Japansk have: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 6:
Sammen med [[buddhismen]] der blev indført i [[Japan]] i 552 strømmede en massiv bølge af kinesisk kultur over landet. En påvirkning der satte gang i japansk nytænkning inden for [[kunst]], [[religion]], [[filosofi]] og [[håndværk]], etc. I denne forbindelse sendte de [[japanske kejsere]] afskillige delegationer til [[Kina]] med henblik på, at hente viden om kunst, [[skik|skikke]] og sæder fra Kina.
Litteraturen og [[billedrulle|billedruller]] vidner om, at der foran de japanske
Japanerne benyttede ''feng-shui-mestre'' (vind- og vandmstre), som havde indgående kendskab til landskabet, hvorfor de kunne finde gunstige steder i terrænet til at bygge huse og anlægge haver på. Feng-shui er en form for [[videnskab]] om landskab og universets opbygning (filosofisk lære), hvor kvadratet opfattes som jorden og cirkle som himlen. Ved at forene de to komplementære kræfter - [[yin og yang]] - opstår den store [[harmoni]]. Det kvindelige aspekt, ''yin'', står for jorden, frugtbarhed, vand, måne og det negative. Mens ''yang'' står for det mandlige, himlen, solen, bjergene og det positive.
Linje 17:
==Havetyper==
Det er vanskeligt at inddele de japanske haver i rene stilarter, fordi havetyperne lapper
* [[Chisen-shuyu-shiki]]: Sø- og bjerghaven; udviklet i perioden ca. 600-1200 e.Kr.
|