Diskussion:Livsvarigt fængsel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 4:
Som det fremgår af den første del af diskussionen, så er spørgsmålet om der kan rejses et rimeligt krav om ikke at få en gammel straffesag omtalt. Det kan være strafbart at omtale gamle straffesager (§ 271, stk.2). Det afhænger af en konkret vurdering af formålet med offentliggørelsen og om den straffede har et rimeligt krav på at få fred. En person som har afsonet sin straf og som er ved at skabe sig en ny tilværelse i samfundet må have et rimeligt krav om ikke at få fremdraget sin sag i tide og utide. Artiklen her er om livsvarigt fængsel som strafform og det virker ikke rimeligt at eksponere en lille gruppe mennesker fordi disse er idømt denne straf uden også at nævne alle der har været idømt denne straf. Som eksempel er der i artiklen for forvaringsstraf ikke nævnt en eneste der er idømt denne straf selvom disse personer også har været omtale i medierne, der samme gør sig glædende i artiklen om Hell’s Angels, hvor der heller ikke er nogen liste over medlemmer selvom disse også har været omtalt i medierne. At påstå at nogen skal finde sig i omtale mange år efter en forbrydelse blot fordi de tilhører en særlige gruppe af personer som, for de fleste tilfælde, ikke har søgt denne opmærksomhed er et dårligt argument. Selvom sagerne hvor der er idømt livsvarigt fængsel har været kraftigt omtale i medierne og selvom disse er om særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet, så er de ikke de eneste sager som både have fået stor opmærksomhed i medierne og som har været grove. Der er flere sager, hvor den dømte har fået en tidsbestemt straf, som har haft lige så meget omtale som en livstidsdom og som har været af samme grovhed, men hvor interessen for sagen er forsvundet over tiden.
Hvad skulle formålet være med at nævne de livstidsdømte? At forhindre dem i at få en ny tilværelse efter endt afsoning? At opfordre til selvtægt fordi de har siddet i fængsel? At blive ved med at straffe, selv efter de har afsonet
|