Versionen fra 6. aug. 2008, 16:44 redigér PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, Replaced: udfra → ud fra ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. mar. 2009, 04:51 redigér fjern redigering PublicLibrarian (diskussion \| bidrag) 685 edits Hermed sammenskrivning af artiklen 'refleksitet' og 'refleksivitet' Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Refleksivitet''' er et [[sociologi]]sk begreb, der bruges til at beskrive en [[tendens]] hos det moderne menneske, som er opstået i forlængelse af den kulturelle frisættelse. Begrebet bruges bl.a. af [[Thomas Ziehe]]. Refleksivitet, der i sin oprindelse betyder noget med genspejling, hentydes der til, at noget spejer sig i noget andet -eller at forskellige fænomener på en eller anden måde spejler sig i hinanden. At være refleksiv betyder, at man "udefra" forholder sig til hvem man selv er. Som en [[videnskab]]smand betragter vi vores eget liv ud fra de forestillinger, som omgiver os i vores samfund. Således kan forskellige videnskabelige eller blot almindelige [[diskurs]]er spille ind på, hvordan vi betragter vores liv. ==Refleksitet og refleksion== Der diskuteres ofte, at anvendelsen af betegnelserne 'refleksivitet' og 'refleksion' mere signalerer en bestem moderne kvalitet end den tydeliggør noget som helst. Ikke desto mindre refererer 'refleksitet' og 'refleksion' til en række ganske påtrængende og væsentlige forhold ved de moderne samfund (modernitet). For det første refererer refleksitet til den opfattelse, at den praktiske indretning af virkeligheden på en eller anden måde tager form af vores [[diskurs\|diskurser]] om den. Den engelske [[sociolog]] [[Anthony Giddens]] hævder således, at de termer der indføres for at beskrive samfundslivet, rent rutinemæssigt optages af det og forandrer det.<ref>Giddens, Anthony (1994)''Intimitetens Forandring'', Hans Reitzel.</ref> For eksempel slår viden eller diskurser om sundhed tilbage på den måde samfundet og den enkelte indretter sig med hensyn til kostvaner, motion, etc. I denne tankegang betragtes mennesket således som en størrelse, der vælger rammerne for sine handlinger og måske tillige kan vælge sin egen identitet eller i hvert fald livsstil. For det andet bringes vi som mennesker ustandseligt i en situation, hvor vi skal forholde os refleksivt, det vil i denne forbindelse sige eftertænksomt overvejende til et givent fænomen, og vores forhold til det. Dette medfører mulighed for begrundelse for ens handlinger, der ofte er vigtig for de sociale relationer man indgår i. Denne proces bliver i stigende grad en opgave for uddannelsessystemet, hvor sproget udvikles med henblik på at udveksle produkter af denne refleksitet. ==Kilder== * Giddens, Anthony (1994): ''Modernittens konsekvenser'', Hans Reizels Forlag. Thomas Ziehe, Ambivalenser og mangfoldighed 1989.▼ * [[Per Fibæk Laursen\|Laursen, Per Fibæk]] (1997): ''Refleksivitet i didaktikken'', i J.C. Jacobsen (red): ''Refleksive læreprocesser'', Politisk Revy. ▲* Thomas Ziehe, Ambivalenser og mangfoldighed 1989. ==Reference== {{Reflist}} [[Kategori:Videregående uddannelser i Danmark]] [[Kategori:Sociologi\| ]]▼ [[en:Reflexivity (social theory)]] ▲[[Kategori:Sociologi]] [[sv:Reflexivitet]]

Refleksivitet: Forskelle mellem versioner