Tryggve Olavsson: Forskelle mellem versioner

Etter Harald Hårfagers død i 940'erne var det meningen at den ældste søn, Erik Blodøkse, som overkonge skulle have halvparten af kongsindtægterne over hele landet. [[Håkon den gode|Håkon]] var en anden af Harald Hårfagers sønner. Han var opfostret hos kong [[Adalstein af England]] og kom nu tilbage til Norge og sluttede forbund med [[Sigurd Ladejarl]] i [[Trøndelag]]. De ventede et opgør med Erik, men han viste sig ikke. Han forlod landet og vendte aldrig tilbage.

Håkon Haraldsson "«Adelsteinsfostre"» var nu enekonge eller i hvert fald den anerkendte rigskonge, men han fik næppe den magt hans far havde haft. Hans egentlige rige var kystlandet fra [[Møre]] til [[Agder]]. I Trøndelag var han nok anerkendt som øverste herre, men her rådede først og fremset Sigurd Jarl. Nogen reell indflydelse på Opplandene havde han næppe. I [[Viken]] lod han brodersønnerne Tryggve Olavsson og [[Gudrød Bjørnssson]] sidde med styret. Der var brug for mænd med lokal autoritet , da danskerne gjorde gamle krav på Viken; Danmark igen blevet forenet under én konge, som ventedes snart at begynde at vise tænder. Men foreløbig var Håkon og Tryggve i stand til athævde deres herredømme helt til [[Götaelven]].

Han var gift med [[Astrid Eiriksdatter]], som ifølge sagaen var datter af en stormand på [[Jæren]], [[Eirik Bjodaskalle]] på Obrestad. Hun var med barn da Tryggve blev dræbt, og Snorres fortælling begynder med en dramatisk beretning om hvordan hun bare med nød og næppe bjærger sig og den lille [[Olav Tryggvason]] fra den onde dronning Gunnhild og hendes mænd, som var efter barnet for at dræbe det. Til sidst søgte Astrid øst i Gardarike, hvor hun havde en farbror, og her voksede Olav op, Norges kommende konge.

[[no:Tryggve OlavssonOlafsson]]