Versionen fra 10. jan. 2009, 22:43 redigér Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits eksterne henvisninger ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. jan. 2009, 23:08 redigér fjern redigering Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m wikilink Gå til næste forskel →
Linje 9: Hjemvendt til Danmark-Norge blev han på [[Ludvig Holberg]]s foranledning ansat som lærer i noget, man i dag vil betegne som statskundskab på det genoprettede, nu "ridderlige" akademi i Sorø. Akademiet husede i samme periode bl.a. den tyske pædagog [[J.B. Basedow]], den senere statsmand [[Ove Høegh-Guldberg\|Ove Guldberg]] og filosoffen [[Jens Kraft]]. Sneedorffs undervisning og på det tidspunkt ekspanderende forfatterskab var især præget af [[Montesquieu]]s statsvidenskabelige hovedværk ''[[De l'esprit des lois]]'' ("Om lovenes ånd''", 1748), ligesom han oversatte og lod sig inspirere af [[Voltaire]]. I det hele taget var Sneedorff i perioden en særdeles aktiv formidler af fransk, men også engelsk oplysningstænkning, men dog altid tilpasset det [[Enevælde\|enevældige]] danske monarki og præget af den statsloyale, såkaldt kameralistiske embedsmandstænkning, som Sneedorff må formodes at have fået bestyrket i Göttingen. Sneedorff skrev dog også med social brod, men frem for alt mod den gamle adel med dens patetisk-overfladiske aristokratkultur og underkuelse af bondestanden. I sit syn på bønderne var Sneedorff influeret af de franske [[fysiokrater]], bl.a. [[Mirabeau]], som Sneedorff henviser til i sit tidsskrift, ''Den patriotiske Tilskuer''.

Jens Schelderup Sneedorff: Forskelle mellem versioner