Versionen fra 25. maj 2005, 07:16 redigér VseA (diskussion \| bidrag) 1.833 edits m fjernet henvisninger gennem omdirigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. maj 2005, 07:23 redigér fjern redigering VseA (diskussion \| bidrag) 1.833 edits m fjernet henvisninger gennem omdirigering Gå til næste forskel →
Linje 3: En [[billedskærer]] værner om sine jern, omtrent som en mor om sin nyfødte. De er hans levebrød og hans personlige værktøj, mærket af års, ja undertiden generationers brug. Laurits Jensen skriver i ''Billedskærerbogen'', at han endnu bruger jern, han anskaffede i sin læretid omkring 1930, og det fortælles at afdøde kollegers værktøj sælges på auktion til fordel for de efterladte. Det stål, billedskærerjern er fremstillet af, skal på en gang være hårdt og smidigt. Det har været et problem, og førhen måtte man regne med at ca. 10% godt kunne kasseres grundet kvaliteten, medens hærdningen i dag foregår i elektroovne og derfor er mere ensartet end tidligere ''(Jensen 861986)'' mens selve smedningen stadig foregår i hånden. De fleste [[billedskærer]]e foretrækker ottekantede skæfter, der er svagt ægformede eller let koniske med største diameter mod yderkanten; den ottekantede form gør at de ikke ruller ned af bænken. I sjældne tilfælde har jeg set skæfterne skulpturelt udformede, men det hører til sjældenhederne, skønt mange endnu ynder at udforme deres hæfter selv, fremfor at købe dem færdige. Ofte vil skæftet være forsynet med en ring der forhindrer det i at flække under brugen. Ligeledes er jernet forsynet med et kraftigt bryst mellem hals og angel. == Jernenes navne == Billedskærerjern findes i mange forskellige former, og i størrelser fra 1 - 60 mm. En del jern er helt lige, men mange af dem krumme. Laurits Jensen bruger bl. a. [[mejsel\|mejsler]] med helt lige skær, [[skråmejsler]], hvor æggen er skrå i forhold til længdeaksen, samt '''fladjern''', der har en svag krumning. De sidste bruges til flade hulninger og rundinger. En del jern er helt lige, men mange af dem krumme. Laurits Jensen bruger bl. a. [[mejsel\|mejsler]] med helt lige skær, [[skråmejsler]], hvor æggen er skrå i forhold til længdeaksen, samt [[fladjern]], der har en svag krumning. De sidste bruges til flade hulninger og rundinger. Endvidere ''snirkeljern'', ''skærejern'', [['''huljern]]''', der også kaldet '''zirjern'''. Huljernene kan være mere eller mindre højkæbede, u-formede - '''U-jern''') - hvilket er et udtryk for hvor stor en del af en cylinder, der er udnyttet i dem. Der er ligeledes en mængde forskelligartede jern der har det til fælles, at de er krumme. Heriblandt findes fantasifulde navne som '''blomsterjern''', '''fiskehalejern''', og her finder vi osse de omvendte jern, hvor fasen sidder modsat. Line 17 ⟶ 16: '''Grundjern''', '''grundtjern''', eller på fransk [[tarabiscot]], det er et krumt jern med lige skær, der er anvendeligt i bunden af arbejdet. Gejsfusjern, også kaldt '''bedefod''', eller '''gedefod''', hvoraf ~~nogen~~nogle er lige, andre krumme og leveres med "indvendig poleret skæreflade", hvordan det end skal forstås. Det betyder vel sagtens at fasen er indvendig. Johs. Kristensen (1980) har udtrykket [['''V-jern]]''' om dette. Der er desuden nogle helt specielle jern, benævnt '''makaronijern''', der nærmest er kasseformet med retvinklede sider og undertiden en svag krumning i bunden, som osse benævnes '''skuffejern''' eller '''kassejern'''. Laurits Jensen har ligeledes jern han kalder [['''stafjern]]''', som er omvendte jern, beregnet til ophøjet arbejde, højt relief afrunding af staffer på rokokkostole. Dertil kommer naturligvis en række huljern. ~~Dertil kommer naturligvis en række huljern.~~ I dag køber billedskæreren sine jern fra fabrik, men sådan har det ikke altid været. Engang - vi ved ikke hvornår - måtte han gå til den lokale smed med en form, en tegning eller et gammelt jern, når han havde brug for et nyt. Sådanne håndsmedede jern var af stærkt svingende kvalitet.

Billedskærerværktøj: Forskelle mellem versioner