Centrum-Demokraterne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer |
CD havde intet partiprogram i lange perioder. De opnåede ministerposter i Schlüter-regeringerne |
||
Linje 28:
Stiftelsen skete som protest mod en venstredrejning af [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]] og en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen. Dagen efter måtte statsminister [[Anker Jørgensen]] (S) udskrive valg, da Erhard Jakobsen ikke nåede frem til en afstemning i [[Folketinget]], da hans bil løb tør for benzin. Sådan var den officielle forklaring i hvert fald fra Erhard Jakobsens side. [[Regeringen Anker Jørgensen I|Regeringens]] flertal bestod af ét enkelt mandat.
Centrum-Demokraterne var i mange år under både Erhard Jakobsens og Mimi Jakobsens ledelse kendetegnet ved ikke at have et nedskrevet partiprogram. Det var først i midten af 1990'erne, at et egentligt partiprogram blev nedfældet på papir. Centrum-Demokraterne slog sig op på at varetage især boligejernes og bilisternes interesser. Partiet var med i den første [[Regeringen Poul Schlüter I]] fra [[1982]] og havde flere ministerposter. Blandt andet var [[Arne Melchior]] Minister for offentlige arbejder, hvorunder trafikpolitikken hørte. Partistifteren Erhard Jakobsen blev først Minister for økonomisk samordning fra 10. september 1987 i [[Regeringen Poul Schlüter II]] indtil en regeringsrokade d. 3. juni 1988 i [[Regeringen Poul Schlüter III]], hvor Centrum-Demokraterne røg ud af Schlüter-regeringen.
Fra [[1989]] var partiets politiske leder været Erhard Jakobsens datter, [[Mimi Jakobsen]], men efter at CD hverken opnåede repræsentation i Folketinget ved [[Folketingsvalg 2001|valget i 2001]] eller ved [[Folketingsvalg 2005|valget i 2005]], valgte hun at trække sig som partiformand. På et ekstraordinært landsmøde den [[25. juni]] [[2005]] blev den tidligere formand for [[FDB]], økonomen [[Bjarne Møgelhøj]] valgt som partiets nye formand.
| |||