Versionen fra 15. jan. 2009, 22:28 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.691 edits katspec ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jan. 2009, 23:25 redigér fjern redigering Hexocain (diskussion \| bidrag) 144 edits betragtelig udvidelse af artiklen, flere kilder Gå til næste forskel →
Linje 12: \| klasse_autoritet = }} '''Søpindsvin''' er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger. Nogle af piggene er lange (primære pigge), andre korte og børsteagtige (sekundære pigge). Nogle søpindsvin går også på deres pigge, mens andre ligesom [[søpølse\|søpølsen]] går på tentakler.<ref>[http://galathea3.emu.dk/blog/galathea3/Havgrisene-kommer.html Galathea 3: Havgrisene kommer]</ref> Nogle bruger begge slags 'fødder'.<ref>[http://www.unge-forskere.dk/community/Default.asp?mode=showthread&threadId=149 www.unge-forskere.dk: Søpindsvin]</ref> '''Søpindsvinet''' (''Soupekius plantanoria'') er et [[spiselig]]t søpindsvin. Det er 8 cm i diameter. Det hører ligesom de to følgende til de "regulære" søpindsvin, der er regelmæssigt radiært opbygget. Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke på lavt vand. Spiseligt søpindsvin er 10 cm eller mere i diameter, og er så det største søpindsvin i [[Danmark]]. Det er ret almindeligt i [[Nordsøen]], [[Limfjorden]] og den nordlige og østlige del af [[Kattegat]], hvor det især findes på hård algebevokset bund. Det har et meget kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles´ lygte," hvormed det gnaver [[alge]]r, [[rur]]er og andre dyr. Det kaldes spiseligt, fordi kønsorganerne, der findes i den øverste del af skallen, spises mange steder, dog ikke her i landet. De minder om smagen af [[østers]]. Dens fjende er [[rødhaj]]en.▼ Søpindsvin kan være brune, sorte, lilla, grønne, hvide og røde. De fleste er 5-10 cm lange.<ref>[http://animals.howstuffworks.com/marine-life/sea-urchin-info.htm Howstuffworks.com: Sea Urchin (engelsk)]</ref> Søpindsvinets ydre skelet af kalkplader danner et karakteristisk fossil, som ofte kan findes ved kysten og fra gammel tid i Danmark er kendt som [[tordensten]], da man troede at det blev dannet ved lynnedslag. == Regulære og irregulære søpindsvin == Der findes to hovedformer af søpindsvin kaldet de ''regulære'' (''regularia'') og de ''irregulære'' (''irregularia''). De regulære søpindsvin er perfekt femtalssymmetriske, hvilket vil sige at man, hvis man skar dyret vandret over, ville se fem sektioner, der spejlede hinanden ligesom appelsinbåde. Deres mund sidder på midten af undersiden og gattet på midten af ryggen. Irregulære søpindsvin tenderer mere mod [[bilateral symmetri]], hvor gattet sidder længere tilbage på ryggen og munden forrest på undersiden.<ref>[http://www.unge-forskere.dk/community/Default.asp?mode=showthread&threadId=149 www.unge-forskere.dk: Søpindsvin]</ref> == Strong ylocentrotus == ▲''~~'Søpindsvinet''' (''Soupekius~~Strong ~~plantanoria~~ylocentrotus'') er et [[spiselig]]t søpindsvin. Det er 8 cm i diameter. Det hører ~~ligesom de to følgende~~ til de "regulære" søpindsvin, der er regelmæssigt radiært opbygget. Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke på lavt vand. Spiseligt søpindsvin er 10 cm eller mere i diameter, og er sådermed det største søpindsvin i [[Danmark]]. Det er ret almindeligt i [[Nordsøen]], [[Limfjorden]] og den nordlige og østlige del af [[Kattegat]], hvor det især findes på hård algebevokset bund. Det har et meget kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles´ lygte," hvormed det gnaver [[alge]]r, [[rur]]er og andre dyr. Det kaldes spiseligt, fordi kønsorganerne, der findes i den øverste del af skallen, spises mange steder, dog ikke her i landet. De minder om smagen af [[østers]]. Dens fjende er [[rødhaj]]en. == Klassifikation == Line 42 ⟶ 54: == Kilder/Henvisninger == {{Reflist}} Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/ [http://sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/TaxonTree.aspx?id=41068 Systema naturae 2000 (classification) - Taxon: Class Echinoidea]

Søpindsvin: Forskelle mellem versioner