Sygekasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettet
 
m robot Tilføjer: de, eo, fi, fr, he, hu, id, ja, ko, nl, ru, sk, sl, sr, sv, yi, zh; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Sygekasse''' var navnet på en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Den slags foreninger har eksisteret i århundreder, og fra begyndelsen var de især knyttet til håndværks[[laug]]ene. Da man ophævede laugsvæsnet med [[næringslov]]en af 29. december 1857, bortfaldt også de tvungne bidrag til svendekassernes syge- og fattighjælp. Ministeriet opfordrede til, at man i stedet oprettede frivillige foreninger med det formål at drive syge- og begravelseskasser. I 1872 stiftede man den første fagforeningssygekasse, og ved samme tid blev der dannet adskillige arbejdspladssygekasser.
 
== Statsanerkendte sygekasser ==
Sygekasseloven af 12. april 1892 indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede (de såkaldte ”statsanerkendte sygekasser”). Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i kassen. Denne metode blev misbrugt, sådan at selv velbjærgede bønder i visse tilfælde blev optaget, og ved lov af 10. maj 1915 blev det bestemt, at der skulle udsendes en vejledning om det, man senere kaldte ”sygekassegrænsen”, dvs. de indtægts- og formueforhold, der var en betingelse for nydende medlemskab af de statsanerkendte sygekasser. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen. En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte (”fortsættelseskasse”).
 
Linje 9:
* fri kørsel
 
== Sygekasserne 1937-73 ==
Folkeforsikringsloven af 20. maj 1937 gjorde det til en pligt at stå i sygekasse, og sygeforsikringsloven af 10. juni 1960 bestemte, at der skulle være en og kun en sygekasse i hver kommune. Dermed forsvandt de sidste af fagforeningernes sygekasser. I samme lov stod der også, at kommunale repræsentanter skulle være med i sygekassernes bestyrelse, og deres oprindelige foreningspræg blev på den måde mere udvisket.
 
Endelig overtog staten ved lov af 9. juni 1971 al form for sygeforsikring, og fra den 17. marts 1973 blev de sidste sygekasser lukket. Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer. Det er bl.a. på den baggrund, at ”[[Sygeforsikringen Danmark]]” blev oprettet.
 
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Foreninger]]
 
[[de:Krankenversicherung]]
[[en:Health insurance]]
[[eo:Malsanokosta asekuro]]
[[fi:Sairausvakuutus]]
[[fr:Assurance maladie]]
[[he:ביטוח בריאות]]
[[hu:Egészségbiztosítás]]
[[id:Asuransi kesehatan]]
[[ja:医療保険]]
[[ko:국민건강보험]]
[[nl:Ziektekostenverzekering]]
[[ru:Медицинское страхование]]
[[sk:Zdravotné poistenie]]
[[sl:Zdravstveno zavarovanje]]
[[sr:Здравствено осигурање]]
[[sv:Sjukförsäkring]]
[[yi:העלט אינשורענס]]
[[zh:醫療保險]]