Versionen fra 20. mar. 2009, 11:20 redigér 212.242.163.119 (diskussion) →‎HCA-forskeres vurdering: slettet dobbelt tekst om Topsøe-Jensen ( ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. mar. 2009, 14:34 redigér fjern redigering Svend Erik Georg Larsen (diskussion \| bidrag) 50 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Bruger:Svend Erik Georg Larsen\|Svend Erik Georg Larsen]] 23. mar 2009, 13:34 (CET)(Omdirigeret fra H.C. Andersens træstillads.) ændres til H.C. Andersen familiekrønike Eventyrdigteren H.C. Andersen skriver i alle sine tre selvbiografier om et Træ-Stillads i forbindelse med sin tidligste barndom. Han skriver om træstilladset, der kort forinden havde båret ligkisten med en nylig afdød Grev Trampe, og derefter af skomageren tømret om til et værksted og en brudeseng, hvori digteren lå som spæd. Imidlertid er historiens fulde sandfærdighed draget i tvivl af både nuværende og tidligere HCA-forskere, som for eksempel forfatteren H. Topsøe-Jensen, der i sin udgave af HCA's erindringer, Mit Livs Eventyr, (side 380) skriver at han ikke kunne have ligget ved sin fødsel i denne seng. Gå til: navigation, søg Imidlertid har HCA i sine selvbiografier intet sted omtalt at være født i nævnte seng, men har med kunstnerisk frihed genfortalt skomagerfamiliens krønike: Et træstillads som værende digterens arnested. Og det uanset, at træstilladset først (formodentlig) har været til rådighed for skomagerfamilien i Odense i året 1807, som her accepteret af Niels Oxenvad, HCA-centret, Odense Universitet i et svarbrev af 23.okt.2008 til Svend Erik Georg Larsen: H.C. Andersen skrev i alt tre selvbiografier, og på første side havde familiekrøniken en fremtrædende plads, hvor eventyrdigteren samme sted beskriver sin egen ”fødselsberetning”. En bizar historie om et træstillads, der kort forinden havde båret ligkisten med en nylig afdød grev Trampe, for derefter at være købt af skomageren og tømret sammen til et skomagerværksted og en brudeseng. Hvori ”laa den 2 April 1805 et levende grædende Barn, det var mig Hans Christian Andersen”. Med rette har alle fremtrædende HCA-forskere draget tvivl om denne histories sandfærdighed, og f.eks. har forfatteren H. Topsøe-Jensen i sin udgave af H.C. Andersens erindringer ”Mit Livs Eventyr” påvist, at HCA ved sin fødsel ikke kunnet ha’ ligget i denne seng. ”Kan vi ikke blive enige om herkomsten (HCA), kan vi godt blive det om ”træstilladset”. Der er for mig ingen tvivl om, at HCA dér videregiver en viden, som han har fået i ”familiens skød”. Hvordan så end katafalken er kommet til Odense – eller om den er blevet fremstillet og brugt, i Odense, hvem ved ?. HCA brugte i 1819 tiden fra lørdag eftermiddag til mandag morgen/formiddag på rejsen Odense København, men han rejste med dagvogn, som havde talrige stop undervejs. Katafalken må i givet tilfælde været transporteret med ”privatvogn”, hvis den overhovedet har foretaget den rejse, jf. ovenfor.” ▼ Men HCA har intet sted i sine livserindringer nævnt at være født i samme seng, men har som barn i ”familiens skød” givet erhvervet sig en viden, som her er genfortalt som skomagerfamiliens krønike: Et træstillads, som siden dannede arnestedet for dbarndomshjemmet og digteren selv. At nævnte træstillads uden tvivl var ganske identisk med samme træværk, som førhen havde båret den grevelige ”Liigbåre”, annonceret til salg af Hattemager Dorch i en Odense Avis den 17.sept.1807, vil fremgå af