Cembalo: Forskelle mellem versioner

== Genopdagelse ==

Med den gradvise ændring af den musikalske smag sidst i det 18. årh. blev der ikke længere brug for cembaloet. Det første instrument med hammermekanik blev bygget af den italienske cembalobygger Cristofori allerede i 1720. Det sidste cembalo blev bygget i England kort efter 1800. Herefter uddøde cembalobyggetraditionen fuldstændigt. Ved stigende interesse for historie og arkæologi begyndte man sidst i det 19. århundrede igen at opføre renæssance- og barokmusik og fik dermed brug for cembaloet. En af foregangsmændene var den franske pianist Louis-Joseph Diémer (1843-1919) som vistnok spillede den "første" offentlige koncert på cembalo i 1888. Her anvendte han et historisk instrument bygget af Pascal Taskin, Paris 1769 - i dag på Raymond Russel Collection, Edinburgh. I forbindelse med verdensudstillingen i Paris, 1889 fremvistes 3 nybyggede cembaloer af klaverfabrikanterne Louis Tomassini, Erard og Pleyel. Disse var delvist baseret på studier af historiske franske instrumenter, men der udvikledes hurtigt en moderne form for cembaloinstrument, som var baseret på alle de erfaringer man havde fra klaverproduktion. [[Billede:Harpsichord 1980.JPG|thumb|Et moderne cembalo i klaverstil af Sperrhake, 1980]]Designet af det "moderne" cembalo indebar: kraftigere bestrengning og deraf tung konstruktion med tykke sider og jernramme, pedaler til hurtige registerskift, 16' register, talrige reguleringsskruer, ingen bund, fineret kasse og et klangideal plus en spillemåde som oftest lå langt fra det historiske instrument. Disse instrumenter opnåede popularitet og blev bygget af en lang række byggere bla.: Neupert, Maendler, Wittmeyer, Sperrhake, Merzdorf, Lindholm og Sassmann (Tyskland), Pleyel og Gaveau (Frankrig), Arnold Dolmetsch og Goble (England), John Challis og Eric Herz (USA) og Jørgen Bengaard (Danmark). Til disse instrumenter er der skrevet en del musik i det 20 årh., bla. af [[Francis Poulenc]] og [[Manuel de Falla]]. Cembalisten [[Wanda Landowska]] spillede på Pleyel-instrumenter og var med til at genopdage cembaloet, bla. med den første indspilning af [[Johann Sebastian Bach]]'s [[Goldberg variationer]] i 1931. Nogle af det moderne cembalos muligheder og dets klangideal kan høres her: [[Media:Adriano Banchieri - The Battle.ogg|Sylvia Kind (1908-2002) spiller Banchieri]]. Bemærk de hyppige registerskift, som styredes ved hjælp af pedaler.

Kvaliteten af instrumentbygningen er steget i takt med forståelsen af de historiske instrumenter, samtidig med at der skulle opbygges en helt ny håndværkstradition. De nye instrumenter har til stadighed nærmet sig de historiske forbilleder også hvad angår dekoration. Således dekoreres mange instrumenter i dag med renæssance- og barokdekorationer.

Cembaloets popularitet og udbredelse er også i høj grad forøget ved indførelse af cembalobyggesæt af W.J. Zuckermann og Frank Hubbard i 1960'erne. Byggesættene er i dag af en sådan kvalitet at de kan stå mål med professionelt byggede instrumenter.

 

==Eksterne henvisninger==