Interaktion: Forskelle mellem versioner

'''Interaktion''' betyder basalt set "vekselvirkning". Begrebet bruges i flere sammenhænge.

 

Under designet af et [[computerprogram|it-system]] kan man have brug for at beskrive interaktion i forskellige forbindelser.

 

Den interaktion, der foregår mellem brugeren og systemet, betegnes som '''[[menneske-maskine interaktion]]''' (forkortet MMI - på engelsk: Human-Computer Interaction, forkortet HCI). Designet af MMI kan have afgørende betydning for nytten og accepten af systemet, og mange udviklingsvirksomheder ofrer som følge heraf stor opmærksomhed på denne del af udvikling af systemerne.

 

* Kontrol af, at de ønskede krav er opfyldt

 

MMI-designet er forbundet med kvalitetsegenskaberne ved et it-system. Disse egenskaber er subjektive, og derfor er det vigtigt at opnå enighed mellem rekvirent (kunde) og udviklere om den ønskede kvalitet i det konkrete, kommende system. Den danske ekspert på området, [[Rolf Molich]], definerer kravene til brugervenlighed i form af fem punkter, blandt andet at systemet skal være let at lære, og at det skal være effektivt at bruge. I det konkrete tilfælde skal man prioritere de enkelte punkter (for eksempel skal et selvbetjeningssystem på et bibliotek være let at lære, da der konstant kommer nye lånere, der skal bruge systemet, mens et system, der bruges af bibliotekarer, i højere grad skal være effektivt, da de bruger systemet dagligt).

 

Det er vigtigt, at man formulerer kravene på en målbar måde, så den afsluttende kontrol er kan gennemføres på en neutral måde.

 

Der findes en række teorier, principper og guidelines for det konkrete designarbejde. Derimod er der ikke så mange egentlige metoder, der hjælper udviklerne til at opnå et godt resultat.

 

Blandt principperne kan det nævnes, at det er centralt at kende de kommende brugere af systemet. Desuden bør udviklingen foregå [[iteration|iterativt]], så man gentager et forløb med design, programmering og test med brugere, indtil resultatet er tilfredsstillende.

 

Kontrollen af, at MMI-designet er tilfredsstillende, kan foregå på mange måder. De to vigtigste er ekspertvurdering og brugertest.

 

En brugertest er en test udført af brugere. De gode tests foregår ved, at en række udvalgte brugere enkeltvis udfører nogle opgaver, som man naturligt vil bruge systemet til. Undervejs kommenterer brugeren sine oplevelser, mens en testleder tager notater og i øvrigt holder lav profil. Efterfølgende er det testlederens opgave at samle erfaringerne fra de forskellige involverede brugere, og de hændelser, der opleves af flere personer, opfattes som valide. Hvis sådanne hændelser er problematiske, bør systemet rettes og nye tests gennemføres. Metoden omtales ofte som "tænke-højt test".

 

I det tekniske design af et system vil man normalt opdele systemet i mindre komponenter. Disse komponenter udveksler informationer på forskellige måder. Dette betegnes også som interaktion.

 

Man kan beskrive denne interaktion på mange måder. I [[UML]] findes der to typer interaktionsdiagrammer: [[sekvensdiagram]] og [[kommunikationsdiagram]]. De to diagrammer er stort set semantisk ens, idet man med begge diagrammer beskriver interaktion, typisk en interaktion, der foregår i systemet i forbindelse med en [[use case]]. Den primære forskel er, at i et sekvensdiagram viser man det tidsmæssige forløb, hvilket ikke er tilfældet i kommunikationsdiagrammer.

 

I [[socialpsykologi]]en definerer man en gruppe som mindst to personer, der påvirker hinanden på en eller anden måde. Den påvirkning omtales som '''interaktion'''. Ud over interaktion vil det ofte også være vigtigt for en gruppe, at medlemmerne har et fælles mål.

 

Graden af interaktion er med til at bestemme gruppetypen. I en [[primærgruppe]] har man hyppig og ret tæt interaktion, ofte konkretiseret ved, at medlemmerne taler sammen ansigt til ansigt. Der er ofte tale om ret små grupper, som arbejdsteams. I en [[sekundærgruppe]] har man mindre hyppig og/eller indirekte kommunikation, for eksempel gennem Internettet. Mange sekundærgrupper er ret store, for eksempel fangrupper.

 

* [[Rolf Molich]], ''Brugervenligt webdesign'', [[Ingeniøren]]|bøger, 2003.

* [[Henning Heltbech]] og [[Jens Jacobsen]] ''Ledelse & samarbejde'', [[Gyldendal]], 2004.

[[en:Interaction]]

[[eo:Interago]]

[[et:Interaktsioon]]

[[fa:برهم‌کنش]]