Tisvilde Hegn: Forskelle mellem versioner

Den varierede beplantning giver plads til et forskelligartet artet dyreliv. Her findes et stort tal af krybdyr og mange arter af insekter og rovdyr. Flere arter af småfugle, der ellers ikke findes i Østdanmark lever også her, det drejer sig bl.a. om [[hedelærke]]n. Sjældne arter som [[sortspætte]]n er også udbredt i området. I 1976 indførte man [[krondyr]] fra [[Dyrehaven]], desuden lever der [[rådyr]].<ref>[http://www.fugleognatur.dk/lokalitet.asp?mode=unik&ID=25077 Danmarks fugle og natur]</ref>

Tisvilde Hegn rummer flere lokaliteter, som er populære udflugtsmål. Det er blevet anslået at Tisvilde Hegn besøges af over en halv mio. gæster hvert år. KyststrækningKyststrækningen huser en af Nordsjællands mest populære badestrande, og på visse sommerdage kan hele området have besøg af over 10.000, primært badegæster.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20040426/danmark/104260426/[[Berlingske Tidende]]: ''Tisvilde Hegn – sandskabt'']</ref> En anden populær lokalitet er Troldeskoven, den rummer mange 100-200 år gamle fyrretræer. Mange af dem er med tiden blevet stærkt forkrøblet af både vind og skadedyrsangreb. Skoven rummer også [[Asserbo slotsruin]]. Borgen blev opført, hvor der tidligere havde ligget et kloster. Pga. sandflugt og ildebrand blev borgen forladt. Sten fra murværket blev genbrugt som byggemateriale af de lokale. Mellem Ellemosen og Holløse Bredning øst for skoven blev der i 1940’erne fundet et ældgammelt vejanlæg, det består af en stolpebro, hvis alder blev anslået til ca. 4.800 år, og en stenvej, der er ca. halvt så gammel. Den er kun stenvejen der er synlig.<ref>http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/217FA918-20D8-4B3A-BEE0-F3389764C179/0/Tisvilde.pdf Skov- og naturstyrelsen]</ref>

For omkring 4.000 år førsteførte landhævning til, at den nuværende [[Arresø]] blev afskåret fra Kattegat. Området mod øst er gammel landjord. Indtil omkring 1500 havde området huset spredte bebyggelser, men i løbet af de følgende par århundreder blev det lagt øde af omfattende sandflugt. Omkring 1700 var landsbyen Torup allerede blevet fuldstændigt forladt, mens Tisvilde og Tibirke var stærkt truet af affolkning. På dette tidspunkt havde man forgæves forsøgt at stoppe sandflugten ved hjælp af læhegn.

I 1724 blev det besluttet at intensivere indsatsen for at redde området. Tyskeren Johan Ulrich Röhl blev ansat til at lede arbejdet. Metoden var at flytte tang fra stranden for at lægge det på sandet. Meningen var at dæmpe sandvandringen og holde på fugten. Desuden blev der gravet grøfter, sat gærder og plantet [[marehalm]] og [[hjælmhjælme]]. I 1730’erne lykkedes arbejdet med at stoppe sandflugten, men Röhl selv blev afskediget pga. utilfredshed med hans hårdhændede behandling af arbejderne.

Omkring 1800 begyndte man at tilplante det hidtil golde område med skov. Pga. de varierende jordbundsforhold måtte man udplante forskellige typer af træer. De steder, der var dækket af muld, kunkunne man sætte [[bøg]] og [[eg]], mens det kun var [[nåletræ|gran]] og [[fyrretræ|fyr]], der kunne trives på de meget sandede arealer. I begyndelsen af 20. århundrede var hele området mellem Liseleje og Tisvilde dækket af skov.<ref>[http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/217FA918-20D8-4B3A-BEE0-F3389764C179/0/Tisvilde.pdf Skov- og naturstyrelsen]</ref>