Versionen fra 17. jan. 2009, 23:52 redigér ArthurBot (diskussion \| bidrag) 65.251 edits m robot Tilføjer: sk:Sonet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. jan. 2009, 02:06 redigér fjern redigering Alatar (diskussion \| bidrag) 28 edits Rette en stavefejl Gå til næste forskel →
Linje 8: '''Det ydre formprincip''' består i, at sonetten er et digt på 14 linjer. På de germanske sprog er sonetten skrevet i versemålet [[jambiske pentameter\|jambiske pentametre]]. Desuden har sonetten et rimskema, hvor de to mest brugte er henholdsvis det italienske rimskema ABBA ABBA CDE CDE og det engelske rimskema abab cdcd efef gg. I Danmark er det italienske rimskema det mest brugte, dog med både [[rim\|mandlige]] og [[rim\|kvindelige rim]], i modsætning til den italienske sonet, der kun har kvindelige rim. '''Det indre formprincip''' i sonetten består i en [[syllogisme]] eller en anden logisk-retorisk opbygning. I praksis kan der opstilles præmisser i kvartetterne og i terzetterne konkluderes der på dem eller et billede kan beskrives i den første kvartet og i den anden kvartet kan billedet udvides eller sættes i modsætning til etdet ~~andet~~første billede og terzetterne vil så komme med en udlægning af kvartetterne. Fælles er at trådene bindes sammen i terzetterne og på den måde er en sonet altid konkluderende og/eller afsluttende i sig selv. Det naturlige sted for hvornår en sonet går fra [[præmis]] til [[konklusion]] er i det 9. vers , da der her sker en markant ”drejning” i sonetten (på italiensk kaldet ''volta''). Sonetten skifter fra kvartetter til terzetter, og derved indtroduceres der også nye rim (NB. ABBA CDE). På denne måde kædes det indre og ydre formprincip sammen. Det er denne sammenkædning af de forskellige elementer, der giver sonettens dens harmoni og skaber dens væsen.

Sonet: Forskelle mellem versioner