Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +"); kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Frederik, prins af Hessen-Kassel''', (egentlig: ’’Frederik Vilhelm Georg Adolf’’) født i [[København]] 26. november 1820, død i [[Frankfurt am Main]] 14. oktober 1884. Tronarving til Danmark og [[Hessen]]-Kassel. Han blev aldrig statsoverhoved. Titulær landgreve af Hessen-Kassel-Rumpenheim 1867-1884.
== Ungdom ==
Studerede på universitet i [[Bonn]] 1839-1841.
Som dansk officerer blev han kaptajn i hæren fra 1837, generalmajor fra 1843, generalløjtnant fra 1851. I 1842 foretog han om bord i fregatten
== Slægtninge ==
=== Forældre ===
Prins Frederik var eneste søn af prinsesse [[Louise Charlotte af Danmark]], født 1789, død 1864, (datter af [[arveprins Frederik]] af Danmark-Norge og [[Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin]]). Hans far var den titulære landgreve [[Vilhelm 10. af Hessen-Kassel|Vilhelm X]] af Hessen-Kassel-Rumpenheim, dansk officer, født 1787, død 1867.
=== Morbrødre ===
# [[Christian 8.|Christian VIII]], konge af Danmark, død 1848, (far til [[Frederik 7.|Frederik VII]], død 1863).
# [[Arveprins Ferdinand]] af Danmark, død 1863.
=== Søstre ===
* Karoline Frederike Marie Vilhelmine, født 1811 i [[København]], død 1829 i København.
* [[Marie af Hessen-Kassel]], født 1814 i København, død 1895, gift med [[Frederik af Anhalt]].
* [[Louise af Hessen]], født 1817, død 1898, gift med [[Christian 9.]] af Danmark.
* [[Augusta af Hessen-Kassel]], født i København 1823, død i København 1889, gift med den svensk-danske baron Baron [[C.F.A.B. Blixen-Finecke|Carl Frederik Blixen-Fineke]], der var dansk udenrigsminister i 1859-1860 og fungerende [[konseilspræsident]] i februar 1860.
* Sophie, født og død 1827 i København.
=== Ægteskaber ===
# ’’Alexandra Nikolaevna’’, storfyrstinde, datter af kejser [[Nikolaj 1. af Rusland|Nikolaj I]] af Rusland, født 14 juni 1825, død 10. august 1844.
# ’’Anna Frederikke’’, prinsesse af [[Preussen]], født 17. maj 1836.
=== Børn ===
I første ægteskab:
# Vilhelm, prins af Hessen-Kassel (født og død 10. august 1844 i [[Pushkin (by)|Zarskoje Selo]]).
Linje 30:
I andet ægteskab:
# Frederik Vilhelm Nikolaj Karl, titulær landgreve af Hessen-Kassel (1884-1888), født 15. oktober 1854 i København.
# Elisabeth Alexandra Maria Charlotte Louise, prinsesse af Hessen-Kassel, født 13. juni 1861 i København.
# Alexander Frederik Vilhelm Albrecht, titulær landgreve af Hessen-Kassel (1888-1925), født 25. januar 1863 i København.
# [[Frederik Karl af Hessen|Frederik Karl]], titulær landgreve af Hessen-Kassel (1925-1940), født 1. maj 1868 på [[Panker]] i Holsten, kandidat til den finske trone i 1918.
# Marie Polyxene Olga Viktoria Dagmar Anna, prinsesse af Hessen-Kassel, født 29. april 1872.
# Sibylle Margaretha Christa Thyra Hedvig Catharina, prinsesse af Hessen-Kassel, 3. juni 1877.
== Tronarving i Danmark ==
Ved morbroderens ''Christian VIII's'' tronbestigelse i 1839 rykkede prins Frederik frem til en femte plads i arvefølgen.
Ifølge [[Kongeloven]] var de nærmeste arvinger til Danmark og [[Lauenborg]] nu (slægtskab til Frederik er angivet i parentes):
# Kronprins Frederik, død som ''Frederik VII'' i 1863, (fætter)
# ''Arveprins Ferdinand'', død 1863, (morbror)
# ''Juliane Sofie'', (gift med den titulære landgreve af Hessen-Philippsthal-Barchfeld), død 1850, (moster)
# ''Louise Charlotte'', død 1864, (mor)
Linje 50:
Allerede før 1848 er der dog opstået to problemer:
* De voksende spændinger mellem dansk og tysk truer sammenholdet i det [[Danske Monarki]].
