Faust II: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: thumb|Titelblatt des 1831 vollendeten zweiten Teils der Tragödie '''"Faust. Der Tragödie zweiter Teil in fünf Akten"''' (på dansk ''"Faust. T…
 
No edit summary
Linje 1:
[[Billede:Goethe faust II titelblatt.jpg|thumb|Titelblatt des 1831 vollendeten zweiten Teils der Tragödie]]
 
'''"Faust. Der Tragödie zweiter Teil in fünf Akten"''' (på dansk ''"Faust. Tragediens anden del i fem akter"'') er fortsætningen af ”Faust[['''"Faust I”I"''']], Goethe fuldendte i 1831 og blev offentliggjort i 1832, efter hans død.Tragedien består af fem akter, der hver har deres egen afsluttet indhold. Faust optræder som politiker, kunstner og rejser gennem tiderne, hvor han bl. a. møder Helena, han gifter sig med og får barnet Euphorion. Hovedtemaerne er magt, kultur, længsel, skyld og tilgivelse.
 
 
Linje 18:
 
=== Femte akt ===
Faust, der nu er ejeren af landet ved stranden, har, som man får at hvide i femte aks første vers, beskæftiget sig med at vinde land fra havet. Men Faust kan ikke glade sig over sit nyvundet land, da [[Philemons og Baucis]]' hus stadigvæk er der, og der ikke vil flytte. Mefistofeles vil bringe dem til at flytte men dræber dem. ”Mangel”, ”Nød”, ”Skyld” og ”Sorg” kommer til Faust, men kun ”Sorg” kan nå ham og gør ham blind. Da Faust nur er blind, kan han ikke se, at lemurerne (dødsonder) er ved at grave hans grav. Han erkender, at han nu vil tjene almenvellet, ikke kun sit eget.
* ''[[Philemon und Baucis]]''
Faust, der nu er ejeren af landet ved stranden, har, som man får at hvide i femte aks første vers, beskæftiget sig med at vinde land fra havet. Men Faust kan ikke glade sig over sit nyvundet land, da Philemons og Baucis' hus stadigvæk er der, og der ikke vil flytte. Mefistofeles vil bringe dem til at flytte men dræber dem. ”Mangel”, ”Nød”, ”Skyld” og ”Sorg” kommer til Faust, men kun ”Sorg” kan nå ham og gør ham blind. Da Faust nur er blind, kan han ikke se, at lemurerne (dødsonder) er ved at grave hans grav. Han erkender, at han nu vil tjene almenvellet, ikke kun sit eget.
Faust dør tilfreds, Mefistofeles er ved graven for at få Fausts sjæl, han tror, han har fortjent, men englene distraherer ham idet de vækker kærlighedsfølelser i ham. Imens tager de Fausts sjæl med sig og efterlader en ærgret Mefistofeles. Englene bliver akkompagneret af kor, ”Mater gloriosa”, forskellige bibelfigurer og Margarete optræder da Fausts sjæl bliver renset.