betroede sig til Schlanbusch, som foranlediget af [[Niels Ditlev Riegels]] havde nævnt muligheden af en [[regeringsforandringen 14. april 1784|regeringsomvæltning]].
 
Med besindig klogskab satte denne sig i forbindelse med [[Andreas Peter Bernstorff]], hvem han på kronprinsens vegne og forsynet med dennes skriftlige fuldmagt [[1782]] forhandlede med i [[Mecklenburg]], efter at han havde erholdt orlov til en baderejse til [[Pyrmont]]. Ved sin hjemkomst kunde han bringe sin herre efterretninger om den indledede forbindelse, der siden fortsattes og udvidedes, indtil sagen var således modnet, at kronprinsen ved sin konfirmation [[1784]] selv kunne overtage regeringen. For ikke at vække mistanke havde Schlanbusch forinden ladet sig fjerne fra hoffet, så han var ikke selv tilstede ved regeringsforandringens iværksættelse.