[[Billede:Dalbyneder kirke vestre hvælvfag skibet blemmya.jpg|thumb|250px|Det vestlige hvælvfag i kirkeskibet på [[Dalbyneder Kirke]] er smykket med kalkmalerier af to blemmya, der symboliserer hhv. gerrighed og frådseri, to af de syv katolske dødssynder.]]
[[Billede:Blemmyes.jpg|thumb|150px|En blemmya, fra et [[træsnit]] fra [[1544]], [[illustration]] i ''[[Cosmographia]]'' af [[Sebastian Münster]].]]
En '''blemmya''' er et [[sagnvæsen]]. Det afbildes oftest som et menneske uden [[hoved]], men med [[øjne]], [[næse]] og [[mund]] placeret på kroppen i stedet. De bliver også kaldt '''hovedløse''' eller '''akefaler'''.
==Plinius den Ældre==
[[Sagn]]et om blemmyaerne kan føres tilbage til [[Plinius den Ældre]]. Han omtaler blemmyaerne som et afrikansk folk, og skriver: "Blemmyes traduntur capita abesse, ore et oculis pectore adfixis" ("Det siges at blemmyaerne ikke har noget hoved, og at deres mund og øjne er på deres bryst").
==Blemmyaerne ved Nilen==
Antikke kilder nævner en [[nomade]]stamme som levede vest for [[Nilen]], som blev kaldt blemmyaere. Specielt omkring midten af det [[3. århundrede]] skabte de problemer i den [[Romerriget|romerske]] provins [[Aegyptus]] og i kongeriget [[Meroë]] ved at røve og plyndre og gøre handelsvejene usikre.
==Blemmyaer i kirkekunsten==
Efterhånden er blemmyaerne blevet rene sagnvæsner. Billeder af en blemmya (uden hoved og med ansigtet på brystet) er tit blevet brugt af den [[katolske]] kirke til at repræsentere [[frådseri]], som er en af de [[syv dødssynder]]. Det er derfor ikke ualmindeligt at se en blemmya afbildet på [[kalkmaleri]]er i danske middelalderkirker.
