Versionen fra 31. jan. 2009, 17:42 redigér BirgerH~dawiki (diskussion \| bidrag) 487 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. feb. 2009, 10:41 redigér fjern redigering Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.417 edits m slet <u> Gå til næste forskel →
Linje 1: i Danmark en i 1969 indført stillingsbetegnelse for et [[forskningsbibliotek]]s akademisk uddannede medarbejdere. Før 1969 blev de akademiske medarbejdere i forskningsbibliotekerne betegnet "bibliotekarer" og de ikke-akademiske medarbejdere blev betegnet "biblioteksassistenter". Fra 1969 uddannede [[Danmarks Biblioteksskole]] (DB) bibliotekarer rettet mod forskningsbibliotekerne. De blev betegnet "sektion II-bibliotekarer" (som modsætning til "sektion I-bibliotekarer", der var rettet i mod folkebibliotekerne). Herved kom der to typer af bibliotekarer i forskningsbibliotekerne: ~~<u>~~'''Forskningsbibliotekarer~~</u>~~''' og "bibliotekarer i forskningsbibliotekerne" (eller "sektion II-bibliotekarer" eller blot '''"~~<u>~~bibliotekarer~~</u>~~"'''). "Forskningsbibliotekarerne" har en akademisk uddannelse i et fag (fx jura, musik eller kemi), evt. med en bibliotekarisk videreuddannelse. "Bibliotekarerne" er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. I 1985 blev de to linjer i bibliotekaruddannelsen på DB slået sammen til en fællesuddannelse, men de to forskellige typer af bibliotekarer i forskningsbibliotekerne fortsatte med at eksistere. Larsen (2009) belyser udviklingen i Statsbibliotekets personaleforbrug i perioden 1998-2007. Andelen af bibliotekarer er fx 3 gange så stort som andelen af forskningsbibliotekarer, men begge personalegrupper har haft en tilbagegang, der er relativ ens. (Kontorfunktionærer har haft en kraftigere tilbagegang, mens andre medarbejdere, herunder IT-medarbejdere, har oplevet en kraftig vækst, således at de nu (næsten) udgør den største personalegruppe).

Forskningsbibliotekar: Forskelle mellem versioner