Den islandske fristat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nis Hoff (diskussion | bidrag) |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 45:
|befolkning1 = 50000
}}
Den '''Islandske fristat''' ([[Islandsk (sprog)|islandsk]]: ''Þjóðveldið'') var den [[uafhængig stat|uafhængige stat]], der blev etableret på [[Island (ø)|Island]] i [[930]], under det første samling af [[Altinget]]. I [[1262]] erklærede islændingene sig som den [[Norges regenter|norske konges]] [[
==Goðorð systemet==
Den [[middelalder]]lige islandske stat havde en usædvanlig politisk struktur; der var ingen [[konge]] eller fyrste med udøvende magt, i stedet fungerede Altinget både som øverste lovgivende og dømmende organ på det overordnede plan. Landet var inddelt I en række forskellige høvdingedømmer, kaldet ''goðorð''. De blev hver ledet af en ''goði'' ([[gode]] eller høvding). I hedensk tid var der tilsyneladende også et nært forhold mellem den religiøse og verdslige magt, da den lokale leder både havde en retslig, politisk og religiøs myndighed i sit eget område. Der er en del usikkerhed om, hvad titlen gode dækker over i det islandske samfund, men kildematerialet peger på en betydning i retning af enten høvding, religiøs leder eller begge dele. Der findes ingen tegn på, at man havde en særskilt præstestand i før-kristen tid, de religiøse ceremonier blev derfor sandsynligvis ledet af en stormand.<ref>Sigurdson (1994) pp. 129-130</ref>
Umiddelbart ændrede forholdet mellem den verdslige og den sakrale magt sig ikke i forbindelse med [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] i Island år [[999]]/[[1000]], men på længere sigt medførte det, i lighed med andre lande i Europa, at der opstod en ny form for ledertype, der legitimerede sin magt vha. af den nye religion. De første kristne præster var som regel også goder, ligesom de ældste kirker blev bygget i tilknytning til en godes gård. Religionsskiftet var en langvarig proces, de kristne institutioner fik fx først adgang til økonomiske ressourcer og dermed magt efter indførelsen af tiende i 1096/97, og først da bliver det muligt at finansiere omfattende kirkebyggeri og etablere en egentlig kirkelig organisation. ref>Sigurdson (1994) pp. 133-136</ref>
Godens embede var arveligt på mandsiden, men det kunne reelt overdrages eller sælges til tredjeperson. Et ''goðorð'' havde ingen faste geografiske grænser; medlemskab af et ''goðorð'' havde i stedet karaktér af allianceforbund mellem individet og høvdingen, og forholdet kunne I teorien ændres når som helst. Systemet var på intet tidspunkt stabilt og antallet af godedømmer ændredes stærkt over tid.<ref>Gro Steinsland; ''Norrøn religion'' (2005). Oslo (pp. 280)</ref>
Linje 72:
==Tabet af selvstændighed==
I begyndelsen af [[13. århundrede]], i den såkaldte [[Sturlungtiden|Sturlungtid]], blev landet plaget af omfattende indre stridigheder. Samtidigt begyndte den norske konge at udøve et forøget pres på sine islandske vasaller, for at han kunne bringe Island under sin magt. Kombinationen af udbredt utilfredshed med de mange konflikter og det norske pres førte til, at høvdingene accepterede [[Håkon 4. Håkonsson]] som deres konge. I 1262 underskrev de [[håndfæstning]]en ''[[Gamli sáttmáli]]'' som formelt afsluttede fristatens eksistens.
==Se også==
| |||