Forskel mellem versioner af "Nordisk tone i musikken"

m
WPCW: Erstatter ndash / mdash med "–" / "—"
m (Retter egne slåfejl)
m (WPCW: Erstatter ndash / mdash med "–" / "—")
Man har forsøgt at karakterisere en særlig '''nordisk tone i musikken''' &ndash;- eller en ''nordisk farvetone'' &ndash;- og fundet at det kan dreje sig om eksistensen af enkelte træk, om fine [[melodi]]ske, [[Rytme|rytmiske]] og [[harmoni]]ske karakteristika som man finder i den nordiske [[folkemusik]] &ndash;- i særdeleshed i de gamle [[ballade]]r og heltesange der går tilbage til en tid før etableringen af det moderne [[dur]]/[[mol]]-[[Tonalitet|tonale system]].<ref>Schwab, s. 65</ref>
Det er imidlertid omstridt om der findes en sådan særlig nordisk eller dansk tone i musikken.
 
Man kan opstille i det mindste to synspunkter:
 
Et ''[[Essentialisme|essentialistisk]]'' synspunkt: at der findes en essens, en kerne eller noget nationalt i musikken som en særlig uforvekslelig, særpræget egenskab ved musikken i [[Norden]] &ndash;- og at noget tilsvarende skulle kunne efterspores hos andre nationer og folkeslag. Baggrunden kan findes i slutningen af [[1700-tallet]] hvor der indledtes en såkaldt ''modoplysning'' &ndash;- blandt andet med [[Johann Georg Hamann]] &ndash;- en periode hvor betoning af [[folk]], [[tradition]] og [[historie]] blev stillet i modsætning til [[oplysningstiden]]s almene [[menneskerettigheder]], [[naturret]] og [[universalisme]]. [[Johann Gottfried Herder]] havde indsamlet og udgivet adskillige [[folkevise]]r fra mange lande: ''Volkslieder'', 1778. Den tyske komponist [[J.A.P. Schulz]] &ndash;- der virkede en kort årrække som [[kapelmester]] i København fra [[1787]] til 1795 &ndash;- havde 1779 udgivet ''Gesänge im Volkston'' og 1782 ''Lieder im Volkston''. Senere, op gennem 1800-tallet, blev det at "komponere nationalt" et slags kunstpolitisk program.<ref>Schwab, s. 62</ref>
 
Den anden opfattelse kunne kaldes [[Konstruktivisme|''konstruktivistisk'']]: at det man betegner som ''nordisk tone'' er en konstruktion bygget på traditioner fra gammel folkemusik. Fænomenet skulle efter denne opfattelse være opstået dels på baggrund af nationalpolitiske interesser og intentioner, dels være resultat af en generel proces af accept af kulturelt arvegods, videregivet fra den ene generation til den næste.<ref>Schwab, s. 60</ref>
** [http://www.information.dk/120186 Kommentar] af Henrik Marstal, medlem af Kulturministeriets Kanonudvalg for musik.
 
;== Noter ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Musikteori]]
[[Kategori:Folkemusik]]
{{-}}
{{musikstub}}
 
[[Kategori:Musikteori]]
[[Kategori:Folkemusik]]
10.508

redigeringer