Christiansborg: Forskelle mellem versioner

Der indløb dog ikke nogen tilfredsstillende forslag og man prøvede derfor endnu en konkurrence med mindre stringente krav. Et forslag af [[Ferdinand Meldahl]] og [[Albert Jensen]] var ganske lovende, men af forskellige praktiske og politiske årsager blev anlægsloven ikke vedtaget før systemskiftet i [[1901]] hvor Venstre dannede regering. Nu stod genopbygningen højt på dagsordnen og den 6. oktober [[1903]] vedtog man en lov hvori det hed at ''Christiansborg Slot bliver at genopføre således, at der navnlig tilvejebringes, enten samlet eller adskilt, de fornødne bygninger dels til brug for kongen for repræsentation og lignende øjemed, dels til brug for rigsdagen''<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 31</ref>. Der blev nedsat en kommission og iværksat endnu en konkurrence på trods af stadige diskussioner om hvad Christiansborg egentlig skulle indeholde. Den store anstødssten var sammenblandingen af rigsdag og kongeslot som mødte kraftig kritik både fra politisk hold, idet man ikke ville bo som gæster i kongens slot, og dels fra artikekter som fremførte at de forskellige funktioner burde deles i forskellige bygninger med forskellige arkitektoniske udtryk<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 33</ref>.

Den første tid gik med at nedrive de dele af ruinen som ikke skulle genanvendes og den [[15. november]] [[1907]] blev grundstenen lagt. Derefter begyndte murerarbejdet, men det betød ikke at projektet var fastlagt. Dels fandtkom mander nogle teknisk betingede ændringer som f.eks. overdækningen af ruinerne fra [[Københavns Slot]], somopførelsen manaf besluttedeen atfælles overdække,varmecentral ogeller delstilpasninger komaf rigsdagentraffikforholdene. medMen nyede kravmest omsynlige f.eks.ændringer [[centralvarme]].kom fra Thorvald Jørgensen selv hvoraf særlig tre beslutninger ændrede ogsåvæsentligt meningpå ombygningens mangeudseende: detaljerDe undervejskarakteristiske buede fremsping mod Slotspladsen blev tilføjet, facadebeklædningen blev ændret fra puds til granit og specielttaget denændredes indrefra indretning[[valmtag]] komtil ud[[mansardtag]]<ref>[[#hvidt|Hvidt iet stormfuldeal]], bind 2, diskussionerpp. Også281-286</ref>. kongensStilen skiftendeendte holdningermed tilat sinblive residensmere gavudpræget ændringer[[nybarok]], iog projektetbygningens tyngde og soliditet skulle understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt.

Arbejdet skred dog alligevel fremad, og da [[grundloven|grundlovsændringen]] i [[1915]] forøgede antallet af medlemmer i rigsdagen, koncentrerede man sig om at få rigsdagsfløjen færdig til indflytning ved det næstkommende valg i [[1918]]. Bygningen blev formelt overdraget til staten den [[16. december]] [[1927]], men var da langt fra færdigt. Der blev også snart foretaget ændringer som da man i [[1934]] satte to ekstra kroner på tårnet og i [[1937]] udskiftede det sorte [[tegl]]tag med [[kobber]].

Tårnet er med sine 106 meter det højeste i København (knap en meter højere end tårnet på [[Københavns Rådhus]]). Skelettet er støbt i [[jernbeton]]. Formen udstrålede oprindelig en massiv tyngde, men udtrykket ændreres noget i [[1934]] da man tilføjede en vindfløj og to ekstra kroner<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 47</ref>. Skelettet er støbt i [[jernbeton]] og er noget af det ældste betonbyggeri der findes i Danmark<ref>{{cite web| first=Anders| last=Ankerstjerne| title=En anderledes arbejdsplads| url=http://www.danskbyggeri.dk/C1257228004A0004/sysOakFil/Magasinetjun07_26/$File/26.pdf| format=pdf| publisher=Dansk Byggeri| access=2009-01-29}}</ref>.