Christiansborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Heje (diskussion | bidrag) m Indsat oversigtstegning; lidt småret. |
Heje (diskussion | bidrag) Tilrettet efter referencer, flere noter, smådetaljer tilføjet |
||
Linje 67:
[[Landstinget]] afviste imidlertid Hansens forslag, og på trods af at han forsøgte at modificere det, blev han sat ud af spillet da man i [[1887]] vedtog en lov om en åben konkurrence. Theophilus Hansen havde svært ved at acceptere dette afslag og han indsendte de følgende år flere oplæg som blev stadig mere urealistiske.
Der indløb dog ikke nogen tilfredsstillende forslag og man prøvede derfor endnu en konkurrence med mindre stringente krav. Et forslag af [[Ferdinand Meldahl]] og [[Albert Jensen]] var ganske lovende, men af forskellige praktiske og politiske årsager blev anlægsloven ikke vedtaget før systemskiftet i [[1901]] hvor Venstre dannede regering. Nu stod genopbygningen højt på dagsordnen og den 6. oktober [[1903]] vedtog man en lov hvori det hed at ''Christiansborg Slot bliver at genopføre således, at der navnlig tilvejebringes, enten samlet eller adskilt, de fornødne bygninger dels til brug for kongen for repræsentation og lignende øjemed, dels til brug for rigsdagen''<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 31</ref>. Der blev nedsat en kommission og iværksat endnu en konkurrence på trods af stadige diskussioner om hvad Christiansborg egentlig skulle indeholde. Den store anstødssten var sammenblandingen af rigsdag og kongeslot som mødte kraftig kritik både fra politisk hold, idet man ikke ville bo som gæster i kongens slot, og dels fra artikekter som fremførte at de forskellige funktioner burde deles i forskellige bygninger med forskellige arkitektoniske udtryk<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 33</ref>.
Trods kritikken blev tre deltagende arkitekter bedt om at komme med mere detaljerede planer. Det endte med at man i april [[1906]] vedtog et forslag som var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], på trods af mange højlydte protester mod både bygningens udseende og indhold.
Linje 77:
Man begyndte opførelsen af det tredje Christiansborg i efteråret 1906, godt 20 år efter det var brændt. Det blev bygget på samme fundament - og til dels med samme ydermure - som de to foregående slotte; det er i det hele taget beundringsværdigt, at disse dele af ydermurene fra [[1736]] har overlevet to store brande og nu indgår i deres tredje slot.
Den første tid gik med at nedrive de dele af ruinen som ikke skulle genanvendes
Fra politisk hold kom specielt den indre indretning kom ud i stormfulde diskussioner både hvad angår rumfordeling og udsmykning. Også kongens skiftende holdninger til sin residens gav ændringer i projektet. Arbejdskampe stødte til også arkitektens problemer, første gang i oktober [[1910]] da murerarbejdsmændene gik i strejke og siden kom det til flere arbejdsnedlæggelser blandt murerne og elektrikere<ref>[[#hvidt|Hvidt et al]], bind 2, p. 293</ref>.
Arbejdet skred dog alligevel fremad, og da [[grundloven|grundlovsændringen]] i [[1915]] forøgede antallet af medlemmer i rigsdagen, koncentrerede man sig om at få rigsdagsfløjen færdig til indflytning ved det næstkommende valg i [[1918]]. Bygningen blev formelt overdraget til staten den [[16. december]] [[1927]], men var da langt fra færdigt. Der blev også snart foretaget ændringer som da man i [[1934]] satte to ekstra kroner på tårnet og i [[1937]] udskiftede det sorte [[tegl]]tag med [[kobber]].
==Bygningsbeskrivelse==
Linje 89:
Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen. Indgangen til Folketinget er placeret i Rigsdagsgården.
Slottet er forbundet til de omgivne bygninger med tre løngangsbygninger: Mod Slotskirken finder man Kirkeløngangen, og i Rigsdagsgården findes dels Kavalerløngangen (også kaldet Zahlkammerbygningen eller Kancelliløngangen), som danner forbindelse til det gamle [[Rigsarkiv]], og dels Kunstkammerløngangen. Løngangsbygningerne i Rigsdagsgården blev i det tredje Christiansborg indrettet med lejligheder til formændene for de to rigsdagskamre<ref>[[#hvidt|Hvidt et al]], bind 2, p. 290</ref>.
Facaderne er beklædt med granit; dog med undtagelse af de nedre etager i Prins Jørgens gård, hvor man har valgt at bruge sandsten som blev genanvendt fra det tidligere slot. Granit har den fordel at det er meget vejrbestandigt og stort set vedligeholdelsesfrit, men samtidig medfører det dog at de dekorative elementer er ret grove, da denne sten ikke egner sig til udhugning af finere detaljer<ref>[[#lund|Lund]], p. 168</ref>. På stue- og kælderetagen er der anvendt sten som på opfordring blev samlet og indleveret fra over 700 forskellige sogne i Danmark<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 46</ref>. De mange forskellige sten giver et vist farvespil som understreges af, at ydersiden af stene ikke er behuggede og derfor har en naturlig ru overflade. ▼
Tårnet er med sine 106 meter det højeste i København (knap en meter højere end tårnet på [[Københavns Rådhus]])
===Materialer og udsmykning===
▲Facaderne er beklædt med granit; dog med undtagelse af de nedre etager i Prins Jørgens gård, hvor man har valgt at bruge sandsten som blev genanvendt fra det tidligere slot. Granit har den fordel at det er meget vejrbestandigt og stort set vedligeholdelsesfrit, men samtidig medfører det dog at de dekorative elementer er ret grove, da denne sten ikke egner sig til udhugning af finere detaljer<ref>[[#lund|Lund]], p. 168</ref>. På stue- og kælderetagen er der anvendt sten som på opfordring blev samlet og indleveret fra over 700 forskellige sogne i Danmark<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 46</ref>. De mange forskellige sten giver et vist farvespil som understreges af, at ydersiden af stene
Det meste af stenhuggerarbejdet til facadens ornamentering er frembragt af billedhuggeren [[Anders Bundgaard]]. Over hvert vindue i det meste af stueetagen (Prins Jørgens Gård undtaget) er placeret granitmasker af fremtrædende mænd i den danske historie (heriblandt bl.a. [[Absalon]], [[Tycho Brahe]], [[Grundtvig]], [[Steen Steensen Blicher|Blicher]], [[C.F. Tietgen|Tietgen]] og [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]]). I flokken finder man også grundlovsfædrene som alle er placeret omkring Folketingets indgang i Rigsdagsgården. Over indgangen til Folketinget finder man fire [[Atlas (mytologi)|atlanter]] i granit som bærer balkonen ovenover; dette indgangsparti betegnes folkeligt som ''"Smertens Port"''<ref>[[#thorsen|Thorsen]], p. 52</ref>. Figurrækkens oprindelige navn var ''"Det Daglige Slid"'' og skulle udgøre en stærk komposition som modspil til det tunge granitslot. Men de fortvivlede stenansigter skabte så stor forfærdelse ved deres afsløring, at der blev indsamlet penge til deres borthugning. Figurerne eksisterer dog endnu og er i folkemunde blevet navngivet som ''"Ørepine"'', ''"Hovedpine"'', ''"Mavepine"'' og ''"Tandpine"''<ref>[[#lund|Lund]], p. 173</ref>.
|