efterfølgende. == H.C. Andersens beskrivelse == Line 19 ⟶ 27: Forfatteren Topsøe-Jensen kunne derfor i sin bog om HCA skrive, at HCA måtte have fået sin viden om frynser, ligklæde og ligbåre gennem en annonce i en Odense-avis, hvor en hattemager Dorch den 17. sept. 1807 udbød salget af nævnte effekter. Ligedan skulle grevens navn ifølge Topsøe-Jensen først senere være indskrevet i ”Mit Livs Eventyr”, alene pga. Hans Christians barnlige interesse for en velkendt greves særlige berømmelse. Derved skulle den digteriske historie om ”sorte Klædeslister og Ligkiste behængt med Flor og Candelabrer være opstået. ~~== HCA-forskeres vurdering ==~~ ~~{{POV afsnit}}~~ Som toårig har HCA dog næppe være bekendt med nævnte avisannonce. Men det omtalte træstillads har sikkert været et oplagt samtaleemne i barndomshjemmet, og HCA har uden tvivl gennem sin opvækst i skomagerfamiliens skød erhvervet sig en viden, som sluttelig kunne erindres i form af en familiekrønike. Line 32 ⟶ 34: Men af teksten i Søllerød Kirkebog fremgår dog kun, at greven døde den 27.juni 1807 og intet om en jordfæstelse, således som Topsøe-Jensen har anført i sin bog om HCA. Formodentlig som en potentiel følgeslutning. En e-mail af 6. nov. 2006 fra Søllerød Museum vil imidlertid afsløre, at en kritisabel og uheldig ejendomshandel var den egentlige årsag til grevens selvmord, at det ikke ud fra kirkebogen kan eftervises, at en jordfæstelse har fundet sted i Søllerød, uagtet at det dog anføres, at det ikke er sædvane, at kirkebogen ved begravelse andet sted ville blive påført i Søllerød Kirkebog. Men da kirke-bøger dengang fungerede som statens forlængede arm og regelret bevidnede borgeres ind- og udgang, såvel ved flytning, død og begravelse i kirkesognet, giver den særprægede tekst i Søllerød Kirkebog netop udtryk for en prekær situation. Hvorfor Grev Trampe som følge heraf og efter sædvane blev indført i kirkebogen som en (fraflyttet) afdød person. Det grevelige selvmord har nemlig uomtvisteligt været en betænkelig sag for kirke og menighed, idet en datidig speciel vedtagen lov vedr. selvmord, (afskaffet i året 1867) netop fraholdt ”skyldige” selvmordere fra at blive begravet fra kirke eller i indviet jord. Derfor synes muligheden for en alternativ løsning for alle implicerede parter i Vedbæk, inkl. præst og degn, alene at have været, at slægt og gode venner skyndsomst fragtede grev Stampe hjem til familien på Klingenberg i Odense, for her uden ståhej at bringe den afdøde standsmæssigt i jorden. Line 58 ⟶ 60: *Jens Jørgensen (1987). ''H.C. Andersen – En sand Myte.'' Til orientering kan her tilføjes hvad kommitteret ved HCA-Centret i Odense Niels Oxenvad skriver i et svarbrev af 23.okt.2008 til Svend Erik Georg Larsen, omhandlende HCA’s herkomst og familiekrøniken: ▲”Kan vi ikke blive enige om herkomsten (HCA), kan vi godt blive det om ”træstilladset”. Der er for mig ingen tvivl om, at HCA dér videregiver en viden, som han har fået i ”familiens skød”. Hvordan så end katafalken er kommet til Odense – eller om den er blevet fremstillet og brugt, i Odense, hvem ved ?. HCA brugte i 1819 tiden fra lørdag eftermiddag til mandag morgen/formiddag på rejsen Odense København, men han rejste med dagvogn, som havde talrige stop undervejs. Katafalken må i givet tilfælde været transporteret med ”privatvogn”, hvis den overhovedet har foretaget den rejse, jf. ovenfor.” [[Kategori:H.C. Andersen]]

H.C. Andersens træstillads: Forskelle mellem versioner