Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ensretter kildehenvisninger; kosmetiske ændringer
Linje 17:
Heyerdahls Odin-projekt bliver af det akademisk-videnskabelige miljø anset som et klart eksempel på [[pseudoarkæologi]], baseret på selektiv læsning af kilderne, og af en manglende forståelse, eller ligefrem mangel på vilje til at benytte grundlæggende videnskabelig metodologi.
 
Størstedelen af fundamentet for hans teorier er baseret på ligheder i navne på personer fra den [[Nordisk mytologi|norrøne mytologi]] og geografiske stednavne i Sortehavs- og Kaukasusregionen. Sammenligningen mellem disse navne er dog gjort helt uden at tage hensyn til moderne [[lingvistik|lingvistiske]] teorier. Fx mente Heyerdahl at byen [[Azov]] i [[Rusland]] har sit navn fra ''as-hof'' – ''asenes tempel''. Blandt lingvister og historikere er det i dag alment accepteret at byen Azov fik navnet sit fra en tyrkisk befolkningsgruppe, over 10001.000 år efter den periode, hvor Heyerdahl troede at aserne levede der. Heyerdahl peger desuden på lighederne mellem ordene [[asir]] og navnene på folkeslagene [[azeri]] og [[os-seterosseter]] fra Kaukasus, mellem gudenavnet [[Odin]] og det kaukasiske sprog [[udinsk]] og mellem gudenavnet [[Tyr]] og [[Tyrkiet]], og mellem [[vaner]] (en gruppe norrøne guder) og ordet ''vannisk'', som i en periode i det 19. og [[20. århundrede]] blev brugt til at betegne et [[urartisk sprog]], som i tidligere tider blev talt i området omkring [[Vansøen]]. Lingvister og historikere mener modsat Heyerdahl at det ikke er nogen grund til at tro at disse ligheder er andet og mere end tilfældigheder.
Det fremstår som en svaghed ved Heyerdahls historieformidling, at han ikke i tilstrækkelig grad inddrager den vestlige sprogvidenskab, herunder accepterede teorier om sprogforandring.
 
[[Diakron]]e lingvister regner med, at guden [[Odin]] for 20002.000 år siden blev kaldt ''*Wotanaz''.
Denne [[urgermansk (sprog)|urgermanske]] betegnelse er ophav til den [[oldhøjtysk]]e betegnelse [[Germanske mytologiske væsner#Odin, Woden, *Wōđanaz|Wotan]] og det [[oldengelsk (sprog)|oldengelske]] Woden, samt det [[norrønt|norrøne]] ([[oldnordisk]]e) navn Óðinn, hvori Heyerdahl ser en lighed med navnet på det [[udinsk (sprog)|udinske]] sprog, der fortsat er udbredt i [[Kaukasus]]. Da gudenavnet på det tidspunkt, han henlægger asemyternes oprindelse til, netop ikke var Óðinn, men formodentlig ''*Wotanaz'', der har en betydeligt ringere lighed med sprognavnet, ses det tydeligt, hvordan Heyerdahls manglende anvendelse af diakron lingvistisk metode fører til pseudovidenskabelige antagelser.