* Frederiks russiske ægteskab gør ham upopulær.
=== Augustenborgernes krav ===
Det første problem er, at ''Christian VIII's'' svoger den titulære ''hertug af Augustenborg'' i [[1846]] stiller sig i spidsen for den tysksindede slesvig-holstenske bevægelse, der ønsker området løsrevet fra Danmark. Hertugen af Augustenborg bestrider, at Kongelovens arveregler gælder for Holsten og Slesvig. I stedet ønsker hertugen et selvstændigt Slesvig-Holsten med sig selv som statsoverhoved.
Linje 59:
Under [[Treårskrigen]] (1848-1850) får slesvig-holstenerne hjælp fra de tyske stater. Arvespørgsmålet er ikke længere et indre anliggende i monarkiet, men en sag, som de europæiske stormagter skal afgøre.
=== Det russiske ægteskab ===
Det andet problem har prins Frederik selv skabt. Hans ægteskab i 1844 med en datter af den despotiske russiske kejser gør ham nemlig upopulær i de voksende liberale og demokratiske kredse i Danmark. Selv om storfyrstinden dør allerede samme år, så vil det udslagsgivende [[De Nationalliberale|nationalliberale parti]] forhindre, at Frederik af Hessen bliver dansk konge.
=== Det russiske indgreb ===
Med henvisning til [[Traktaten i Zarskoje Selo]] fra 1773 griber ''Nikolaj I'' ind i arvestriden (formelt kun i den holstenske arvestrid, reelt dog i hele monarkiets forhold). I 1851 dropper han sin tidligere svigersøn som kandidat. I stedet vil kejseren sætte én af sine slægtninge fra storhertugdømmet [[Oldenburg]] på den danske trone. I sidste øjeblik vælger han dog ''prins Christian af Glücksborg''.
=== Stormagternes garanti ===
Stormagterne ([[Rusland]], [[Det Forenede Kongerige|England]], [[Frankrig]], [[Østrig]] og [[Preussen]]) udsteder en foreløbig garanti om monarkiets udelelighed med ''Christian af Glücksborg'' som den fremtidige konge. Nu mangler der kun de formelle arveafkald fra de prinser og prinsesser, der har arveretten ifølge Kongeloven.
=== Arveafkaldet i 1851 ===
Prins Frederik forventede, at han skulle efterfølge sin slægtning [[Frederik Vilhelm 1., kurfyrste af Hessen|Frederik Vilhelm I]], som kurfyrste af Hessen-Kassel, derfor forsøgte han at få magternes løfte om en udvidelse af Hessen, så landet kunne blive et kongerige. Det lykkedes dog ikke at få stormagternes tilsagn om en større stat i Hessen.
Linje 75:
Arveafkaldet skete under betingelse af, at stormagterne garanterede det danske monarkis udelelighed. Dette krav blev formelt tiltrådt af stormagterne i ''London Protokollen'' af 1852.
=== Arvekravet i 1864 ===
Under den [[2. Slesvigske Krig]] indkaldtes stormagterne til en ny konference i London. Her erklærede Preussen og Østrig sig den 12. maj 1864 frigjorte fra protokollen af 1852. Protesterne fra Rusland, England og Frankrig var så svage, at de ikke fik nogen betydning.
Nu erklærer Frederik af Hessen, at hans arveafkald i 1851 var sket under falske forudsætninger. Han forlanger sin arveret tilbage. Han mener, at han (som konge eller tronfølger) kan redde Danmarks forbindelse til Slesvig og Lauenborg, mens Holsten vil gå tabt.
Da Frederiks krav bliver afvist, bryder han med svogeren Christian IX. Prinsen og hans familie forlader Danmark. Under landgreveparrets sommerbesøg på [[Fredensborg Slot]] i 1878 forsones Frederik med søsteren og svogeren (Christian IX).
== Tronarving i Hessen ==
I [[1866]]
Stillingen som overhoved for ’’Det kurhessenske Hus’’ overtages af Frederik af Hessen-Kassel-Rumpenheim. Derimod bliver hverken Frederik eller hans efterkommere kurfyrster og statsoverhoveder i Hessen-Kassel.
I slutningen af [[1900-tallet]] uddør den storhertuglige familie i Hessen-[[Darmstadt]]. De titulære
Udover linjen Rumpenheim findes der en anden landgrevelig linje, der hedder ’’Hessen-Philippsthal-Barchfeld’’. Denne linje opstod i [[1600-tallet]], som en sidelinie til Hessen-Kassel.
| |||