Invasionen af Grenada: Forskelle mellem versioner

'''Invasionen af Grenada''', med kodenavnet ''Operation Urgent Fury'' ([[dansk (sprog)|dansk]]: Operation Hastende Vrede), var en amerikansk ledet [[invasion]] af østaten [[Grenada]], som en reaktion på et kup udført af [[vicepremierminister]] [[Bernard Coard]]. Fra 25 oktober [[1983]] landsatte [[USA]], [[Barbados]], [[Jamaica]] og medlemmer af [[Organisationen for Østcaribiske Stater]] (OECS), tropper på [[Grenada]], sejrede over den grenadiske og cubanske modstand, og væltede Bernard Coards regering.

I [[1979]] blev Grenadas regering, under [[Eric Gairy]], væltet af [[Maurice Bishop]] under et ublodigt kup. Bishop etablerede et [[Marxisme-Leninisme|marxistisk-leninistisk]] styre, og oprettede relationer til [[Sovjetunionen]] og [[Cuba]].

<br>Østaten begyndte en militær [[oprustning]] af den ellers lille hær, og med cubansk hjælp begyndte man at bygge en [[lufthavn|international lufthavn]].

[[Præsident]] [[Ronald Reagan]] mente, at denne lufthavn og andre projekter beviste, at Grenada var en potentiel trussel imod USA. Grenada blev beskyldt for at tage del i en sovjetisk-cubansk oprustning i [[caribien]], og for at deltage i våbensmugling til [[mellemamerika]]nske oprørere.

Maurice Bishop påstodfremførte, at lufthavnen blev bygget for at modtage [[turist]]er.

Organisationen for Østcaribiske Stater (OECS) bad USA, Barbados og Jamaica om hjælp. USA’sUSA's argumenter for at invadere Grenada var, at man ikke kunne tolerere ustabilitet i et land så tæt på egne grænser, samt at der var amerikanske medicinstuderende på øen. [[Canada]] og [[Storbritannien]], der også begge havde [[borger]]e i Grenada, var dog modstandere af invasionen.

Invasionen begyndte den 25 oktober [[1983]] klokken 055 om morgenen. Det var den første større militæroperation udført af det [[USA's forsvar|amerikanske militær]] siden [[vietnamkrigen]]. Invasionsstyrken bestod af 70007.000 amerikanske [[soldat]]er og 300 OECS tropper. Forsvarerne var 15001.500 grenadiske soldater og ca. 600 cubanere, hovedsagelig [[ingeniørtropper]].

Kampene varede i flere dage. De officielle amerikanske kilder fortæller, at forsvarerne var velforberedte, var godt placeret og ydede så kraftig modstand, at amerikanerne indsatte to [[battalionbataljon]]er som forstærkninger om aftenen den 26 oktober.

De amerikanske styrkers tab var 19 dræbte og 116 sårede. Grenadas var 45 dræbte, og 358 sårede. og mindstMindst 24 døde civile mistede livet. Cubas tab var 25 dræbte, 59 sårede og 638 tilfangetagne.

I december [[1983]] trak de amerikanske styrker sig ud af Grenada, efter at en ny regering var blevet indsat.

De amerikanske erfaringer fra invasionen var, at der var et behov for bedre kommunikation og koordination imellem de forskellige værn. En konsekvens af dette blev oprettelsen af [[USSOCOM]] (United States Special Operations Command) i [[1987]].

Grenada var en del af [[Commonwealth]] -landene. Invasionen blev kritiseret af blandt andet Storbritannien og Canada. Den brittiskebritiske [[premierminister]] [[Margaret Thatcher]] var personligt modstander af invasionen.

KritikkenDer lødvar også kritik fra store dele af resten af verden. I [[Mexico City]] protesterede 10,.000 studenter vedforan den amerikanske [[ambassade]]. Desuden store demonstrationer i [[Havana]] på Cuba og i [[Nicaragua]]s hovedstad [[Managua]].

Hundreder stormede den amerikanske ambassade i [[La Paz]] i [[Bolivia]]. I den [[Dominikanske Republik]] blev demonstrationer opløst af skud. I [[Trinidad]] fordømte oliearbejdernes [[fagforening]] invasionen. I USA blev invasionen fordømt af sammenslutningen af [[afro-amerikansk]]e kongresmedlemmer, og repræsentanter for de statsansattes fagforening.