Thomas Thaarup: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m google books |
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +") |
||
Linje 21:
Det store håb, som Thaarups venner havde sat til ham, syntes imidlertid ikke at skulle gå i opfyldelse; i november 1782 skriver Rahbek i et brev: "Næppe har det nogen Tid set tyndere ud paa
det danske Parnas: Ewald død . . . Wessel, som før sang til sin Drik, drikker nu til sine Sange, [[Christen Henriksen Pram|Pram]] synger Aviser osv. . . . altsaa hviler det hele Haab nu paa Thaarup og kanske paa Hwiid, men Thaarup er for doven.
== Patriotisk lejlighedsdigter ==
Linje 41:
== ''Høstgildet'' ==
Den digtart, vi møder i dette stykke, er den dramatiske idyl. Tilløb til den har vi ganske vist i den tidligere litteratur, bl.a. hos Johannes Ewald; men det er dog Thaarup, der bliver dens egentlige skaber med
Af handling og karaktertegning er der meget lidt i dette arbejde; det, der bærer det, er den lyriske, idylliskelegiske tone, som særlig kommer frem i de indlagte sange (''Nys fyldte skjøn Sired det attende Aar'', ''Fædrene Bolig, o straatækte Hytte'' og flere). Det er egentlig ''Høstgildet'', som bringer den danske bonde ind i litteraturen, vel at mærke ikke som en fordrukken og forkuet "[[Jeppe på Bjerget]]", men som en mand, man kan have agtelse og sympati for; thi kongen "har adlet Bondens Stand", "Adel kan en Bonde være", og han kan "føle under Vadmels
| |||